Onsdag den 2. marts 2005. <\/i><\/p>\n
DAG 1<\/p>\n
S\u00c5 LYKKEDES DET. Familien Thiersen best\u00e5r nu af 4 medlemmer, og det g\u00e5r efter omst\u00e6ndig\u00adhederne fint. Nanna tager det fint, hun veksler mellem apati, gr\u00e5d og har haft antr\u00e6k til et lille smil, og har st\u00e5et p\u00e5 egne ben i ca. 4 minutter. Ellers er hun s\u00e5 overv\u00e6ldet og hendes lille hjerte er p\u00e5 konstant overarbejde. Nu ligger hun s\u00e5 fin og lille i vores store seng og sover. Efter hendes d\u00f8gn\u00adrytme skulle hun v\u00e5gne kl. 2 for at f\u00e5 m\u00e6lk\/sutteflaske, s\u00e5 vi m\u00e5 hellere snart g\u00e5 i seng for at v\u00e6re klar.<\/p>\n
Det er i dag, vi f\u00e5r Nanna. Vi vidste ikke hvorn\u00e5r p\u00e5 dagen, ceremonien skulle v\u00e6re, men vi vidste det skulle v\u00e6re i dag. S\u00e5 vi gik hele formiddagen og ventede. Egentlig var vi klar, men vi havde ikke kl\u00e6dt om, da vi regnede med at f\u00e5 en halv times varsel, men pludselig ringede det kl. ca. 12.30. Det var Mrs. Minh Nguyet (vores kontaktperson), der var kommet for at hente os. Det viste sig at hun havde ringet dagen f\u00f8r og fortalt tidspunkt til de andre danskere. Hun mente at have aftalt med dem, at de skulle underrette os, mens de mente, at hun havde sagt, at hun ville underrette os. I betragtning af at Minh Nguyet\u2019s engelsk ikke er fremragende, og det samme g\u00e6lder for den dansker hun talte med, er det meget sandsynligt, men vi mener nu at de andre danskere godt kunne have ringet til os blot for at v\u00e6re p\u00e5 den sikre side \u2013 de har trods alt v\u00e6ret i Vietnam nu i over 14 dage og ved, at alt<\/i> skal dobbelttjekkes.<\/p>\n
Ceremonien var kl. 13.30, men begyndte f\u00f8rst kl. 14.00, og vi n\u00e5ede det uden de store problemer. Martin valgte at falde i s\u00f8vn i bilen og sov igennem den indledende ventetid, hvilket gjorde den del lidt nemmere.<\/p>\n
Vores b\u00f8rn ankom kl. ca. 13.45, og sad sammen med deres passere nede i g\u00e5rden og fik en ekstra mandarin f\u00f8r de blev f\u00f8rt op til ceremonilokalet. De to plejere brugte nok ogs\u00e5 tiden p\u00e5 at tage afsked med b\u00f8rnene, de har v\u00e6ret om dem nat og dag i\u00a0 1\u00bd-2 \u00e5r, s\u00e5 det er jo ogs\u00e5 sv\u00e6rt for dem. To af de fire b\u00f8rn accepterede straks at sidde hos deres nye for\u00e6ldre, mens to (de \u00e6ldste) afviste dette, de var helt tydeligt st\u00e6rkt knyttet til deres plejere. Den ene var (naturligvis) Nanna.<\/p>\n
Selve ceremonien forl\u00f8b som sidste gang med Martin. Det vil sige f\u00f8rst underskrev vi i 6 eksemplarer af adoptionsbevillingen, efterf\u00f8lgende blev disse 6 eksemplarer underskrevet af det respektive b\u00f8rnehjem samt afdelingslederen fra justitsministeriet. Til stede var ogs\u00e5 to-tre embedsm\u00e6nd fra justitsministeriet samt et par repr\u00e6sentanter fra andre myndigheder, uden at vi kan navngive dem.<\/p>\n
S\u00e5 var vi klar til ceremonien kunne begynde. Den bestod af en l\u00e6ngere tale af repr\u00e6sentanten fra socialministeriet, og dern\u00e6st en tale af afdelingslederen fra justitsministeriet. Som jeg husker talen ved Martins ceremoni og Nanna, s\u00e5 var de helt ens. Derefter skrev alle fire par p\u00e5 tur under i en stor protokol der l\u00e5 p\u00e5 et dertil indrettet bord under det r\u00f8de flag og med et billede af Ho Chi Minh p\u00e5 den modsatte v\u00e6g. Til sidst holdt en af de andre danske m\u00e6nd (Peter) vores takketale (man havde omhyggeligt sagt at de kun ville have \u00e8n takketale), s\u00e5 valget var faldet p\u00e5 Peter, da han gerne ville, Jess havde pr\u00f8vet det f\u00f8r og de to andre danske m\u00e6nd helst var fri. Den var ogs\u00e5 helt standardm\u00e6ssig. S\u00e5 var ceremonien slut.<\/p>\n
Under hele ceremonien sad Nanna hos sin plejer og Inger sad op af Nanna. Den del gik fint, og Nanna synes det hele var sk\u00e6gt. S\u00e6rligt havde hende og Martin sjov ud af, at hun smed en l\u00e6bestiftsholder p\u00e5 gulvet, som Martin s\u00e5 hentede. Til slut var det imidlertid alvor og hun m\u00e5tte v\u00e6k fra plejeren og hun gav Inger Nanna. Nanna hylede hjertesk\u00e6rende og Inger vr\u00e6lede om kap. S\u00e5 det gjaldt om hurtigst muligt at f\u00e5 de to fruentimmere ind i bilen og af sted. Martin var helt rundt p\u00e5 gulvet og ville helst kravle rundt p\u00e5 Inger og Nanna, s\u00e5 han var sikker p\u00e5 at v\u00e6re i centrum, og kunne ikke forst\u00e5 at ogs\u00e5 mor gr\u00e6d, s\u00e5 Jess havde sit styr med at styre ham. Efter et par minutter holdt Nanna heldigvis op med at skrige, og var apatisk p\u00e5 resten af turen. Hun fik en kiks, som hun holdt i h\u00e5nden, men ikke evnede at s\u00e6tte op til munden.<\/p>\n
Vi k\u00f8rte herefter til politiet for at f\u00e5 p\u00e5begyndt papirarbejdet, s\u00e5 vi kan rejse hjem. Det tager ca. 14 dage, s\u00e5 hvis vi kunne underskrive det f\u00f8rste s\u00e6t forn\u00f8dne papirer i dag, ville vi spare en dag. Politiet havde egentlig lukket, men det lykkedes Minh Nguyet at f\u00e5 dem til at \u00e5bne ti minutter blot for os. Hun er vist ret effektiv, for jeg tror ikke det er let at f\u00e5 politiet til dette. Hvert fald s\u00e5 fik vi skrevet det f\u00f8rste s\u00e6t papirer under. Inde p\u00e5 politistationen var Nanna rolig, muligvis fordi et af de andre b\u00f8rn var helt<\/i> hysterisk. Hun har hvert fald mere luft end Nanna.<\/p>\n
Generelt g\u00e6lder, at Nanna ikke har ret mange kr\u00e6fter og ikke kan hyle s\u00e5 h\u00f8jt. Jeg vil end ikke overveje at sammenligne hende med Martin, da han var to \u00e5r. Han havde splittet det hele ad, hvis han havde v\u00e6ret i hendes situation. Jeg tror ikke, hun er blevet fysisk aktiveret s\u00e5 meget, og\/eller det ikke har hendes interesse. Det m\u00e5 vi f\u00e5 gjort noget ved, uanset hvad grunden s\u00e5 er.<\/p>\n
P\u00e5 hjemturen fra politistationen gr\u00e6d Nanna en del og hun har ogs\u00e5 af flere gange gr\u00e6dt en del her i lejligheden. Vi tror, det er et sundhedstegn.<\/p>\n
Da vi kom hjem i lejligheden var Martin rundt i hele lejligheden for at vise Nanna alle sine ting, men hun var helt paralyseret af situationen, og efter lidt tid faldt hun i s\u00f8vn. Da hun v\u00e5gnede gik Martin og Jess en tur en times tid dels for at f\u00e5 luftet Martin og dels for at Inger og Nanna kunne f\u00e5 lidt ro. Mens de var alene fik hun lidt nyt t\u00f8j p\u00e5, ren ble, og Inger afspillede de CD’ere med vietnamesisk (som hun nok skulle have lyttet lidt mere til p\u00e5 Studieskolen) for at berolige hende med lidt taleklang hun kendte. Det lykkedes faktisk ogs\u00e5 at lege lidt med Martins biler, men hun er meget skr\u00f8belig, og der skal meget lidt tumult til at v\u00e6lte hendes lille verden. Hun n\u00f8d at kigge ud af vinduet og kigge p\u00e5 biler fra 18. etage. Det gik fint, men da vi kom hjem begyndte hun lidt forskr\u00e6kket at gr\u00e6de. Derefter bestilte vi mad og Nanna spist en lille<\/i> smule ris (1-2 teskefulde) og drak lidt<\/i> m\u00e6lk, men s\u00e5 ellers med store \u00f8jne p\u00e5 at resten af familien skovlede mad ind; vi havde nemlig ikke f\u00e5et frokost. Hun fik en tynd skive agurk som hun efter 10 minutter havde f\u00e5et gnavet ca. 1\/6 af, og det er helt tydeligt at hun ikke er vant til spise selv.<\/p>\n
Ved 20-20.30 tiden var Nanna helt kv\u00e6stet, s\u00e5 b\u00e5de Nanna og Martin fik natt\u00f8j p\u00e5. (Hendes \u201dofficielle dagsrytme\u201d siger at hun kommer i seng hver dag kl. 21.) Martin insisterede p\u00e5 at ville i seng sammen med lilles\u00f8ster, og Jess fortalte godnathistorie for hele familien. Nanna faldt hurtigt i s\u00f8vn, mens Martin er helt kulret og slet ikke kan falde til ro.<\/p>\n
<\/p>\n
Nu er der ro i lejren og de to gamle vil g\u00e5 ind og nyde den f\u00f8rste nat med to b\u00f8rn og gl\u00e6der os til en ny dag, hvor der forh\u00e5bentlig bliver gjort store fremskridt.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Onsdag den 2. marts 2005. DAG 1 S\u00c5 LYKKEDES DET. Familien Thiersen best\u00e5r nu af 4 medlemmer, og det g\u00e5r[…]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":false,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2},"jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[16],"tags":[],"class_list":["post-203","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-2005-vietnam"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/pa4lPU-3h","jetpack_likes_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/thiersen.dk\/rejseblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/203","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/thiersen.dk\/rejseblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/thiersen.dk\/rejseblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/thiersen.dk\/rejseblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/thiersen.dk\/rejseblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=203"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/thiersen.dk\/rejseblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/203\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/thiersen.dk\/rejseblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=203"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/thiersen.dk\/rejseblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=203"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/thiersen.dk\/rejseblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=203"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}