4.720 m. – 5.681 m (drengene til 5.895 m.) og ned igen til 3.720 m. 14-15 km. 7 (8\u00bd) time op og f\u00f8rst 2 (1\u00bd) ned og herefter yderligere 3-4 timer. Minus 220<\/span><\/sup> om natten. Vi blev v\u00e6kket kl. 23:30 og gik omkring 00:20. Det var en stejl opstigning p\u00e5 ca. 25% svarende til en r\u00f8d\/sort skil\u00f8jpe. Vi gik bitte sm\u00e5 skridt, ca. af en fods l\u00e6ngde, stille og roligt – eller p\u00e5 swahili polle-polle (langsomt). Ulla k\u00e6mpede med vejrtr\u00e6kningen, og alle var m\u00e6rkede af den tynde luft. Forel\u00f8bigt ingen tegn p\u00e5 h\u00f8jdesyge.<\/p>\n Den f\u00f8rste 1\u00bd time gik p\u00e5 noget, der minder om en sti, herefter 3\u00bd time i grus\/lave ral og sand, som var meget tungt at g\u00e5 i, og til sidst lidt over 1 time p\u00e5 klipper. Hele tiden med en MEGET kraftig stigning. Det var m\u00e5neskin s\u00e5 vi kunne tydeligt se hinanden og hvor vi gik og lidt frem. Det var ret heldigt, da vores lygte lige inden afgang strejkede!<\/p>\n Vi holdt meget f\u00e5 pauser – ud over \u201clad os f\u00e5 vejret pauser\u201d – da det simpelthen var for koldt. Efterf\u00f8lgende fik vi besked p\u00e5 at det var ca. minus 22 grader C p\u00e5 toppen. Men heldigvis var der ikke megen vind.<\/p>\n Vi holdt en pause da vi var \u00bc oppe med the og chokolade, som hjalp og gav energi, men inden da var jeg g\u00e5et lidt sukker-kold. Den f\u00f8rste 1\u00bd time var jeg i topform og alt gik fint. Tobias gik f\u00f8rst og holdt tempoet nede med Ulla og jeg i front. Pasco – den ass. guide – var bagtrop bag Jess og Jens. Ulla var ved at drive os alle til vanvid ved dels at l\u00e6re at t\u00e6lle h\u00f8jt til 30 p\u00e5 swahili,\u00a0 og derudover stoppe hele tiden og sm\u00f8re 8-hour-cream p\u00e5 (der m\u00e5 v\u00e6re en grund til, at der skal g\u00e5 8 timer mellem at man bruger den – her gik 10 minutter!)<\/p>\n De midterste 3 timer havde jeg krise og m\u00e5tte kun t\u00e6nke p\u00e5 1 skridt ad gangen. Ca. 1 3\/4 time f\u00f8r toppen gik jeg helt ned og gav op. Jeg kunne<\/i> ikke mere. Hele min krop var spaghetti, chokolade hjalp ikke og jeg f\u00f8lte jeg forsinkede de andre meget.<\/p>\n Men p\u00e5 mirakul\u00f8s vis lykkedes det guiden at overtale mig til at forts\u00e6tte. \u201cKun 1 time tilbage\u201d. Det er nok den l\u00e6ngste time har oplevet. Undervejs svajede jeg meget, og Pasco kom op og gik lige bag mig til at st\u00f8tte og skubbe og hive p\u00e5 de rigtige steder. Jess var meget taknemmelig, da han ogs\u00e5 var for tr\u00e6t og svag til at st\u00f8tte mig. Det sv\u00e6re var uvisheden om turens l\u00e6ngde, og naturligvis den store fysiske anstrengelse. Men psyken var vigtig, for meget af det er vilje. Jeg mente, jeg var st\u00e6dig, men undervejs havde jeg brug for den moralske opbakning, som alle gav. Vi var enige om at m\u00e5let var alle 4 p\u00e5 toppen – og det kom vi.<\/p>\n Da vi kravlede henover kanten til toppen Gillmann Point (5.681 m.) forsvandt al tr\u00e6theden som dug for solen. Timingen var perfekt. Vi var der lige til solopgang 6.30. Det var bare smukt. Det var klart vejr og udsigten var fantastisk. Der var lidt skyer under os, s\u00e5 helt ned kunne vi ikke se. Efter de obligatoriske fotos (videoen var frossen!) skulle vi s\u00e5 se, om vi ville videre til Uhuru Peak. Efter the og chokolade drog Jess, Jens og Tobias mod Uhuru, mens Ulla og jeg mente, at det nok var bedst at de gik alene. Pasco gik med os ned.<\/p>\n Jess og Jens\u2019 historie: Nedturen fra Uhuru til Kibo-hut tog 2 timer og 20 min. Kors hvor vi l\u00f8b, og kors hvor var vi tr\u00e6tte, og hvor var vi tilfredse med os selv. Hvilket alle siden har f\u00e5et at vide!<\/p>\n Inger fortsat: Vi pakkede, drengene sov en \u00bd time og s\u00e5 skulle vi videre til n\u00e6ste hytte, Horombo Hut 3.720m, dvs. yderligere 1.000 m ned. Det tog ca. 6 timer op, s\u00e5 vi regnede med 3 timer ned. Skibukser var pakket ned, men Jess og jeg beholdt jakkerne p\u00e5, da det stadig var lidt koldt. Jess og Jens havde stort set ikke mere t\u00f8rt t\u00f8j, da deres spurt ned fra toppen bet\u00f8d, at de var gennemv\u00e6det af sved.<\/p>\n Igen var der l\u00e6ngere ned end vi troede. Det var en sk\u00f8n fornemmelse at v\u00e6re p\u00e5 vej ned, og se folk komme prustende op, og sige \u201cgood luck\u201d og se lidt bedrevidende ud. Men det var ogs\u00e5 h\u00e5rdt i benene. De 4 dage op havde slet ikke gjort ondt i benene, prim\u00e6rt lungerne. Ca. \u00bd-vejs begyndte det at sne og senere regne. Efterh\u00e5nden var vi ret tr\u00e6tte, og troede hele tiden at bag\u00a0 n\u00e6ste bakke var hytten, men nej. S\u00e5dan gik det 5-6 bakker f\u00f8r vi n\u00e5ede frem. Jens var helt gennembl\u00f8dt og m\u00e5tte f\u00e5 t\u00f8j t\u00f8rret over ilden.<\/p>\n Vi var for tr\u00e6tte til at fejre det, vi var p\u00e5 det tidlige middagshold kl 17 og slog vores g\u00e5-i-seng rekord. 18:50 l\u00e5 vi alle klar i vores soveposer, tr\u00e6tte og glade.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" onsdag 29. september 1999 4.720 m. – 5.681 m (drengene til 5.895 m.) og ned igen til 3.720 m. 14-15[…]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":false,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2},"jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[2],"tags":[],"class_list":["post-521","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-1999-tanzania"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/pa4lPU-8p","jetpack_likes_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/thiersen.dk\/rejseblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/521","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/thiersen.dk\/rejseblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/thiersen.dk\/rejseblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/thiersen.dk\/rejseblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/thiersen.dk\/rejseblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=521"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/thiersen.dk\/rejseblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/521\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/thiersen.dk\/rejseblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=521"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/thiersen.dk\/rejseblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=521"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/thiersen.dk\/rejseblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=521"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nFuldm\u00e5ne og solopgang p\u00e5 toppen. T\u00f8serne til Gillman\u2019s Point og drengene til Uhuru Peak.<\/i><\/p>\n
\nVi gik med Tobias kl. 6:45 mod Uhuru. Tobias havde fortalt, at en hurtig tur ville tage 1\u00bd time, men det kunne vi ikke g\u00f8re det p\u00e5 (p.g.a. vores tr\u00e6thed og langsomme tempo). Vi gjorde det p\u00e5 1 time 22 min. Tag den Tobias! Den f\u00f8rste halvdel var ikke s\u00e5 sv\u00e6r h\u00f8jdem\u00e6ssigt, men der var en del klipper, som vi skulle springe igennem (piece of cake). Den anden halvdel var h\u00f8jdem\u00e6ssigt stejl men grundlaget var forholdsvis fast. Problemet var igen, at der var klipper og s\u00e5 lige h\u00f8jden. At g\u00e5 opad i 5700 meters h\u00f8jde efter at have klatret i 7 timer er h\u00e5rdt. Det var ikke piece of cake. Vi n\u00e5ede toppen kl. 8:07, blot for at se en gruppe engl\u00e6ndere fra en bank tage 200 billeder til dokumentation af deres pr\u00e6station. De havde ogs\u00e5 mange forskellige flag de skulle fotograferes med – af hensyn til sponsorerne!<\/p>\n
\nNedturen var ikke helt s\u00e5 nem som forventet. Klipperne var OK, men da vi kom til sand\/grus-delen kunne man l\u00f8be, kure med, lidt som i sne. St\u00f8vet stod op til alle sider. Efter en time gik jeg lidt tr\u00e6t igen. Vi kunne hele tiden se hytten, men den blev ved med at v\u00e6re langt v\u00e6k. Vi n\u00e5ede hytten kl 9, fik lidt saft og sprang i soveposen. Drengene var hurtigt tilbage allerede ved 11-tiden. Meget opl\u00f8ftede over deres bedrift!<\/p>\n