Vores Corona tidsregning går fra 11. marts – i først omgang sagde myndighederne 14 dage. Vi skulle arbejde hjemme, kom ikke til Prag og gik lange ture.

Og sjovt at tænke på, at LIGE INDEN lock-down var vi i teater 7. marts og fejrede Sørens 70 års fødselsdag med hans 30 gæster. Det var med forsigtighed, men fornuft og dejligt teaterstykke på Bellevue Teater (med god plads). Det virker som meget længe siden.

Travlt på arbejde

Det er lidt mærkeligt at jeg stort set ingen forandring har i mit arbejde, der i høj grad kan klares med mail, Skype og telefon. Jeg har mange møder med projektmedlemmer i Taiwan og Japan og om jeg er på Skype herhjemme eller på Nesa Allé gør jo ingen forskel. Og jo det gør – ud over at mangle den løbende vidensdeling – har jeg faktisk også haft mere travlt end normalt, da kolleger nu skulle finde nye arbejdsmetoder, hvor jeg skulle vejlede. Og inspiration til at udvikle nye processer eller finde på nye opgaver er bare desværre ikke kommet inspiration til.

Men det mærkelige består i, at der omkring mig – i radio, FB og andre steder – er en livlig strøm af folk der har travlt med at bage – også surbrød (prøvet – ikke succes), strikke (nej), rydde op i foto og kældre og samle puslespil. Og det blev der ikke tid til.

Men der blev gået ture

Men når det er sagt, er det utrolig, at man kan blive så dejlig fed på så kort tid. Efter at have brugt 1½ år på at tabe 12 kg, har jeg taget en voldsom del på igen. Min rygrad er blød som en regnorm, når nogen byder på slik, kage eller rosé, og ikke samme entusiasme, når der bydes op til endnu en gåtur.

Hold nu op, hvor har vi gået mange ture! Kombination af 10 skridts transport til arbejde, mere tid til god mad – alt andet lige – og ingen yoga eller dans, så er der kun gåture tilbage. Gentofte sø kender jeg snart som min bukselomme, og vi er blevet lidt bedre til at finde alternative ruter.

Nymosen (tæller nok ikke som alternativ rute), Dyrehaven i alle tænkelige versioner, Vedbæk til Klampenborg, Kronborg rundt og Helsingør, Bagsværd sø, Sorgenfri slot, Bernstorfsparken, Ermelunden og ned til Netto og hjem igen.

Og så har min danseskole Pejsegården / De Dansende Divaer sørget for at live streame dans 3 gange om ugen – vild luksus! Tak til Ronnie og de andre på Pejsegården! Men selv det tabte sin magiske kraft efterhånden.

Corona-kanalen & havelågen

Foreløbig 7 uger hjemme og behov for lidt ny inspiration til samtalen kan hentes hen over hækken eller ved havelågen med naboer eller folk der kommer forbi og står passende flere trin nede af trappen.

Men der har været særlige lyspunkter, i kredsen af venner fra Studenterforeningen / Snapphanerne har vi hft 2 messerger grupper kørende. En tråd med fast dans lørdag aften og en ugentlig playliste. Prøver at være med, men da Jess ikke ville være med, var jeg ikke klar til at danse alene (sammen med andre). Der har også været fredags drink og digital påskefrokost.

Den anden tråd er mere anarkistisk – der var en længere diskussion og trådens navn – endte med “Corona-kanalen” med ca. 20 venner. Men her bliver sagt god morgen, vist bagværk frem, dårlige vittigheder, personlige beretninger, helbreds opdateringer og meget mere. Faktisk en vidunderlig måde at kunne følge lidt med i hinandens liv. TAK!

Fødselsdage i Corona

Vi har måtte fejre begge børns fødselsdage i Corona-tid. Martin fyldte 19 mandag den 30. marts og havde set frem til dagen. Det var tidligt i Coronaen, så entusiasmen var stor. Vi bagte søndag boller og muffins, og kørte rundt til hele familien (næsten) i Virum, Lyngby og Bagsværd med boller & kakao på fødselsdagstallerkener, og så dagen efter mødtes vi på Zoom til snak og hygge. Desværre lidt svært at høre, da vi sad for tæt sammen og Martin ikke ville deltage aktivt.

Søndag den 19. april fyldte Nanna 17 år, og vi gentog successen – eller rettere havde lært noget. Ny platform Whereby.com og denne gang hentede gæsterne kager/boller og til selve “festen” gik vi hver for sig. Endelig var der jo den store fødselsdag; Dronningen fyldte 80 år 16. april, med fællessang på TV, meget rørende.

Jeg savner

Jeg savner nærvær fra andre end min søde familie, men vi mangler lidt input udefra! At se venner og familie – og kramme. Vi vil nok ikke kramme alle, men lad det være en gestus for de få udvalgte, måske give hinanden plads. Vi har mere tid til at være sammen som familie, og dejligt med ro og fred, men lidt mere ro og fred, og jeg er bange for ikke at have en puls. Jeg har læst bøger, set TV serier, solet og gået ture. Jeg trænger til at forlade min cowboybukser og sneakers, og måske gøre lidt mere ud af udseendet.

Vi kan måske lære lidt at stå sammen som nation overfor en sygdom, og være taknemmelige for at have job med fast løn, der også er behov for efter Corona. Hjælpe dem der ikke er lige så heldige, enten gennem organisationer fx. Red Barnet eller via naboskab.

Og hvor jeg har elsket de mange fællessang på TV, så glæder jeg mig til at synge igen IRL og høre toner smelte sammen – og lørdagsdans hos Ronnie.