Endelig nåede vi Machu Picchu.
For at komme videre i de lange afstande gennem Peru, skulle vi prøve den første tog tur. (11 timer) Og den var meget bemærkelsesværdig. Vi havde fået billetter fra Pumo til Cuzco med PeruLine, som var meget fornemt, med god plads, messing og mahogni, dug på bordene, severing af drinks og 3 retters menu, drinksvogn bagerst, hvor man kunne stå og se på bjergene og underholdning med levende musik, dans og modeshow. Man følte sin henset til en anden tid, både når vi susede gennem byerne, og når vi kørte gennem præmien og uanede strækninger uden levende væsener.








Cuzco: Cuzco var inkaernes hovedstad, hvilket også kan ses på en del af bygningerne i den centrale del af byen, hvor fundamenterne er inka og overdel spansk kolonistil. Vi oplevede også at peruvianere var glade for fester af forskellige karakter og masser af festivaler med parader og fyrværkeri i timevis.



Machu Picchu: Vejen til Machu Picchu var også med tog, “kun” 4 timer, dog i den lidt mere beskedne tog klasse, men stadig med dans og modeshow (de er ret kommercielt indstillet). Dagen før overnattede vi i et trinbrædt af en by, der meget passende blev kaldt Machu Picchu Pueblo af de lokale selv, som lever af 3-6000 nye turister dagligt. Vi sov nærmest PÅ togskinnerne og fulgte med i alt af ankommende og afgående tog.



Machu Picchu var et af vores helt store mål på rejsen, og det levede op til forventningerne!!! Vi havde vores egen guide, som talte nogenlunde forståelig engelsk , og som gjorde, at vi næsten troede, at vi forstod livet i Manchu Picchu. Vejret var skiftende mellem klart vejr og skyer, det gav os mulighed at se det hele, men samtidig nogle meget særlige formationer da skyerne var langt nede.






Cuzco igen igen: Ud over over Machu Picchu havde vi været på en del andre ture og se på seværdigheder, der var flotte, men som i skal spares for her. Tilbage i Cuzco var vi derfor ved at være “fyldt op” med Pre-Inka, Inka, Inka ruiner, Inka terrasser og Inka guder samt alpaca, selvom vi fik købt dejlige sjaler og trøjer. Jess fik dog tid til en tur til Rainbow Mountain med en dansker vi mødte, som fik Ingers billet. Det var stor succes med 4 timers kørsel ud, 3 timers hård bjerg trecking for at se smukke og mangefarvede bjerge og endelig 4 timers kørsel hjem af smalle skræmmende bjergveje.


