Jens Peter Nygard beskriver på sin hjemmeside og i sin bog

Lidt fra Ullas bog

Uddrag fra artikel: (Reaktiv tilknytningsforstyrrelse ved adoption af udenlandske børn)

Børn med reaktiv tilknytningsforstyrrelse (en diagnose indenfor det psykiske helseværn), i folkemunde kaldt tidlig følelsesmæssig skade, er også «imod». Den dannes hypotese om at disse børn ”er imod” fordi de har oplevet afvisning i sin tidlige barndom, dette pga. hyppige omsorgsskift, og som siden sørger for at relationer til andre igen bliver præget av afvisning. På en måde genskaber disse børn sine tidlige relationskvaliteter. Dette gør de ikke fordi de er slemme eller umulige, men fordi de genskaber sin form for tryghed. Børn med de mere alvorlige former for reaktiv tilknytningsforstyrrelse er ofte præget af dette hele tiden. De er dermed også imod hele tiden. Den mængde med ”at være imod” som kan tilskrives trodsalderen eller puberteten, kommer i tillæg til den mængde med ”at være imod” som skyldes den reaktive tilknytningsforstyrrelsen. Et adoptivbarn med reaktiv tilknytningsforstyrrelse kan være vanskelig at håndtere i trodsalderen og tilnærmet umulig at håndtere i puberteten.

Ubetinget kærlighed, re-læring af nye og gode relationskvaliteter, samt ressource fokusering med forstærkning af udviklingsfremmende kommunikations principper kan afhjælpe og forebygge en skævudvikling i retning af personlighedsforstyrrelse i voksen alder.

Alle adoptivbørn er udsat for mindst et eller flere omsorgsskift. Ved de klassiske adoptionshistorier flyttes barnet fra biologiske forældre til børnehjemmet, og derfra videre til adoptivforældrene. Ofte skal det lidt til før barnet oplever endnu flere omsorgsskift. Dette kan være biologiske bedsteforældre, tilsatte på en politistation hvor barnet leveres ⁄sættes fra sig, plejeforældre, transportpersonale, dersom barnet ikke hentes, og for nogen kan et sygehusophold udgøre yderligere en midlertidig omsorgsbase. Nogen adoptivbørn har sikkert vært gennem endda flere omsorgsbaser. Sådan hyppig omsorgsskift i tidlig barndom, dvs. hyppige brud i de tidlige relationer, udgør nogen af det mest traumatiske et barn kan opleve i sit liv. Det kan få meget store konsekvenser for deres personlighedsudvikling. Jo flere omsorgsskift og jo tidligere i barnets liv, jo større kan skaden blive. Selv barn som kun er få måneder gamle kan bære præg af en tilknytningsforstyrrelse for resten af livet.

At tage sig af et barn med tidlig følelsesmæssig skade, opleves af de fleste adoptivforældre som en opgave 24 timer i døgnet, frem til barnet er 18 år. Hovedopgaven består i at give ubetinget kærlighed og at hjælpe barnet til at re-lære, dvs. udvikle sin sekundærpersonlighet. Re-læringen består i de nye læringserfaringer, som at relationer varer ved, og at de voksne ikke bliver borte ligegyldig af hvad barnet finder på, at livet er forudsigeligt og struktureret, at man bryder sig om hinaden, og at det dermed gives muligheder for udvikling af medfølelse og tillid. En grundsten i relæringsfasen er en fast døgnrytme og faste rammer med struktur samt tydelig konsekvens. Når barnet relærer de nye normer, er det enormt vigtig at de voksne altid overholder disse normer selv. Afvigelser fra den voksnes side vil af barnet umiddelbart bruges til at skabe nye afvisningsrelationer.

Det som ikke hjælper barnet, er at have ondt af det. Børn med reaktiv tilknytningsforstyrrelse har en tidlig følelsesmæssig skade og har ikke godt at voksne som let lader sig provokere emotionelt, som gå i forsvar, som at debattere, moralisere og være sarkastiske. Ofte tåler barnet heller ikke at blive sat i frie valgsituationer.

Det vigtigste er her at den voksne ikke opgiver relationen. Det barnet tåler dårligst, er et nyt brud på omsorgsrelationen.

I februar 2007 fik Martin diagnosticeret ADHD og tilknytningsforstyrrelse.

Vi har siden han var 3½ været i kontakt med læger, pædagoger og psykologer for at finde ud af, hvordan vi bedst hjælper ham, da han tydeligvis er meget angst, har meget uro, har slået meget og kan fare meget op af små ting.

Hidtil har vi ment, at det var tilknytningsforstyrrelse, men vidst at han ikke kunne diagnosticeres rigtig før omkring 6 års alderen – og det blev han i marts. Efter 1½ års ventetid på en særlig dygtig børnelæge har vi nu fået ham undersøgt igen, og han mener at Martin er ramt af både Tilknytningsforstyrrelse og dels ADHD.

I første omgang var det en lidt hård nød at knække, da vi havde håbet i vores stille sind, at hvis det ”kun” var tilknytningsforstyrrelse, så ville det måske ”gå over” når han var 8-10 år, og nu er det nok mere klart, at det vil være noget han altid vil have med sig. Samtidig giver visheden mulighed for behandling. Tanken om medicin gjorde os for 3 år siden fuldstændig oprørt, men vi er nok nu nået til, at det kan gøre hverdagen nemmere for både ham og resten af familien – og her tænker vi især på, hvordan det påvirker Nanna. Vi prøver at skærme hende så godt vi kan, men kan godt gøre det bedre. Vi har inden dette besluttet at udskyde hans skolestart i håb om at han kunne komme i normal skole med støttepædagog, men må måske indse, at han trods sen start alligevel skal begynde i specialskole de første 2-3 år. Vi har fået plads i en skole (Lille Tjørnegård) med 14 elever – naboejendommen til hans gudmors hus!!

september 2004( 3½ år)      Børnehaven har konstateret at Martin igen er begyndt at være meget voldsom og slå, skubbe og bide de andre børn. Der er 3 slags konflikter: slås om legetøj mv., opmærksomhed i goddag og farvel situationer og den tredje vi har svært ved at forstå og tackle: helt umotiverede slag, hvor der ikke ses at være konflikter forud.

febr/marts 2005 I Vietnam for at hente lillesøster. Hård tur (generelt svært med nye steder), men er glad for lillesøster, men har svært ved at skulle lave plads i familien til hende.

marts 2005 (næsten 4 år)    Psykologen fra PPR bevilliget 12 støttetimer, dog uden en person, så det klares ved at en af de to faste pædagoger træder til, erstattet af en vikar. Det gav gode resultater den første måned, og der blev helt tydeligt færre udfald.

Efter 2 mdr. fungerede det desværre ikke – der var meget sygdom hos personalet. Der var for få timer, og der var og er ingen plan for, hvornår de var eller hvad de skulle lave/opnå. Desværre gik det hurtigt den gale vej igen, hvilket var trist at overvære.

August 2005       Børnelæge, der på baggrund af et spørgeskema på 180 spm til forældrene mente, at Martin har en tilknytningsforstyrrelse og/eller koncentrationsforstyrrelse og evt. en rum/retningsforstyrrelse.

Desuden konsultation hos psykolog Rikke Schwartz og fik en foreløbig diagnose at Martin er en angst dreng, der let bliver kaotisk; han har betydelige vanskeligheder med impulsregulering og sociale problemer i den forbindelse også af ganske alvorlig art, hvor han har svært ved at fornemme andre og regulere sin aktivitet i samspil med dem.

April                   Børnehave mener ikke Cassiopeia er godt for Martin, de to dage, hvor der ikke er støttepædagog. Søger om ny børnehave Dalgården med pladser til børn med særlige behov. Begynder 1. september.

Juni 2006           Begynder på holdingterapi hos Ulla Idorn, Birkerød.

September 2006 Begynder ny børnehave Dalgården. Efter 1 måned mærkes STOR forbedring, navnlig i indre ro og i selvtillid.

November          Har været meget afhængig af sut til at berolige ham. Lagde sut efter besøg hos tandlæge (2. gang) og denne gang lykkedes det.

December           Har en periode hvor han er meget vred og trodsig, et voldsomt sprog, sparker og bider, skubber til spisebordet mv.

Januar 2007        Kræver igen konstant overvågning af ham og Nanna (skal tage en med på toilet), da han ellers skal slå, nive, hive hår, røre, skræmme mv. og hun er meget bange.

Januar                 Fået tid hos Niels Michaelsen efter over 1 års ventetid. Meget troværdig.

Februar               Diagnose: ADHD og tilknytningsforstyrrelse.

Marts 2007         WIPPSI test hos Lars Nielsen

• OK intelligens, men klart koncentrationsbesvær. Testen viser Martin som en normalt begavet, sprogligt velstimuleret dreng, som på de fleste områder er alderssvarende.
• Det er lidt svært for ham at overføre formel viden til praksis. Martin arbejder bedst med konkrete opgaver med entydige løsninger. I de handleprægede opgaver har Martin svært ved opgaver af finmotorisk karakter, opgaver som fordrer øje-/hånd-koordination.
• Testningens sproglige prøver viser, at Martin er en velstimuleret dreng med fine sproglige resurser og kompetencer. 5 ud af 6 delprøver scores alderssvarende eller lidt bedre end forventet.
• I de handleprægede opgaver klarer Martin sig i flere opgaver alderssvarende. i de opgaver som fordrer tegning, stregføring med blyant og øje-/hånd-koordination har han vanskeligheder.
• Har behov for at lære selv at tage pauser ”time out” og lære selv at sætte ord på (inden han foretager sig noget hurtigt) ”nu løber jeg ud og henter saksen” så vi andre forstår hans hurtige bevægelser og hvorfor han løber væk.

28. april Martin begynder medicin (Retalin) Virker meget hurtigt.

• God virkning i form af nedsat slag og impuls – nemmere at lege i børnehaven og Nanna stort set ingen slag. Leger længe selv med legetøj.
• Fodbold / svømning går bedre, kan forstå og modtage kollektive beskeder.
• Er blevet mere kærlig og sidder ofte og krammer i 10-15 min.
• Større angstproblemer.
• Har fortsat meget svært ved at opgive tanker, han har sat sig i hovedet.
• Mad – spiser næsten ingenting, mellem 8.00 og 21.30
• Sover først kl. 22.30-23 Sover dog bedre om natten og vågner ikke.

Sept 2007        Martin har ro og er skiftet medicin synes at have en god effekt – og ikke den bivirkning at han ikke kan spise og sove. Vi var på kursus gennem ADHD-foreningen i coaching – ”mulighed for forandringsproces, der vil gøre dagligdagen nemmere i den enkelte familie”. Kurset er på i alt 4 dage, hvor de to første var 10.-11/9 og de sidste to spredt over oktober, sidste gang på mandag. Faktisk ret godt, men Jess og jeg mente jo nok at de to første dage kunne koges ned til en, men det er nok vores iboende utålmodighed og effektivitet, der her slår til igen. Og fik et par gode tips, dels til at bruge den positive historie – og fokusere på den del, og del i hvordan vi taler til børnene (de kan jo også bruges til Nanna) og spørgeteknikker mv.