Fra Bolivia til Chile. Og dejligt bekendtskab med Valparaiso.
At forlade Bolivia og få adgang til Chile var ikke helt nemt. Biler fra Bolivia må ikke få adgang til Chile, så alle skulle gå over grænsen og grundig undersøges. Vi landede så i San Pedro, en lille støvet by med restauranter og udbydere af udflugter. Men nu kom vi jo fra Bolivias højslette og spændende natur, så for os var det lidt de samme tilbud vi blev præsenteret for. Jess nåede dog en cykeltur i de flotte klipper og vi fik set nogle Lamaer på tæt hold – igen
Men vi fik et luksus hotel med svømmepøl, hvilket var meget værdsat efter tid i saltørken.
Næste stop Valparaiso!! Valparaiso er en meget festlig og farverig by.
Vi blev forberedt på bakker, men foreløbig på denne ferie har vi masser af bakke-træning både med og uden højde, så vi føler os meget klar til de ca 40 høje i byen. Der er masser af cable vogne “funiculars”, der hjælper lidt når man er træt.
Vi bor meget centralt og med den skønneste udsigt over havnen. Hotel Gervasoni har også historie – huset er meget skævt og står i kontrast til de mange ens hoteller vi har mødt.
Husene i den gamle bydel er UNESCO beskyttet og er flotte med de mange vægmalerier, der løbende opdateres af husejerne i samarbejde med diverse kunstnere.
Vi fik besøgt det lokale immigrationsmuseum, der var topmoderne og meget interessant, da Valparaiso var en central by for immigration fra Europa fra til Panama kanalens åbning.
Vi fik også tid til en vinsmagningstur i Casablanca området, der er et forholdsvist nyt og derfor moderne vinområde, og så nåede vi lige akkurat at bade (ganske kort ) i Stillehavet fra Vina del Mar, der er områdets cote del azur.
