Men husk: ingen i familien er syge og ingen har mistet deres job!!

Men….vi blev sendt hjem – igen – 14. september, og efter efterårsferien er vi så småt begyndt at komme tilbage, os der ikke kan holde ud at sidde hjemme og råbe ind i en skærm. Der er stadig 2-3 dage hjemmearbejde. Aktivitetsgraden er forsvindende lav, og mine nulrede sokker oplever på en almindelig uge nærmest ingen målbar social kontakt.

Vi orker ikke lugten af mundbind, så vil jeg hellere blive hjemme. At gå ud at spise har vi droppet, for det er for hårdt arbejde at nå at blive fuld inden klokken 22.

Bevares. Man skal være glad for, at man ikke er minkavler, gourmetkok eller stewardesse. Jeg er da også glad for, at jeg ikke behøver rejse ud i hele den orange verden, der omgiver os nu. Og der er da enkelte lyspunkter.

Som når der står en rest lasagne i køleskabet, som min søn ikke har nået at spise. Eller hvis solen skinner blegt, og jeg kan sidde lidt i forhaven, svøbt i et vattæppe og hoste hult.

Det mærkelige er, at det føles meget værre nu end i marts, april og maj, hvor vi nok allesammen havde en fornemmelse af, at det var en barsk kur. Men vi løftede i flok, og vi troede, at vi ville komme ud på den anden side i løbet af sommeren, missende mod lyset, karske og lutrede for sot og sygdom.

Nu er ethvert medmenneske en potentiel fjende.

Og ja, vi overlevede ’staycation’, selv om ordet er til at få kvalme af, og selv om der er grænser for, hvor mange færger man egentlig gider sejle med, selv om de er gratis.

Vi fandt os i livestreaming af koncerter, der skulle være et helt nyt og frisk fænomen, selv om det dybest set minder om en tv-transmission. Og alt med biler og drive-in har vi også fået nok af.

Vi har venner der trofast arrangerer Corona Dans hver lørdag kl. 19, så er der lavet playliste og vi trykker på play samtidig – det går ikke så godt – og står og vrikker med numsen foran I-Paden, men det er sgu lidt sølle, når man står der alene, og katten og datteren sidder og griner af en.

Jeg ser frem til jul, noget må man glæde sig til og at kunne gå ture nogle nye steder.

Det er efterhånden blevet så akavet, om det er en kæk albue-hilsen, en buddhistisk hilsen mellem hænderne, eller til hjertet eller andet. Men vi har ikke fundet en ny normal. Så i stedet går vi ind i en flok og råber “hej” og så må det være det!

Men det at hilse på hinanden er vigtigt og sige “jeg har set dig” med fagter eller smil.

Mundbindet, der beskytter os selv og andre mod coronavirus, bliver et mere og mere almindeligt syn i det offentlige rum.

Vi må fokusere på øjnene – og i hvert tilfælde fange øjnene på dem du møder og sige hej uanset tegn og fagter.

På Natasjas uddannelse som pædagogisk assistent er de ved at lære, hvordan de udtrykker sig med mundbind og bruger øjebryn mere aktivt overfor børn.

Et høfligt smil når sjældent helt op til øjnene, og former vi læberne til et lille hej, kan hilsenen let gå tabt i stoffet. Der er så meget, der aflæses omkring munden. Spænder vi kæben, presser vi læberne sammen, siger vi hej?

Heldigvis sladrer bryn, pande og øjne en del. Et ægte, hjerteligt smil vil uundgåeligt skubbe kinderne op og lave kragetæer ved øjnene.

Men spørgsmålet er jo sjovt fra min datter – hvorfor hører du radio, når du har musik på playlister af forskellig karakter? En radio, der bare står på køkkenbordet og spiller løs, føler jeg er en befrielse i en tid med frit valg på alle hylder.

I sommerferien var vi som altid i min svigerindes sommerhus i Asserbo og vi så, at den gammel transistorradio var død. Den har stået så længe på køkkenbordet, at den næsten er groet fast. Nogle gange holdt den op med at spille, og så skulle den have et velrettet dask. Vi endte med at købe en ny radio, der var 2020 sikret med DAB mv. og glæder os til at bruge den næste sommer.

Men for at besvare spørgsmålet, er både musik valg og nyhedsvalg lidt spændende i radioen. ellers ville jeg jo aldrig høre musik fra efter 1980 eller opleve musik jeg ikke bryder mig om. Hvis der er ”breaking news” og jeg ikke når radioaviserne, så er jeg alligevel opdateret inden jeg møder på arbejde. Og tanke om playlister kl. 7 om morgenen er ikke en god ide.

Og indrømmet: Når alle i køkkenet hører Tina Turners ’What’s love gotta do with it’, mens der tømmes opvaskemaskine, så sker der et eller andet. Vi finder sammen i fælles afmagt, ligesom når straffefanger i et stenbrud istemte samme sang, rytme, hammerslag.

Jeg indrømmer, at p4 ikke er hverken nyskabende eller kulturelt krævende. Men det er trods alt en fordel, at vi hører det samme. Samtidig. Sammen.

At fylde 60 år er lige så grænseoverskridende som 50, 40 & 30. Nok da mange i min omgangskreds er lige de 5-10 år yngre, og derfor ikke nået til samme hjørne. Og hvad så? Vi er sunde og raske (et enkelt knæ, der knirker) og har to skønne teenage børn og masser af oplevelser, der venter.

Og den netop afholdte fødselsdagsfest viste igen at det at samles omkring musik og dans får det bedste frem i folk. Skøn aften med familie og venner.

Som ældre må vi selv øve os i at holde det positive i forgrunden og skabe det gode ved at blive ældre. Det gode ved at blive ældre begrænser sig forhåbentlig ikke kun til det stadig at være i live. Den dominerende fortælling om aldring er i vores kultur fortsat en nedadgående fortælling – det bliver stadig værre i alle henseender – fysisk, mentalt, socialt osv. Det er typisk en fortælling om afvikling og forfald.

Ole Løw, autoriseret psykolog, har opsat disse forhold, der kan være nyttige at huske på for at skabe det gode ved at blive ældre:

• Vi behøver ikke længere at præstere, vores gøremål har værdi i sig selv. Vi kan lægge vægt på aktiviteter og former for arbejde, som er meningsfulde og nærende.
• Vi har råderet over tid og sted og kan tilføje nye aktiviteter til vores hverdag. Vi kan øve os i både at rumme begrænsninger og se og skabe muligheder.
• Vi kan opsøge ny viden og nye færdigheder, og vi kan lære andre noget.
• Vi har en mangfoldighed af livsfortællinger, hvor vi aktivt kan øve os i at vælge de livgivende.
• Og vi kan øve os i at være venlige over for os selv og tilgivende i forhold til vores omverden.

Her i huset har Nanna afsluttet Høng Efterskole og trods 8 uger hjemme pga. Corona, fik hun 6 uger til slut uden at være hjemme, så det vejede lidt op for de tabte uger. Martin afsluttede FGU, skolen har desværre ikke evnet at aktivere de unge under Corona, så har der heller ikke været de store fejringer eller traditioner for denne års-afslutning.

Men for at vende tilbage til studenterne. Rasmus holdt en smuk tale til sin datter Sigrid med referat af translokation på Ordrup Gymnasium, hvor de have to 75 år jubilarer (!!) ja 93 år gamle! – til at holde en del af talen:

At blive student i 1945 var jo kulminationen efter en lidt længere lock-down end dette års elever har haft: Det var 3 år. Og at der var udgangsforbud under krigen om natten fra kl. 20-08 betød jo så bare, at festerne varede det længere Vaccinationen mod en kommende Corona er viden.

Og med en ekstra kærlig hilsen til vores families student årgang 1945 – min mor, og børnenes mormor – ønsker jeg alle unge en skøn sommer.

Vores Corona tidsregning går fra 11. marts – i først omgang sagde myndighederne 14 dage. Vi skulle arbejde hjemme, kom ikke til Prag og gik lange ture.

Og sjovt at tænke på, at LIGE INDEN lock-down var vi i teater 7. marts og fejrede Sørens 70 års fødselsdag med hans 30 gæster. Det var med forsigtighed, men fornuft og dejligt teaterstykke på Bellevue Teater (med god plads). Det virker som meget længe siden.

Travlt på arbejde

Det er lidt mærkeligt at jeg stort set ingen forandring har i mit arbejde, der i høj grad kan klares med mail, Skype og telefon. Jeg har mange møder med projektmedlemmer i Taiwan og Japan og om jeg er på Skype herhjemme eller på Nesa Allé gør jo ingen forskel. Og jo det gør – ud over at mangle den løbende vidensdeling – har jeg faktisk også haft mere travlt end normalt, da kolleger nu skulle finde nye arbejdsmetoder, hvor jeg skulle vejlede. Og inspiration til at udvikle nye processer eller finde på nye opgaver er bare desværre ikke kommet inspiration til.

Men det mærkelige består i, at der omkring mig – i radio, FB og andre steder – er en livlig strøm af folk der har travlt med at bage – også surbrød (prøvet – ikke succes), strikke (nej), rydde op i foto og kældre og samle puslespil. Og det blev der ikke tid til.

Men der blev gået ture

Men når det er sagt, er det utrolig, at man kan blive så dejlig fed på så kort tid. Efter at have brugt 1½ år på at tabe 12 kg, har jeg taget en voldsom del på igen. Min rygrad er blød som en regnorm, når nogen byder på slik, kage eller rosé, og ikke samme entusiasme, når der bydes op til endnu en gåtur.

Hold nu op, hvor har vi gået mange ture! Kombination af 10 skridts transport til arbejde, mere tid til god mad – alt andet lige – og ingen yoga eller dans, så er der kun gåture tilbage. Gentofte sø kender jeg snart som min bukselomme, og vi er blevet lidt bedre til at finde alternative ruter.

Nymosen (tæller nok ikke som alternativ rute), Dyrehaven i alle tænkelige versioner, Vedbæk til Klampenborg, Kronborg rundt og Helsingør, Bagsværd sø, Sorgenfri slot, Bernstorfsparken, Ermelunden og ned til Netto og hjem igen.

Og så har min danseskole Pejsegården / De Dansende Divaer sørget for at live streame dans 3 gange om ugen – vild luksus! Tak til Ronnie og de andre på Pejsegården! Men selv det tabte sin magiske kraft efterhånden.

Corona-kanalen & havelågen

Foreløbig 7 uger hjemme og behov for lidt ny inspiration til samtalen kan hentes hen over hækken eller ved havelågen med naboer eller folk der kommer forbi og står passende flere trin nede af trappen.

Men der har været særlige lyspunkter, i kredsen af venner fra Studenterforeningen / Snapphanerne har vi hft 2 messerger grupper kørende. En tråd med fast dans lørdag aften og en ugentlig playliste. Prøver at være med, men da Jess ikke ville være med, var jeg ikke klar til at danse alene (sammen med andre). Der har også været fredags drink og digital påskefrokost.

Den anden tråd er mere anarkistisk – der var en længere diskussion og trådens navn – endte med “Corona-kanalen” med ca. 20 venner. Men her bliver sagt god morgen, vist bagværk frem, dårlige vittigheder, personlige beretninger, helbreds opdateringer og meget mere. Faktisk en vidunderlig måde at kunne følge lidt med i hinandens liv. TAK!

Fødselsdage i Corona

Vi har måtte fejre begge børns fødselsdage i Corona-tid. Martin fyldte 19 mandag den 30. marts og havde set frem til dagen. Det var tidligt i Coronaen, så entusiasmen var stor. Vi bagte søndag boller og muffins, og kørte rundt til hele familien (næsten) i Virum, Lyngby og Bagsværd med boller & kakao på fødselsdagstallerkener, og så dagen efter mødtes vi på Zoom til snak og hygge. Desværre lidt svært at høre, da vi sad for tæt sammen og Martin ikke ville deltage aktivt.

Søndag den 19. april fyldte Nanna 17 år, og vi gentog successen – eller rettere havde lært noget. Ny platform Whereby.com og denne gang hentede gæsterne kager/boller og til selve “festen” gik vi hver for sig. Endelig var der jo den store fødselsdag; Dronningen fyldte 80 år 16. april, med fællessang på TV, meget rørende.

Jeg savner

Jeg savner nærvær fra andre end min søde familie, men vi mangler lidt input udefra! At se venner og familie – og kramme. Vi vil nok ikke kramme alle, men lad det være en gestus for de få udvalgte, måske give hinanden plads. Vi har mere tid til at være sammen som familie, og dejligt med ro og fred, men lidt mere ro og fred, og jeg er bange for ikke at have en puls. Jeg har læst bøger, set TV serier, solet og gået ture. Jeg trænger til at forlade min cowboybukser og sneakers, og måske gøre lidt mere ud af udseendet.

Vi kan måske lære lidt at stå sammen som nation overfor en sygdom, og være taknemmelige for at have job med fast løn, der også er behov for efter Corona. Hjælpe dem der ikke er lige så heldige, enten gennem organisationer fx. Red Barnet eller via naboskab.

Og hvor jeg har elsket de mange fællessang på TV, så glæder jeg mig til at synge igen IRL og høre toner smelte sammen – og lørdagsdans hos Ronnie.

Datoer

• 25. april 2020 – Politiet indfører opholdsforbud
• 20. april 2020 – Nu kan vi igen gå til udendørssport uden kropskontakt
• 17. april 2020 – Frisører åbner igen
• 16. april 2020 – Dronningens fødselsdag – fællessang og flag
• 15. april 2020 – Skolerne åbner stille op igen
•  9. april 2020 – For niende dag i træk falder antallet af indlagte med coronavirus
•  8. april 2020 – Den kinesiske by Wuhan åbner op igen
•  6. april 2020 – Danmark åbnes langsomt op igen – børn op til 4 kl. /studenter
•  2. april 2020 – Folketinget laver hastelov om coronakriminalitet
• 30. marts 2020 – Danmark åbner langsomt efter påske
• 24. marts 2020 – OL bliver udsat til 2021
• 23. marts 2020 – Skolerne holder lukket til efter påske
• 21. marts 2020 – Ensretning rundt om søerne
• 18. marts 2020 – Forårets konfirmationer bliver udsat
• 18. marts 2020 – Flere store arrangementer aflyses
• 17. marts 2020 – Dronningen holder historisk tale
• 17. marts 2020 – Ikke over 10 personer sammen ad gangen.  Restauranter, storcentre og frisører lukker.
• 17. marts 2020 – UEFA udsætter EM i fodbold et år
• 16. marts 2020 – Tyskland lukker grænsen mod Danmark
• 15. marts 2020 – Regeringen hjælper virksomhederne
• 15. marts 2020 – Italienere spiller musik fra vinduer
• 14. marts 2020 – Danmarks grænser lukker
• 13. marts 2020 – Lad være med at rejse
• 11. marts 2020 – Statsministeren lukker skolerne
• 11. marts 2020 – Mange arbejdspladser vil holde lukket de næste 14 dage.
• 9. marts 2020 – Hele Italien er lukket ned
• 8. marts 2020 – Melodi Grand Prix uden tilskuere
• 7. marts 2020 – Nord Italien i karantæne
• 6. marts 2020 – Aflyse arrangementer med flere end 1.000 deltagere.
• 6. marts 2020 – Undgå at give hånd, kram og kys
• 5. marts 2020 – James Bond premiere udsat til oktober
• 4. marts 2020 – Alle skoler bliver lukket i Italien
• 3. marts 2020 – Vi skal blive hjemme, hvis vi har været i Nord Italien
• 27. februar 2020 – Første person i Danmark får Corona
• 18. februar 2020 – Ny rapport fra Kina
• 30. januar 2020 – Corona er en global sundhedskrise
• 01. januar 2020 – Et fiskemarked i Wuhan bliver lukket.

Hvornår gik det op for os at det var slemt?

Det var vel “den onsdag aften” hvor Statsministeren tonede frem på skærmen og udtalte “Vi lukker Danmark ned” (11. marts 2020).

I løbet af få timer var begge børn blevet sendt hjem, for Nanna dog først torsdag formiddag, da de skulle gøre rent og pakke – til nok lidt mere end 14 dage hjemme.

Ørsted

I Ørsted har man relativt tidligt taget forholdsregler.

Vi fulgte med beretninger fra Kina og især Taiwan/Japan, hvor vi har kontorer. Og vi kunne ikke rejse derud til møder og skulle i karantæne, hvis vi havde besøgt lokationer i Asien.

Fra 1. marts udsendt generel ordre om at være i hjemme-karantæne i 14 dagen, hvis man havde været i de højrisiko områder (Kina, Hong Kong, Italien, Iran mv.) og var kommet hjem efter 17 Februar. 

Sidst på ugen 5./6. marts blev Annette & Catharina sendt hjem, da smittefare for gravide var forhøjet risiko.

Mandag den 9. marts forbød de alt andet end strengt nødvendige rejser, jeg var dog allerede i lufthavn på vej til London, da jeg så beskedden. Selve rejsen – metro, lufthavn og fly var heldigvis ikke risikabelt, der var meget få rejsende, og derved muligt at holde afstand. Men meget mærkeligt så forskelligt UK og DK håndterede krisen på dette tidlige tidspunkt. 

Og alle blev sendt hjem meget hurtigt i løbet af aftenen den 11. marts.

Børnene og deres skole

Uge 11 var den første af to praktik uger, hvor Martin desværre ikke kunne få en praktik plads. Det positive var dog at de tilbød ekstra matematik som er nødvendigt, da han skal til optagelsesprøve til sommer. Det er dog svært at holde motivationen & koncentrationen oppe. Skulle lave en portfolio opgave om Træets opbygning og fotosyntese, der blev afleveret fredag.

Nanna har relativt mange lektier og afleveringer, faktisk mere end hvis de skulle være på efterskolen. Begrundelsen er, at når/hvis de kommer tilbage til skolen, så vil de bruge tiden på sociale tiltag mere end de bogfaglige.

Blandt opgaverne er Spise morgenmad; Gå i bad; Ring til en ven; Gå en tur; hygge (det burde være muligt at komme på tavlen…) samt nogle om hhv. arbejde/lektier og skole.

Hvordan går det så med Work from home

Mekanisk set er der nu ikke opgaver jeg ikke kan udføre hjemmefra lige så godt som på kontoret i Gentofte. Og dog. Jeg får lavet de mest hastende opgaver, men det er svært at tænke ud af boksen og få tilfældige indspark til nye måder at arbejde på eller forslag til forbedringer. 

Teknisk set er der også udfordringer med adgang til vores systemer, der betyder at folk laver ureglementerede work-arounds som det kommer til at tage længe før vi få rullet tilbage til “the way we work”.

Jess har langt om længe fået sat sit hjemmekontor op i kælderen, men internet hastighed til store databaser er fortsat et problem.

Og ferie/fri?

Vi skulle have været på kæresteferie til Prag i uge 12, og besluttede at holde de to dages fri uanset at vi ikke kunne rejse.

Vores problem er at vi er storforbrugere af alt det vi nu ikke må: Vi rejser meget, går meget i teater, biograf, på restaurant og ses ofte med mange venner! Suk, vi lytter til anbefalingerne, men det er ikke helt så sjovt, må vi indrømme.

Martin afsluttede 10. klasse og Nanna afsluttede 9. klasse – og så med translokation samme dag! Trods trafikkø til Vesterbro nåede vi begge ceremonier, og mor kneb en lille tåre ved ”De smukke unge mennesker”. Vi er så taknemmelige overfor de skønne lærere, som har lært dem så meget og også mere end det boglige.

Nanna går nu på Høng Efterskole og nyder at være lidt fri af hjemmet, men savner samtidig vennerne og er i færd med at lære at kunne håndtere venner både skole og hjemme. Allerede efter en måned skulle hun vise skolen frem til næste års elever, og virkede som at have været på skolen i flere år. I foråret er der skitur i uge 4 og skolerejse til Tyrkiet i foråret med linjefag Psykologi og Livsstil.

Martin går på FGU (Forberedende Grunduddannelse) i Ballerup på mekaniker linien som forberedelse til erhvervsskole. Han tog i sommer knallertkørekort og fik en knallert, som er god transport til skolen, da der ellers er lang vej i bus. Martin har fået en kæreste, Natasja, der bor i Varde/Esbjerg, så siden sommer bliver der kørt mange kilometer i bus tværs over landet.

Årets skiferie var i uge 10 til St. Anton sammen med Jakob og Martin. Dejlig tur, men det er lidt sent at rejse, vi har mere brug for lys og sol i uge 7. Nanna har ikke lyst til en ferie med frosne fingre og blev hjemme med Nicoline.

Det er snart tradition, at vi voksne besøger Per & Jannie i Cannes i foråret sammen med deres venner fra Frankfurt. Højdepunktet er en sejltur ud til de nærliggende øer med picnic og badning, men turen blev forsinket, da den bestilte båd (til 16 personer) havde motor problemer og vi måtte tage færgen til nærmeste ø samt have proviant i Pers egen mindre båd.

Sommerferien gik til Kroatien i bil, med et stop i Goricia i Slovenien på vej ned. Vi boede på øen Brac syd for Split, mest kendt for en eventyrlig strand Zlatni Rat. Vi nød sol og strand, og Jess cyklede eller gik i bjergene. Nanna og Inger forsøgte at bestige det lokale bjerg, men måtte give op halvvejs pga. varme og manglende stamina. Martin er ikke vild med sol, strand eller bjergbestigning, og havde et par hjemmedage. På hjemvejen besøgte vi Plitvice med vandfald og søer (og regn) og grotterne i Postania (hvor bilen punkterede). Hjemturen var barsk, tror ikke at vi skal køre i bil på ferie næste år.

Med kun et hjemmeboende barn er der tid til forældre-fritidssysler: Jess har intensiveret sit bridgespil til at deltage i turneringer, og vinde indimellem!
Inger har glæde ved dans hver lørdag med tre veninder! I foråret var der også et showdance hold, og også tid til yoga og nyt kor. Som altid var der i december koncerter til kor samtidig med årets julerevy på arbejde og en forfærdelig masse tekster og sange skulle læres udenad på en gang.

I Ørsted har Inger skiftet projekter i UK ud med projekter i Asien, hvilket betyder færre rejser til London. Første tur til Taiwan i november var meget spændende både fagligt og den smule jeg fik set uden for kontoret – du kan læse mere på thiersen.dk/rejseblog.

Vi ønsker alt godt for 2020 og navnlig et godt helbred. Det er ikke en selvfølge, vi har netop mistet en nær ven til kræften og begræder tabet inderligt samtidig med at tage en alvorlig samtale om, hvordan vi lever livet, mens vi har det.

Med ønsket om sundhed og et lykkebringende nytår!

Jeg var måske lidt mindre stolt ved situationen, da han ikke ville deltage i valgfesten. Familien var inviteret til valgaften, og det endte med at kun min ene bror og familiens ekstra datter deltog.  Ikke fordi det ikke var hyggeligt, og især spændende at se valget med den 21-årige ekstra datters øjne, som kun har været i Danmark i 2 år, og ikke kendte Thorning & Fogh – endsige Lykketoft & Nyrop, som lignede de to gamle i Muppet Show

Så den familieorienterede Barns Første Demokratiets Festdag endte med, at sønnike sad på værelset og skypede med vennerne, mens vi andre diskuterede politik i stuen, mens valgresultaterne kom ind.

Her er det så, jeg godt kunne tænke mig, at vi, der har 18-årige, lige mødes til et glas vin og en snak. Hvilket niveau bør vi lægge? Akkurat som dengang vi blev enige om, at 20 kroner var det maksimale for en fødselsdagsgave, og at man skulle invitere alle i klassen. Eller som minimum alle af samme køn.

For her er der altså nogle forældre, som lokker deres børn med rejser, bil og lejlighed i myndighedsgave. Hvilket svarer til at komme til en fødselsdag i 5. klasse med en iPhone X. Fedt nok for ungen, men hvad med os andre, der kommer stikkende bagefter med 25 forvandlingstuscher fra Tiger?

Jeg ved jo godt, at de selv skal bestemme en skønne dag. Men hvorfor ikke vente til i morgen?

Det gjorde ondt, da jeg for nyligt forlod den facebookgruppe for forældre og gymnaster, som begge børn droppede for flere år siden. Jeg nænnede ikke at sige farvel til den sidste omsorgsopgave. Men efter i et halvt år at have modtaget info om stævner, ingen skulle til, blev det lidt patetisk. Da jeg endelig meldte mig ud, spurgte Facebook, om jeg virkelig ville forlade gruppen. Nej, gu’ fanden vil jeg da ej, men er der et alternativ?

Vi kan ikke fjernstyre vores børn. Selv om jeg nu godt kan lide det udstyr, køreskoleeleverne bruger. De har sikkerhedssele på hele tiden. De er spærret inde på et område, hvor intet kan gå galt. Og de får myndige kommandoer af et modent menneske, lidt ligesom deres forældre, over headsettet. Hvorfor ikke gange det op i skala og lave en slags banekørsel i Livets Hårde Skole? Jeg er så klar på en tjans i værkførerburet.

Når flaget var taget ned ved 21-tiden, begyndte et heftigt program med pubcrawl fra Kastellet til Studenterforeningen og et af de hyggeligste fester. For nogen blev pubcrawl så intens, at de ikke husker meget fra festen, endsige nåede frem til Stud.

Senere da børnene var små deltog vi i koncerten, og de evnede faktisk at være stille den ½ time koncerten varer.

Og så i år – uden børn – faldt vores vej forbi Kastellet igen. Solen skinnede og promenaden på volden var sikkert lige så skøn som i 1862, hvor billedet er fra. Studenterne mødes – og det gør de faktisk stadig.

Vi mødte tidligere studenter i Prinsens Pastion , der hvert år har en tovtræknings- og sang konkurrence på Kastellet. Nordisk Kollegium vs G. A. Hagemanns Kollegium. Vi hørte kun sang battle, og deres repertoire af sange var nu rimeligt begænset – vi ville til enhver tid kunne slå dem med 25 snapsesange! – Se video: https://www.facebook.com/watch/?v=10152761855645487

Vi promenerede på Volden, fandt det udskældte monument (det vist pga. placeringen) for Danmarks internationale militære indsats. Faktisk et fint monument.
Formålet med monumentet er at mindes og ære de danskere, der siden 1948 har været udsendt til konflikt- og katastrofeområder, samt dem, som er udsendt lige nu, og dem, der er omkommet i tjenesten. 

Højdepunktet på aftenen var selvfølgelig koncerten med Studenter sangerne. Det lykkedes os at få de sidste to pladser til den sene koncert, på trods af at man burde komme kl. 17 og få billet – og det havde vi selvfølgelig overset….

Jeg kan ikke tælle de mange gange jeg har hørt dem synge – ej heller netop st. Bededag i Kastelskirken, men det er nok min 20. koncert, og recepten er ganske som det plejer – men det er lyden, de smukke sange og kirken også. Der var klassikerne “Grøn er vårens hæk” & “Kornmodsglansen”.

Der var over 50 sangere – og i alle aldre – helt tydeligt at levealderen er gået op, der var stadig mange af de gamle i 90’erne – som nu bare var tudse gamle! I 2019 fylder sangforeningen 180 år, og synes stadig voldsomt i live!

Vi har begge forældre, der levede under 2. Verdenskrig og ønske at huske og giver denne del af historien videre til vores børn. Vi har gennem flere år markeret 4. maj og befrielsen med børn og venner, navnlig venner der bor i cykelafstand, da det kan være svært at parkere.

Børnene ønskede ikke at deltage i år, men var med i 2015 og 2016:

4. maj har fået sin egen hjemmeside https://sites.google.com/view/mindelunden-4majdk. I år var vi en sluttet kreds der alle blev imponeret over den meget rørende og personlige tale fra Anne Knudsen: Der er ting, der er værre end krig.

En dejlig aften i koldt solskin, og måden at være del af et fællesskab.

At hylde fædrelandet mod udefra kommende farer, and bruge sang og flaget som samlingspunkt virker helt naturligt, da vi stod i Mindelunden, men når jeg nærlæser teksterne og ser på foto så er det jo en meget lidt åben tilgang til vores måde at være dansk på. Vi må sikre den sobre historie og sikre at ingen skal dø for sine synspunkter eller race, samtidig med at være åben for mennesker udefra der ønsker at leve i Danmark medbringende deres egen kultur.

Vi glæder os til næste år, der er 75 året for befrielsen, og jeg er sikker på at der vil være et spændende arrangement her i Mindelunden.

Fest!!

Den gode del er jo at årets familie fødselsdag var med flere deltagere, så ud over familie også forældres venner og deres børn på fødselarens alder. Han fik tilbud om at invitere 5-10 venner, men det havde ingen interesse, alene tanken om at vise sine pinlige forældre frem til vennerne gik ikke.

Kørekort

Nej, der er ikke noget ønske om kørekort. Men ønske om at køre knallert, der vil hjælpe på transport til næste års skole. Ønske om knallert i stedet for bil er nok en kombination af ikke at vide, hvad det skulle bruges til, når man ikke selv har bil, og lidt frygt for trafikken. Til gengæld et ønske om at tage knallertkørekort. Det lyder nemt, men det er det ikke!

Du kan tage knallertkørekort på ungdomsskolen fra 15-18 år, men nu er han ude af ungdomsskoleregi…. Han har taget førstehjælpskursus hos Dansk Røde Kors.

Efter lang tids kommunikation mellem politi og Gentofte Kommune, er det nu klart, at når man er over 18 år og ønsker lille kørekort (det er åbenbart meget sjældent!) skal man bestå en teoriprøve og behøver ikke en praktisk prøve. Men hvor får man så undervisning op til teoriprøven – det er fortsat ikke lykkedes at finde nogen der kan/vil.

Samtale med bank

Vi fik booket en tid i banken 3 dage før fødselsdagen og fik valgt nye konti – master card UDEN kredit. Ligeledes at henvendelser fra bank og overblik fortsat er i kopi til mor, da det med e-boks og lign. foreløbig ikke har så høj prioritet.

Unge 18-27 konto

Frikort og arbejde

Desværre er flere fritidsjob afhængig af om du er under 18 år og vi oplevede at Fakta automatisk fyrer/slutter ansættelse en måned før den unge fylder 18 år. Derfor søger han nu efter fritidsjob i andre dagligvarebutikker.

Ny UU vejleder

Skolen Sputnik ligger i Københavns kommune, hvorfor vi har fået hjælp fra Københavns UU vejleder (Ungdommens Uddannelses vejledning). Fra næste år vil det være tilsvarende person i Gentofte, som kan hjælpe med studievalg mv.

Ny sagsbehandler

Vi har tidligere fået hjælp af kommunens afdeling Børn og Familie. Ved overgang fra barn til voksen har der været afholdt overdragelse fra Børn & Familie til dels Handicap og dels jobcenter. Samtidig har vi søgt – og fået – anvist en vejleder/mentor.

Vejleder foregår ud fra Center for Netværk, Stolpegårdsvej 24, hvor der også er en klub for unge over 18 år.

Overgangen fra ung til voksen – fra Gentofte kommunes hjemmeside:

Er du ung med handicap eller psykosociale vanskeligheder kan det være en stor omvæltning for dig og dine forældre, når du fylder 18 år. I pjecen “18 år og hva’ så?” kan I læse om de forandringer, der venter ved overgangen til voksenlivet:

• Printvenlig pjece målrettet unge med handicap
• Printvenlig pjece målrettet psykisk sårbare unge
• Online version af pjecen målrettet unge med handicap
• Online version af pjecen målrettet psykisk sårbare unge

Ny læge

Tidligere fik vi hjælp fra Børne- Og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup til samtale og medicin. Men ved overgang til voksen skal dette nu foregå hos en privatpraktiserende psykiater. Så langt er vi ikke nået endnu, og ved ikke helt hvor man skal søge.

Efter henvendelse til egen læge fik vi anbefalet Speciallæge i Psykiatri Ejnar Bundgaard Larsen i Søborg. Endnu ikke lykkedes at få en aftale.

Jeg havde problemer med knæet efter skiferien, mit syn blev dårligere og dårligere og ja, det ville være godt at tabe nogle af de overflødige kilo.

Jeg var begyndt at gå til yoga i Vangede sammen med et par mødre fra Nannas gamle klasse “Yoga for Dig“, og ud over Yoga var det skønt at komme hen og snakke med de andre og høre hvordan det går. Og i maj blev jeg taget med af en veninde til “Dansende Divaer” et helt fantastisk koncept med motionsdans for kvinder med et BMI på over 25. Det er super sjovt og man kommer hjem med et smil på læben, og nu er vi 4 divaer, der skiftes til at køre, så snakken kan gå i bilen til og fra Frederikssundsvej.

Knæet

Sidste år på skiferie i Sestriere “brød Ingers knæ sammen” på sidste dag. Dvs. februar 2018. Det var en voldsom smerte, som havde præget hele ugen, men blev ulidelig om fredagen. Jeg blev bange for om det var korsbånd eller lignende, men efter ufattelig mange læge- og fysioterapeut besøg herunder skanninger, måtte vi konstatere at der ikke var nogle led, der var knækket, men tydeligt at knæ gjorde mega ondt.

I måneder kunne jeg ikke rejse mig fra kontorstol uden smerter, endsige rejse mig fra toilet eller gå ned af trapper. Jeg begyndte at gå til fysioterapeut i Kildeskovshallen og trods fys’ens unge alder var han god til at sætte realistiske mål.

Og endelig tog jeg en beslutning om at tabe mig. Alt andet lige med 10 kg mindre på kroppen fik knæene mindre at bære rundt på. En beslutning jeg nok kunne have taget tidligere, men der var ikke den samme motivation – her var denne uges skiferie MÅLET at knæene kunne holde. !!  Min læge konstaterede da jeg kontaktede hende med mit knæ, at “jeg selvfølgelig måtte holde op med at stå på ski”. NOT! Det var ikke det jeg havde bedt om hendes hjælp til, det var HVORDAN kommer jeg til at stå på ski igen. 

Så ud over at gå til alverdens dygtige specialister måtte jeg jo indrømme at vægttab nok ville forøge chancen. Endelig en motivation der var til at tage og føle på, at de mange specialister blev forøget med månedlige besøg hos en diætist (gratis i Gentofte kommune – helt ufattelig flot). Jeg måtte være ærlig om madindtag, og desværre også lægge rødvin på hylden før der skete noget. 

Øjnene

Og så var der øjnene – jeg har længe ikke kunne køre bil om natten, når vi skulle på skiferie, men i sommer i USA var det så slemt, at når vi kørte om aftenen (og Jess var ved rattet) og holdt ved et lyskryds var det som om at der stod en person med en lommelygte og blændede mig (blot ved genskin fra lyssignal). Desuden var min PC-skærm på arbejde op i en så stor størrelse og til møder måtte jeg altid sidde på første række for at se de ellers store power Points.

Da vi kom hjem fik jeg taget mig sammen til at ringe til en øjenlæge. Det var nemmere sagt end gjort. Jeg prøvede i 3 dage i telefontid ml. 9-11 at ringe op, uden at komme igennem. Da jeg endelig kom i gennem meddelte de, at der var 3-4 måneders ventetid. En kollega gjorde mig opmærksom på vores sundhedforsikring hos Ørsted, og jeg ringede op en fredag ved 13-tiden. Jeg forklarede problemet og hun sendte mig videre til en øjenlæge, som jeg kunne ringe til inden kl. 14. og herefter havde jeg tid mandag til undersøgelse!! Jeg havde mega meget grå stær (som om at man ikke har pudset brillerne) på begge øjne, men især det højre.

Jeg har siden gået hos øjenlæge Nicolai Sjö på Rådhuspladsen, og det blev til en del besøg med undersøgelse, operation og kontrol på hvert øje og senere operation af øjenlåg og læsbehandling af min øjen-“skål” på højre øje, hvor skålen, der holder linsen, også havde stær.

Efter operation skulle jeg have 20:20 vision, men det blev -0,25 på venstre og -2,25 på højre, så efter at i 40 år at have være langsynet er jeg nu nærsynet på det ene øje – meget svært at vænne sig til.

Jeg tror det har været så grænseoverskridende at være i behandlingssystem, da hverken jeg eller min familie normalt er syge ud over lidt forkølelse her og der. Men er meget taknemmelig for de muligheder jeg har fået til hjælp.Så nu efter et reparationsår ser vi fem til ikke at skulle bruge sundhedssystemet igen for en periode!

Men at finde rundt i de mange ungdomsuddannelser er lidt af en labyrint. Den korte version er at efter 10 klasse kan man vælge Gymnasium, HF eller erhvervs skole. Når der så er 5 gymnasiale linier og 22 erhvervslinier , bliver valget lidt svære og vel videnden at der inden ca. 10 km radium er de første 25 uddannelsesinstitutioner at vælge fra.

Men når man har et barn, der er mega skoletræt og måske ikke personligt og socialt klar, ville det være dejligt at kunne arbejde et år uden helt at forlade uddannelsessystemet. Jeg/vi er ikke helt klar til Jobcenter og hvad deraf følger.

Der er kommet en ny uddannelse fra august 2019 er FGU – Forberedende grunduddannelse, der er for for unge op til 25 år, som har brug for et samlet uddannelsestilbud efter grundskolen for at blive klar til en erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller beskæftigelse. Foreløbig findes kun foldere og tekst på UVM’s hjemmeside, men spændet på hvad Gentofte Kommune kan tilbyde helt konkret.

Juletræet er pyntet, gaverne pakket ind og vi skal snart i gang med julemaden. Og printer og internet gik ned, så du får det først nu.

Et dejligt år – Nanna blev konfirmeret i foråret – en meget dejlig dag med familie og venner. Hun havde set meget frem til dagen, både ceremonien og gæster.

Hun har valgt næste år at skulle på Høng efterskole (mellem Sorø/Slagelse), dejlig ude på landet & langt væk. Hun har valgt skolen, fordi de tilbyder linie i psykologi og livsstil. Men samtidig skal hun gøre sig tanker om valg af ungdomsuddannelse om et år, da det er svært at gå til introduktionsaften på diverse ungdomsuddannelser, når man bor langt væk.

Bortset fra familierejser var hun til Berlin i foråret med ungdomsklubben, i juli til London med mor (konfirmationsgave) og i september hendes skoletur til Tjekkiet. Desuden masser af gode venner i nabolaget og nyder at Vangede på mange måder er en landsby, hvor alle kender alle og der er tryghed.

Martin havde 2 gode måneder på Sorø efterskole, men kom hjem til 10. kl. på hans gamle skole (Sputnik) for endnu et afklarende år. Svært på en gang at flytte hjemmefra, skulle forholde sig til nye regler og ikke have den støtte fra voksne han er vant til. Og der er nu kun 2 måneder til han skal vælge ungdomsuddannelse, og vist ikke noget fast billede! Det er svært at vælge imellem de mange mulige uddannelser, når du ikke er sikker på, hvad du har lyst til og hvor dine styrker er.

Martin fik også klaret lidt selvstændige rejser i år, dels til Rom i foråret med 9. klassen og i efteråret til Berlin med efterskolen. Skønt at begge børn nyder vores glæde ved at rejse.

Sommeren var jo skøn både hjemme og ude. Vi havde alle 4 en fantastisk ferie til Florida, USA, og vi besøgte Miami Beach, Orlando / Kennedy Space Center og Naples / Everglades sumpområde. En stor oplevelse – dog med den fejl, at vi boede på hotel hele turen, hvilket ikke passer til vores temperament eller pengepung. Og rejsen i efterårsferien var til Barcelona (i dejligt stor lejlighed med mulighed for at spise morgenmad hjemme) med plads til kultur, sport og god mad.

Jess & Inger har fået mere tid til venner, motion, musik og teater, og nyder det meget – det skal vi have mere af i 2019!! Desuden er vi ved at vænne os til ikke at have børn hele tiden, nogle gange er vi mange og andre er her meget stille.

Jess siger ”business as usual” og Inger er endelig ved at nå ned på normal arbejdstid i Ørsted, flere nære kolleger har været ramt af stress og det betød jo ekstra opgaver. Heldigvis er der tid til årets interne julerevy igen i år, sjovt og anstrengende i tiden op til julefrokosten, men det hel værd, når det lykkes!

Året har for Inger budt på reparationer af hhv. øjne (grå stær) og dårlige knæ, men det satser vi på er fixet, og knæ er klar til ski i St. Anton i uge 10 2019.

Julen er her med familie som altid, i år for første gang med begge Ingers brødre med familie, og børnenes kusine Ida er hjemme fra Canada.

De kærligste julehilsner
Jess, Inger, Martin & Nanna

Glædelig jul og et lykkebringende nytår!

Glædelig Jul 2018

Store forventninger til efterskole fra både forældre og Martin. Efter afslutning af 9. klasse skulle Martin væk hjemmefra og få nye venner! Mange nye indtryk, sove på værelse med en anden dreng, selv skulle holde orden og vaske, stå op, komme til tiden og følge reglerne. Og at bo på skolen.

Tidligere har skole og hjem været adskilt, og jeg tror at Martin brugte alle sine kræfter i skolen på at lære, være social og gøre som “man skal”. Når han kom hjem trængte han til at slappe af – og ikke være så korrekt. Men nu var der ikke længere noget “hjemme”, hvor han kunne være sig selv og få lidt hjælp, en snak om hvordan man skulle håndtere en given situation eller blot snak ved middagsbord.

Vi troede at vi havde forberedt skolen på hvilke mange ressourcer Martin har – og hvor de skulle give en hjælpende hånd. Men press på faglighed, nye venner og væk hjemmefra, var nok lige i overkanten af hvad Martin kunne klare, der var et par fredage hvor han kom tidligt hjem fordi han ikke kunne mere.

Skoleturen til Berlin var stor succes, men efter 1½ måned måtte vi sande at det nok var en for stor mundfuld. Heldigvis var der stadig plads på Sputnik i 10 klasse, så der var noget at vende hjem til.

Jeg overvejede at skrive et læserbrev eller et opslag på samme sociale medier, men foreløbig bliver det her i min egen lille verden.

For det er jo ikke alle, der får de høje karakterer, og bør man ikke også rose eksamen, selvom udfald ligger i den anden ende af skalen. Overfor sønnike – selvfølgelig! Men overfor verden….hmmmm. Jeg er nok en kylling, der gemmer mig bag den pæne facade, i stedet for at juble over bestået.

For jeg er i splittelse: På den ene side glæder jeg mig I DEN GRAD over at det er lykkedes vores ældste søn at gennemføre 9. klasse i FULD fagrække og med tysk og fysik. En kæmpe sejr for både os og sønnike. Og på den anden side en sorg over ikke at kunne stille op i køen af stolte forældre med de høje karakterer, når vi nu begge forældre er akademikere og har haft rimeligt nemt ved at få de nødvendige eksaminer.

 Og vi skal ikke presse med karakterer. Og det er ikke det vigtigste i denne verden.

Men når de fleste venners børn klarer sig godt og gør alle de ting vi har drømt om at give vores børn, skal jeg lige tage mig sammen og juble på deres vegne.

Jeg håber, vi sammen kan mobilisere en folkebevægelse, som ikke spørger til resultatet af prøven, men spørger om, hvad de unge har været oppe i, hvad de talte med eksaminator om, og om de var tilfredse med eksamen.

Efter den snak kan et 4-tal vise sig at være en meget større præstation end et 12-tal for netop dette unge menneske.

Præstationer, karakterer, præmier og rigtige valg er ikke det fulde billede af, hvem man er som menneske.

Det har vi en pligt til at vise vores børn, og det kan vi kun, hvis vi sammen retter fokus mod andre værdier end at komme først og være størst.

Det har været et år med dejlig mange rejser. I februar samlede vi hele familien (dvs. Ingers brødres familier og os) i de italienske Alper på skiferie i Val Gardena. Det var dejligt at være sammen i så lang tid og ikke kun lejlighedsvise fødselsdage eller familie middage. I sommerferien var vi først i Nordtyskland, Rügen og fik set mange steder med historie fra både nazitid og kommunismen. Martin var på Spejdernes Lejr i Sønderborg, hvor vi besøgte ham kort. Sidst i ferien var vi i Bordeaux og fik lidt varme; på besøg hos gode venner fra Ingers tid i USA.

For to år siden så vi, at vores børn nu var så voksne, så vi kunne tage på storby-ture sammen, så igen i år valgte vi en vidunderlig storby, Paris, til vores efterårsferie. Vi nyder så meget at kunne være mere sammen og tid til længere samtaler.

Der var også tid til voksen rejser uden børn (sidst var i 2012), og i september havde vi en lang weekend i Sevilla med nogle venner (Jess’ tipsklub). Dette var en by, vi ville elske at vende tilbage til at besøge. I november tog vi chancen for at høre en god ven optræde i Carnegie Hall og havde en lang weekend i NYC. Dette var også en ven fra Inger’s tid på WSU. J Ungerne var ganske jaloux på NYC-turen, så forhåbentlig kan vi tage dem med et andet år.

Nanna er flyttet fra sit lille værelse til kælderen – med mere plads og mere privatliv! Hun går nu i 8. klasse og har en del lektier. Hun tager skolen alvorligt og er blevet vant til de mange fremlæggelser i næsten hvert fag – også i idræt!
Hun er en skøn fornuftig og selvstændig pige, der har gode og tætte venner og evnen til at navigere i de mange muligheder.

Martin er i sit sidste år i skolen i 9. klasse. Han forbereder sig på eksamen og forsøger at finde ud af, hvor han skal hen. Han har søgt om efterskole på Sorø Fri Fagskole fra næste skoleår. Han er blevet optaget på gastronomi-linien. Han havde i efteråret en uge på Hotel og Restaurations Skolen i København og måske vil han søge ind der efter efterskolen. Martin har fået nye venner, nye vaner, nye felter at skulle navigere i. Behov for løsrivelse er der naturligvis også, og vi prøver sammen at finde nogle gode måder at gøre det på.

Jess har som altid travlt i advokatfirmaet; han er stadig privilegiet at kunne arbejde på tværs, så han er ikke kun en specialist inden for skat og virksomhedsoverdragelser, men også har mange mindre fagområder, der kan give et bredt perspektiv. Virksomheden har indgået et internationalt samarbejde og ændrede derfor navn fra Lett til DLA Piper. Dette giver mulighed for at arbejde sammen på tværs af lande, hvilket allerede har vist sig at være en god idé.

Inger har fundet et andet netværk til at overtage administration og ledelse af netværket VidenDanmark. Hun havde ikke tid til at styre og udvikle dette netværk samtidig med at have fuldtidsjob. Også Ingers fuldtidsarbejdsplads DONG Energy har skiftet navn til Orsted Wind Power og fokuserer nu helt på grøn energi. Ørsted har primært offshore vindmølleparker i Europa (og især i UK, derfor rejser hun så meget til London). Men også ind i Taiwan, USA (Massachusetts, Virginia) og Canada (BC) J.

Julen fejres her med Miki’s familie og måske med et sent besøg fra Sørens familie, da de også skal tage sig af Birgits far på 104 år!

De kærligste julehilsner
Jess, Inger, Martin & Nanna