Med alderen stiger kravene til, at man selv kan planlægge og holde styr på sin hverdag og overskue mange ting på én gang. Det er en udfordring for alle unge, men er særlig svært for dem med ADHD.

Samtidig kommer den naturlige trang til selvstændiggørelse og løsrivelse fra far og mor, men det er den unge med ADHD måske slet ikke klar til endnu. Børn og unge med ADHD antages nemlig at have en modenhed socialt, der ofte er 2-4 år bagud for deres jævnaldrende.

Samtidig er forældrene ofte mere bekymrede og forvirrede end andre forældre og har et højere stress-niveau og en større følelse af magtesløshed. De har sværere ved at finde ud af, hvordan og hvornår de skal give slip og give støtte, hvordan de skal kommunikere med den unge og opstille passende krav.

Ros, anerkendelse og støtte

Unge med ADHD har ligesom børn med ADHD brug for ros og anerkendelse for de værdifulde mennesker de er, og for alt det, der går godt. Mange af dem er nederlagsprægede efter en opvækst med meget skæld ud, en svær skolegang, følelse af ensomhed og af at være forkert. De har i den grad brug for kærlig støtte og vejledning.

Nogle gange er der kommet en del afstand mellem den unge og forældrene, og den unge optræder måske afvisende og fjendtligt. Prøv at se bag om den uhensigtsmæssige opførsel og tænk over, hvad der mon presser dit barn så meget, at han eller hun må reagere voldsomt eller fjendtligt. Måske kan I sammen finde en måde at lette det pres på.

Sæt grænser for uhensigtsmæssig opførsel, men vær desuden fleksibel, vælg dine kampe med omhu og bliv ved med at holde hånden frem. Det vigtigste er at bevare en tæt og god kontakt med den unge.

Byg nære, varme bånd

De voksne må arbejde på så tidligt som muligt at opbygge og vedligeholde nære, varme bånd til barnet og den unge – også selvom hverdagen kan være aldeles konfliktfyldt. Fortæl dit barn igen og igen, at du holder af ham, vil støtte ham og være der for ham ALTID.

Interesser dig i øvrigt for hans verden. Sørg fx for at:

• Lytte til hans musik eller prøve hans computerspil
• Lære hans venner at kende
• Støtte ham i at dyrke sine interesserer og stærke sider
• Hjælpe ham med lektier
• Hente ham fra aktiviteter og fester
• Spørge og være nysgerrig på hans liv
• Inddrage ham i dine dagligdags aktiviteter

Læs mere her https://adhd.dk/livet-med-adhd/teenageliv-med-adhd/

Store forventninger til efterskole fra både forældre og Martin. Efter afslutning af 9. klasse skulle Martin væk hjemmefra og få nye venner! Mange nye indtryk, sove på værelse med en anden dreng, selv skulle holde orden og vaske, stå op, komme til tiden og følge reglerne. Og at bo på skolen.

Tidligere har skole og hjem været adskilt, og jeg tror at Martin brugte alle sine kræfter i skolen på at lære, være social og gøre som “man skal”. Når han kom hjem trængte han til at slappe af – og ikke være så korrekt. Men nu var der ikke længere noget “hjemme”, hvor han kunne være sig selv og få lidt hjælp, en snak om hvordan man skulle håndtere en given situation eller blot snak ved middagsbord.

Vi troede at vi havde forberedt skolen på hvilke mange ressourcer Martin har – og hvor de skulle give en hjælpende hånd. Men press på faglighed, nye venner og væk hjemmefra, var nok lige i overkanten af hvad Martin kunne klare, der var et par fredage hvor han kom tidligt hjem fordi han ikke kunne mere.

Skoleturen til Berlin var stor succes, men efter 1½ måned måtte vi sande at det nok var en for stor mundfuld. Heldigvis var der stadig plads på Sputnik i 10 klasse, så der var noget at vende hjem til.