I dag var 1. h\u00f8jdepunkt p\u00e5 turen, vi var ude p\u00e5 b\u00f8rnehjemmet for at m\u00f8de vores lille datter. Det gik rigtig godt, og efter 2 timer lykkedes det b\u00e5de Inger og Jess at f\u00e5 hende til at sidde p\u00e5 arm, ved at hun selv strakte armene ud efter os, men det kr\u00e6vede en del sp\u00f8g, borte tit-tit og andre julelege for at f\u00e5 hende til at t\u00f8 op.<\/p>\n
P\u00e5 turen derud talte vi om, at holde forventningerne nede, og at det jo er lidt sv\u00e6rt at knytte sig til et billede, og at det nok f\u00f8rst er n\u00e5r vi ser hende, at det rigtigt g\u00e5r op for os. Og det gjorde det. Vi var lige ankommet i bilen 2 par, og vores mand p\u00e5 stedet har mange evner, men at kommunikere, hvorn\u00e5r hvad skal ske, s\u00e5 man er en anelse forberedt, det er ikke i blandt dem. Fra andre \u2013 der dog havde p\u00e5 et andet b\u00f8rnehjem – havde vi f\u00e5et at vide, at f\u00f8rst skal man tale med b\u00f8rnehjemlederen og drikke te og udveksle h\u00f8fligheder i en evighed, f\u00f8r man m\u00e5 g\u00e5 op til b\u00f8rnene. S\u00e5 det regnede vi med, men vi 2 par blev f\u00f8rt af sted til hver vores v\u00e6relse, og pludselig stod vi overfor vores datter. Hold da op. Inger kunne ikke undlade at f\u00e6lde en lille t\u00e5re, men det var jo ganske forventeligt. Nanna fik en lille hvid bamse\/hund\/isbj\u00f8rn, som vi faktisk har f\u00e5et fra Ulla, og den faldt i god jord. Ulla havde jo ogs\u00e5 givet Martin det tidligere s\u00e5 ber\u00f8mte sove\u201ddyr\u201d solen. Der var meget lidt tid med overs\u00e6ttelse, s\u00e5 det meste m\u00e5tte vi klare selv og med fagter og Ingers 3 ord p\u00e5 vietnamesisk. Beklager, jeg skulle nok v\u00e6re kommet lidt flere gange p\u00e5 Studieskolen, for de f\u00e5 ord jeg mente<\/i> jeg kunne, fik jeg vist ikke udtalt korrekt, og n\u00e5r de svarede forstod jeg ikke et klap.<\/p>\n
Vi har besluttet at hun skal d\u00f8bes Nanna Thu Thiersen, efter \u00e6gte udemokratisk facon, Inger \u00f8nskede navnet og Jess accepterede, da han jo har f\u00e5et lov til at v\u00e6lge efternavn. Lille Nanna Thu s\u00e5 p\u00e5 os med stor interesse, det var helt tydeligt, at hun vidste, hvad der skulle ske, men var ikke ubetinget tilfreds. Men interessen steg l\u00f8bende, og da vi fik lov til at v\u00e6re omkring hende i over 2 timer, s\u00e5 undervejs lavede vi andre ting, men holdt os i n\u00e6rheden af hende. Hun ville kun sidde p\u00e5 arm hos sin plejer, og ikke l\u00f8be rundt p\u00e5 gulvet med de andre b\u00f8rn.<\/p>\n
Martin havde det faktisk liges\u00e5dan. Han var meget sp\u00e6ndt p\u00e5 at gense SIT b\u00f8rnehjem, og sin plejer, som vi havde fortalt ham om. Hun genkendte ham straks, og det var faktisk utroligt r\u00f8rende. Hun tog ham op og krammede ret voldsomt, og p\u00e5 en eller anden m\u00e5de accepterede han det, hvilket han ikke normalt ville acceptere fra fremmede. Hun fandt et billede frem hun havde gemt af hende og ham, som han var meget betaget af, for han kunne jo godt kende sig selv som baby (med de 1000 vis af billeder som hans mor i tiden har taget). Men ud over dette ville han faktisk ogs\u00e5 helst sidde p\u00e5 fars nakke i sikkerhed. Han var dog ogs\u00e5 meget begejstret for at se Thu og kyssede og krammede hende p\u00e5 sin ikke helt n\u00e6nsomme mener, og hun accepterede ham tydeligt.<\/p>\n
Efter en times tid eller s\u00e5 \u2013 tiden stod lidt stille for os \u2013 rakte Nanna pludselig ud efter mig, og jeg greb chancen for at holde hende. Hun duftede dejligt og jeg passede p\u00e5 ikke at overkramme hende, selvom det kr\u00e6vede en umenneskelig form for selvjustits. Lidt senere gjorde hun det samme til Jess, og han voksede flere centimeter og var meget rank, mens han bar rundt p\u00e5 hende og fortalte hende lidt om livet og d\u00f8den og verden udenfor.<\/p>\n
Der blev ogs\u00e5 tid til at aflevere de 4 gaver vi havde f\u00e5et overdraget hjemmefra fra kommende for\u00e6ldre, der sidder og venter, og det var sk\u00f8nt at kunne finde b\u00f8rnene, og aflevere gaver og sikre et par billeder hjem til de hungrende for\u00e6ldre. Vi fik jo taget en forf\u00e6rdelig masse foto, og har sorteret lidt i dem hjemme p\u00e5 computeren. Det er jo ret fantastisk.<\/p>\n
Herefter var der det formelle m\u00f8de med b\u00f8rnehjemslederen, hvor vi skal udveksle h\u00f8fligheder. Desv\u00e6rre var det andet pars engelske ret begr\u00e6nset, s\u00e5 stakkels Jess m\u00e5tte st\u00e5 for det meste af samtalen. Vi kunne ikke sp\u00f8rge til b\u00f8rnene, men de lovede til n\u00e6ste bes\u00f8g (som nok bliver 28\/2 eller 1\/3) at have deres papirer klar, s\u00e5 de kan hj\u00e6lpe med svare p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l, men vi skal ikke forvente at f\u00e5 mere, end det vi allerede har. S\u00e5 blev der overrakt gaver til lederen, plejerne (in absentia) og vi havde en del t\u00f8j med til b\u00f8rnehjemmet som s\u00e5dan.<\/p>\n
Der er forh\u00e5bentlig ceremoni den 2\/3, hvor vi f\u00e5r Nanna, s\u00e5 fra nu og til 28\/2 har vi \u201dfri, og kan g\u00f8re hvad vi vil. Vi overvejer om vi vil ud til Halong bay (ved kysten t\u00e6t p\u00e5) eller ned til en lidt st\u00f8rre by og mere historisk centrum Hoi An, hvor der skulle v\u00e6re lidt varmere og mere sk\u00f8n strand mv. For det er jo nu klart, at vi skal v\u00e6re her 4 uger mere\u2026.., og s\u00e5 festlig er Hanoi alts\u00e5 heller ikke. Vi har ikke ombooket billetter, men det bliver forh\u00e5bentlig til den 17\/3, s\u00e5 vi er hjemme fredag morgen, men mere herom senere.<\/p>\n
P\u00e5 k\u00f8returen hjem (b\u00f8rnehjemmet ligger ca. 1 times k\u00f8rsel fra vores hotel) fald Martin straks i s\u00f8vn og han havde ogs\u00e5 klart v\u00e6ret overgearet p\u00e5 b\u00f8rnehjemmet, hvor han jo ogs\u00e5 var i fokus, som det st\u00f8rste (og mest livlige) barn der.<\/p>\n
Da vi kom hjem var vi en kort tur i hotellets bar, for at fejre dagen og komme lidt ud blandt andre mennesker.<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
I dag var 1. h\u00f8jdepunkt p\u00e5 turen, vi var ude p\u00e5 b\u00f8rnehjemmet for at m\u00f8de vores lille datter. Det gik[…]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":false,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2},"jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[16],"tags":[],"class_list":["post-189","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-2005-vietnam"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/pa4lPU-33","jetpack_likes_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/thiersen.dk\/rejseblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/189","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/thiersen.dk\/rejseblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/thiersen.dk\/rejseblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/thiersen.dk\/rejseblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/thiersen.dk\/rejseblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=189"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/thiersen.dk\/rejseblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/189\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/thiersen.dk\/rejseblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=189"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/thiersen.dk\/rejseblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=189"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/thiersen.dk\/rejseblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=189"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}