Corona hilsen – og øjenkontakt

Vi glemmer at hilse når vi mødes.

Det er efterhånden blevet så akavet, om det er en kæk albue-hilsen, en buddhistisk hilsen mellem hænderne, eller til hjertet eller andet. Men vi har ikke fundet en ny normal. Så i stedet går vi ind i en flok og råber “hej” og så må det være det!

Men det at hilse på hinanden er vigtigt og sige “jeg har set dig” med fagter eller smil.

Mundbindet, der beskytter os selv og andre mod coronavirus, bliver et mere og mere almindeligt syn i det offentlige rum.

Vi må fokusere på øjnene – og i hvert tilfælde fange øjnene på dem du møder og sige hej uanset tegn og fagter.

På Natasjas uddannelse som pædagogisk assistent er de ved at lære, hvordan de udtrykker sig med mundbind og bruger øjebryn mere aktivt overfor børn.

Et høfligt smil når sjældent helt op til øjnene, og former vi læberne til et lille hej, kan hilsenen let gå tabt i stoffet. Der er så meget, der aflæses omkring munden. Spænder vi kæben, presser vi læberne sammen, siger vi hej?

Heldigvis sladrer bryn, pande og øjne en del. Et ægte, hjerteligt smil vil uundgåeligt skubbe kinderne op og lave kragetæer ved øjnene.