St. Bededag dufter af forår

St. Bededags aften på Kastellet er en københavner begivenhed, som vi har deltaget i utrolig mange gange. I de yngre år (før børn) med den gulnede studenterhue på, høre Studentersangerne i Kastelskirken (vi havde vist endda reserverede pladser pga. Studenterforeningens nære forhold til Studenter sangforeningen).

Når flaget var taget ned ved 21-tiden, begyndte et heftigt program med pubcrawl fra Kastellet til Studenterforeningen og et af de hyggeligste fester. For nogen blev pubcrawl så intens, at de ikke husker meget fra festen, endsige nåede frem til Stud.

Senere da børnene var små deltog vi i koncerten, og de evnede faktisk at være stille den ½ time koncerten varer.

Og så i år – uden børn – faldt vores vej forbi Kastellet igen. Solen skinnede og promenaden på volden var sikkert lige så skøn som i 1862, hvor billedet er fra. Studenterne mødes – og det gør de faktisk stadig.

Vi mødte tidligere studenter i Prinsens Pastion , der hvert år har en tovtræknings- og sang konkurrence på Kastellet. Nordisk Kollegium vs G. A. Hagemanns Kollegium. Vi hørte kun sang battle, og deres repertoire af sange var nu rimeligt begænset – vi ville til enhver tid kunne slå dem med 25 snapsesange! – Se video: https://www.facebook.com/watch/?v=10152761855645487

Vi promenerede på Volden, fandt det udskældte monument (det vist pga. placeringen) for Danmarks internationale militære indsats. Faktisk et fint monument.
Formålet med monumentet er at mindes og ære de danskere, der siden 1948 har været udsendt til konflikt- og katastrofeområder, samt dem, som er udsendt lige nu, og dem, der er omkommet i tjenesten. 

Højdepunktet på aftenen var selvfølgelig koncerten med Studenter sangerne. Det lykkedes os at få de sidste to pladser til den sene koncert, på trods af at man burde komme kl. 17 og få billet – og det havde vi selvfølgelig overset….

Jeg kan ikke tælle de mange gange jeg har hørt dem synge – ej heller netop st. Bededag i Kastelskirken, men det er nok min 20. koncert, og recepten er ganske som det plejer – men det er lyden, de smukke sange og kirken også. Der var klassikerne “Grøn er vårens hæk” & “Kornmodsglansen”.

Der var over 50 sangere – og i alle aldre – helt tydeligt at levealderen er gået op, der var stadig mange af de gamle i 90’erne – som nu bare var tudse gamle! I 2019 fylder sangforeningen 180 år, og synes stadig voldsomt i live!