På vej fra København til Hanoi og hjem igen
9/8 2002 Ansøgning om adoption til Københavns Amt
31/1 2003 Godkendelse som adoptivforældre igen.
På venteliste til barn fra Vietnam 0-36 mdr. nr. 15 på listen.
19/2 Midlertidigt stop i formidlingen En ny lov skal implementeres, og de vietnamesiske og danske myndigheder skal have lavet en samarbejdsaftale.
- april (Nguyên Ngoc Thu fødes i Hanoi)
26/5 Aftalen mellem Danmark og Vietnam blev underskrevet i Hanoi af de danske og vietnamesiske myndigheder.
16/6 Nyt om formidlingen fra de to børnehjem
Mai linh Center: Der var 7 børn, og heraf et par tvillinger på 3 år, som endnu ikke har adoptionsstatus. De resterende børn var i alderen ½-1½ år. Personalet er meget motiveret og behandler børnene kærligt.
Desuden bor der 96 handicappede børn: 86 døvstumme og 10 blinde børn.
Ba tha Center: Der bor p.t. 9 børn, som venter på at blive adopteret bort. Personalet er kærligt og synligt meget stolte af børnene.
11/8 2003. Den bilaterale adoptionsaftale er nu underskrevet af begge parter. 23. juni underskrev de danske myndigheder i Hanoi. AC Børnehjælps kontaktperson i Vietnam – Mrs. Minh Nguyet – meddelte i dag (11. august) AC Børnehjælp, at Vietnams Præsident som ventet nu også har skrevet under. Nu mangler der angiveligt kun en konfirmation fra de danske myndigheder af Præsidentens underskrift, før aftalen kan træde i kraft.
26/9 AC Børnehjælp har afleveret ansøgning om licens

3/10 Den danske ambassade i Hanoi har afleveret en note til de vietnamesiske myndigheder, der bekræfter, at alle danske procedurer er på plads, og aftalen træder således i kraft. Afventer AC’s formidligslicens.
29/4 2004 AC’s formidlingslicens endelig godkendt. Mai Linh Center og Bá Thá Center har udvalgt ansøgere til de første 28 børn.
30/4 2004. Barn i ”uofficiel” forslag fra Adoptionscenter: Nguyen Ngoc Thu, 1 år gammel. De har udtaget de første 28 på venteliste og skal lave nye lægeerklæringer, da de tidligere erklæringer er fra september, og dermed er uaktuelle.
26/5 Fik endelig lægepapirer og billede af den lille prinsesse. Og har nu barn officielt i forslag. Faxede svaret retur med det samme. Mangler at sende egne lægeerklæringer og straffeattest.
2/6 Sendt endelige dokumenter til AC til Vietnam til brug for adaption
Håber på at få hende overdraget i september/oktober
Ventetiden udsat nyeste prognose er at sagerne er færdigbehandlet i Hanoi i december/ januar. Intet om ceremonidatoer, men realistisk nok tidligst i februar 2005.
23/6 Bedt om at sende nye vielsesattester på engelsk i to ”originaler” pga. af nye procedurer i Vietnam
8/7 AC sender vores sag til Vietnam. Vi modtager Thu’s originale test på blodprøver for Hepatitis B, HIV og syfilis.
16/8 Ny billede af prinsessen. Får oplyst at sagerne først er færdige i dec/jan – øv.

22/9 Endnu et hold billeder med hele 4 foto og glimt af Thu’s plejer. På det ene foto har Thu en lyserød bluse på, og er en smuk lille pige, og ikke så meget en dreng, som på de andre foto med hvid T-shirt med tryk og kort hår.
29/9 2004 Første hold forældre drager til Vietnam for at hente børn (nr. 7 og 9 på ventelisten) – vi er nr. 15 på den oprindelige venteliste, og de regner med at der er 2 overdragelser pr. uge. Dvs. at vi skal rejse ca. sidst i november.
13/10 2. hold drager af sted nr. 1, 6 og 22 på ventelisten – sendt billede med Pernille & Thomas til Thu på børnehjemmet af far, mor og storebror Martin.
30/10 3. hold drager af sted, nr. 5 & 8 på ventelisten
4/11 4. hold drager af sted – dog kun 1 familie (nr. 28 på ventelisten)
23/11 5. hold – 2 familier (nr. 14 og 40 (!) på ventelisten) At de går ud over de første 28 familier kommer bag på os.
1/12 Næste hold rejser Nu er 13 familier rejst.
Vi venter fortsat…..og blev træt af at registrere andres afrejser.
27/1 2005 SÅ blev det vores tur. 9 måneder efter at vi fik hende i forslag, har vi i dag fået besked på, at vi må rejse til Vietnam. SKØNT!!! (det vil være ca. 10 måneder siden at vi fik barn i fra forslag til ceremoni) Jess blev ringet op af Annette Perto, og han ringede straks til Inger, så vi kunne glæde os over det. Efterfølgende har AC oplyst:
Vores kontaktperson har oplyst, at vi først kan regne med, at I kan underskrive ”Commitment” efter det vietnamesiske nytår, dvs. tidligst den 14. februar. Hvis I udrejser med henblik på at benytte denne mulighed, vil der være en mulighed for at få Ceremoni den 23. februar. Det er dog ikke sikkert, da vi jo, som I ved, normalt skal regne med 14 dage fra underskrivelse af Commitment og til Ceremonien kan finde sted.
Alternativt taler vi om udrejse den 15/16. februar og Ceremoni den 2. marts. Og selv om I rejser ud, så I er i Vietnam i weekenden 11/12/13. februar kan I altså også risikere at ceremonien først finder sted den 2. marts.
I er følgende familier i gruppen:
Bjarne Sørensen og Anne Nielsen
Henrik og Maj-Britt Clausen
Inger Toft og Jess Thiersen
Peter Madsen og Bente Jespersen