Dag 4

Lørdag den 5. marts 2005.

Nu går det bedre – meget bedre. Natten gik nogenlunde – ingen skrigeri, eneste opvågning var, at Nanna kravlede rundt i søvne og på et tidspunkt var på vej ud over fodenden, så mor måtte flytte hende tilbage. Dagen begyndte i stilhed og blev dog ændret lidt da Martin og Jess kom ind, og Martin kom lidt for tæt på – det er fortsat lidt skræmmende. Men morgenen var god. Far og Nanna legede og det lykkedes ham at få hende til at spise lidt mandarin – foreløbig favoritspise. Men efter i går, hvor hun spiste ret meget, er vi ikke så nervøse for om hun spiser. Hun er begyndt at gøre tegn til os og peger på glas, at hun vil have vand i mv., så en miniature konversation er iværksat. Hun nyder at putte ting ned i noget, Martins farver i hans plastikpenalhus fra flyveren, legetøj op i kurven mv. og tænker, at vi kan bruge hende til at rydde op efter storebror!

Motorik og hørelse er der ikke noget galt med, hun mangler kræfter og kan nok ikke helt alderstilsvarende ting, men ikke mere end at hun hurtigt kan få det lært.

Eftermiddagen gik ikke helt så strømlignet, da hun ikke ville sove til middag, og derfor blev ret pivet og skreg meget bestemt, da hun blev lagt (og prøvede at kravle ud af sengen).

Så efter flere forsøg puttede vi hende i rygsækken og gik en lang tur alle 4 – vi havde regnet med at hun ville faldet i søvn, men hun sad stille og betragtede bylivet. Hun er ikke nær så skræmt af trafik og lyde, som Martin var, og ser ud til at nyde at der sker noget foran hende øjne uden at hun behøver selv at gøre noget.

Hun sov så lidt da vi kom tilbage, desværre fald Martin også i søvn, hans middagslur er faktisk ophørt, så det var ikke meningen, men det er OK. Efter at have fået begge børn på højkant efter alm. ”morgentræthed” efter søvn, havde vi igen en guld-time, hvor vi sad og legede med Martin primært og Nanna kiggede beundrende til og fulgte nøje med i det hele, samtidig med at hun gumlede på lidt chips og jordbær. Der bliver flere og flere momenter, hvor hun kan lave andet end at sidde på mors arm, og faktisk til formiddag lykkedes det far at kunne gå lidt med hende, og hun ikke strittede imod for første gang. Vi går ud fra at hun i første ombæring kun har kræfter til at knytte sig rigtigt til en person, men at hun langsomt er ved at acceptere både Martin og far. Da vi sad i eftermiddag, så hun ud til at nyde at være medlem af sin nye familie, selvom hun nok undrede sig over, at det var sådan en familie hun er havet i 🙂

Nanna måtte igennem endnu en skrigetur før hun sov, men den var dog kortere, og hun opgav måske fordi hun blev ignoreret, da jeg læst godnathistorie for begge børn i koret til hendes gråd. Men hun sov da ca. 20.30.

Søndag den 6. marts 2005.

Natten gik OK, og først efter lidt tid gik morgenhyleriet i gang. Nanna fik spist lidt morgenmad, i dag både lidt toast m. smør (og lidt os), ricekrispies m. mælk og mandarin. Endelig ville hun igen tage sin sutteflaske, som hun hidtil har afvist.

Efter morgenmad besluttede vi os for at gå ud til den nærmeste park (Lenin Park) om formiddagen, hvor begge børn er mest friske. Martin var dog træt, så det blev med begge børn på nakken, Nanna i rygsækken hos mor og Martin på nakken af far. Turen der ned gik fint, Nanna ser ud til at nyde disse gåture, og se på menneskemylderet. Og da vi kom til parken var det en forlystelsespark, hvor Martin sprang rundt som en gazelle, og fik lov til at prøve nogle af forlystelserne, hvor de fleste kostede ca. 1 kr. pr. stk. Der var karrusel i forskellige varianter og vi gik rundt alle 4. Nanna gik faktisk fint og langt efter hendes standard 20 min.

Der var igen nogle gode stunder om eftermiddagen, hvor Nanna kunne lege, og hun er blevet mere udforskende, åbner alle skabe i køkkenet (og har allerede fået sin første finger i klemme i skuffen). Generelt er hun er stærk bedring og er begyndt at gå selv, smile (lidt), spise mere (dog fortsat som en meget lille fugl) og varieret, kommunikere mere med pege og lyde, lege og pille ved al ting og undersøge det. Vi troede at vi havde et barn, der elskede at selv gå i køleskabet – nu har vi to. Hun nyder at røre ved varerne i døren og det bedste hun ved, er bolcher pakket ind i plastik – ikke bolchet, men plastikken!

Efter bad blev hun lagt i seng, og trods et par hyl og en meget hurtig vending op på knæene, sad hun stille og accepterede sin skæbne og faldt i søvn i denne stilling (hvilket er sket før). Så kan mor ”vælte” hende ned, og håber at hun ikke er for tæt på puden, men hun får vendt sig, så hun kan trække vejret.

Martin klarer det fortsat flot, og han er meget glad for hende og viser ikke det store tegn på jalousi. Han har fået en vane med at hver gang han går forbi hende får hun et lille venligt klap i numsen, maven eller andet steds. Uden tvivl ren hygge, men ind imellem er det bare lidt for hårdt, og hendes balanceevner er ikke så udviklet, at der ofte ikke skal meget til, før hun vælter. Hun accepterer nu også de små klap, men græder hvis det bliver for voldsomt. Han er meget lidt begyndt at gå i ”barndom”, og vil ind imellem bæres af far på samme måde Nanna bæres af mor, dvs. på armen – det er ret hårdt, men foreløbig accepterer vi det, han skal have lov til at få nogle af de samme privilegier, når det er muligt.