Nyt hotel Jena Garden
Lørdag den 11. marts 2005.
Formiddagen blev tilbragt i haven og da pigerne havde været tidlig oppe trængte alle til en middagslur ved 12-tiden.
Efterhånden går det fint, og vores familie er ved at fungere bedre, selvom vi helt har glemt hvor meget en 1½ årig kan pille ved alting, tvære mad ud over det hele og kommandere rundt med sine forældre trods manglende sprog med en lille strittende pegefinger og orale lyde, der siger “hvis ikke I gør hvad jeg siger, så stiger volumen”.

Vores datter har vist sig at være en meget livlig og glad pige, som forældrene samtidig jo synes er både charmerende og køn. Hun griner meget, når vi pjatter, og har fået det der drilske glimt i øjet, som får en til at dåne af begejstring. Samtidig er hun blevet rimelig spilopmageragtig, og det kan godt være sin sag at sikre at hun ikke tænder for fjernsynet, aircondition eller tager telefonen, trykker på computeren, tænder for vaskemaskinen eller vælter alt på sofabordet kun for efterfølgende at hive alle bøgerne ud af reolen.
Men vi var jo lidt bekymrede for hendes manglende kræfter og bevægelse, så det stakkels barn har været ude og gå hver dag den sidste uge, og hun er glad for det og vil hele tiden gå mere. Hun har rutschet på mini rutschebane, og jublede af fryd i går, da hun midt i et bleskift fik vendt sig rundt og kravlet ned af sengen i nøgen tilstand og løb hvinende af fryd rundt i lejligheden (det var åbenbart hendes nøgendag!)
Ofte går vi med Nanna i hånden, mens Martin er træt og vil sidde på sin fars skulder. Der er dog ingen tvivl om de begge er meget fascineret af hinanden og Martin er glad for sin søde søster. Det morer ham også lidt at hun får mange af disse evindelige: “Nej, Nanna”, når hun er ved at pille ved en stikkontakt eller åbne for køleskabsdøren for 10 gang, og han kan selv blive lidt gammelklog og politiagtig og sige, at det må hun ikke, vel?
Ud over at hun nu rører sig mere, spiser hun nu som en lyst, og er ved at være et fuldgyldigt medlem af familien, dog fortsat sker det enten på køkkenbordet eller køkken gulvet før eller efter os andre spiser. Et par gange har hun indvilliget i at sidde ved bordet, men man forstår hende jo godt, sådan et findes ikke på børnehjemmet, bordskik endnu mindre. Plejerne spæner rundt efter børnene med en ske, og nøder dem i tide og utide, trods af, at på det skema vi fik om hendes vaner før, gik 3 timer mellem hvert måltid, har vi ved selvsyn set en mere eller mindre konstant madning.
Flytningen i går var et mindre cutback for Nanna, der lige var blevet tryg det andet sted, men den helt store fordel er at her er altan og have. Så i dagtimerne er det et godt bytte.