Slettestrand til Blokhus

Vesterhavs Caminoen

Ankomst til Slettestrand – Sommerferie 2026

Efter en lang køretur nåede vi frem til Slettestrand, hvor vandreferien begyndte med VesterhavsCaminoen. Vejret viste sig fra den meget våde side, men heldigvis havde vi pakket to paraplyer, så regnen blev ikke en hindring, da vi skulle hjem.

Vi spiste bryllupsdags middag i det Rønnes Hotel og gjorde os klar til de kommende dages vandring. Stemningen var forventningsfuld, og vi glædede os til at opleve den nordjyske natur.

Dagens højdepunkt: Der er meget langt til Nordjylland og vi var glad for at være fremme.

Dag 1 – Gennem plantage og skov: Slettestrand – Blokhus

Rute 24 km

Dagen begyndte med en god morgenmad, og vi smurte madpakker til turen. Vi valgte den lange rute gennem plantage og skov da vi ellers skulle gå hele dagen langs havet.  Det blæste helt vildt meget og der var voldsomt sand fygning. Naturen var smuk og fredfyldt, selv om der ikke var mange store seværdigheder undervejs. Tranum Bunkerne og -klitplantage var de største, vi passerede.

Jess kom til at lave en lille fejl i kortlæsningen, så vi fik et par ekstra kilometer i benene. Turen var planlagt til 23 kilometer, men vi endte med 24. Heldigvis var humøret bedre end stedsansen.

Da vi nåede Blokhus ventede et lækkert hotel med sauna, wellness, pool og minibar – en skøn belønning efter dagens anstrengelser. De sidste 5 km var hastigheden dog nedsat da Inger havde ondt i tæerne (ikke benene men lilletå negl) ☹

Om aftenen spiste vi på en hyggelig italiensk restaurant sammen med Nili og Henrik der var i området med familien. De inviterede os på middag som en gave, fordi vi dagen før havde haft bryllupsdag. Det gjorde aftenen ekstra hyggelig og mindeværdig.

Dagens højdepunkt: En dejlig middag med gode venner og luksuriøs Løkken Badehotel.

Dag 2 – Mod Blokhus og Løkken

Rute 20 km
Lang stranden eller via STI100

Planen var at gå omkring 20 kilometer. Inger havde desværre fået meget ondt i tæerne, så tempoet måtte sættes lidt ned. Men beslutning om at skifte vandrestøvler ud med gummisko – var helt klart en forkert beslutning!  Heldigvis var humøret stadig godt.

Vinden viste sig fra sin barske side med omkring 16 m/sek., og sandet var alle vegne. De 3-4 kilometer langs stranden blev en hård omgang, hvor hvert skridt krævede lidt ekstra. Til sidst blev vi enige om, at naturen havde vundet, så vi forlod stranden og fortsatte ad STI 100 i lidt mere fredelige omgivelser. Men man burde være på vagt når vejnavnene er -bjerge og -skrænten med mere. Vi måtte flere gange klatre op over klitter op over stejle trapper, og Jess’ højdeskræk stod sin prøve.

Vel fremme i Løkken var der tid til en lille slentretur gennem byen og tid til shopping – og selvfølgelig en velfortjent drink. Den smagte ekstra godt efter en dag med modvind, sand i skoene og ømme tæer.

Dagens højdepunkt: Den kolde drink i Løkken – nogle gange smager den bare ekstra godt, når den er velfortjent.

I morgen går turen videre til Lønstrup, hvor nye oplevelser venter.