Hvorfor hører du radio, mor?

I vores hus hører vi en del radio – dvs. husbonden og jeg, og aldrig teenagerne. Om morgenen er der radio i køkkenet, mens vi alle gør og klar til dagens begivenheder. Hvis jeg kører i bil, er der altid lidt musik og nyheder på P4 og igen når der laves aftensmad. Hvis jeg har god tid om eftermiddagen kan vi snige lidt P1 ind og lørdag står den på P3, for at høre fodbold resultater.

Men spørgsmålet er jo sjovt fra min datter – hvorfor hører du radio, når du har musik på playlister af forskellig karakter? En radio, der bare står på køkkenbordet og spiller løs, føler jeg er en befrielse i en tid med frit valg på alle hylder.

I sommerferien var vi som altid i min svigerindes sommerhus i Asserbo og vi så, at den gammel transistorradio var død. Den har stået så længe på køkkenbordet, at den næsten er groet fast. Nogle gange holdt den op med at spille, og så skulle den have et velrettet dask. Vi endte med at købe en ny radio, der var 2020 sikret med DAB mv. og glæder os til at bruge den næste sommer.

Men for at besvare spørgsmålet, er både musik valg og nyhedsvalg lidt spændende i radioen. ellers ville jeg jo aldrig høre musik fra efter 1980 eller opleve musik jeg ikke bryder mig om. Hvis der er ”breaking news” og jeg ikke når radioaviserne, så er jeg alligevel opdateret inden jeg møder på arbejde. Og tanke om playlister kl. 7 om morgenen er ikke en god ide.

Og indrømmet: Når alle i køkkenet hører Tina Turners ’What’s love gotta do with it’, mens der tømmes opvaskemaskine, så sker der et eller andet. Vi finder sammen i fælles afmagt, ligesom når straffefanger i et stenbrud istemte samme sang, rytme, hammerslag.

Jeg indrømmer, at p4 ikke er hverken nyskabende eller kulturelt krævende. Men det er trods alt en fordel, at vi hører det samme. Samtidig. Sammen.