Op 6:00. På vej til Frederiks skole, blev vi sat af ved flyvebåden til Zanzibar kl. 7:30 check in hos SeaBus (Zenith Tour). Færgen sejlede kl. 8:00 og turen tog ca. 2 timer. På vej over var der video med Celine Dion (sanger) og en ældgammel film, om nogle håbløse hvide, der farer vild i ørkenen, hvor der er farlige dyr og de er ved at dø af tørst, samtidig med at nogle andre hvide stjæler elefanttænder og de små sorte ikke forstår hvad en bil er. Filmen har været fra 40’erne, men virkede ret grotesk, når vi nu sad der midt mellem en masse sorte.
Vi ankom til Zanzibar og på vej fra båden var der et leben, der var helt ubeskriveligt. Vi fulgte strømmen og nåede igennem told og paskontrol. Vores agent mødte os dér, og kørte os til Hotel Tembo (det var nu meget rart at blive ført igennem, da der virkelig var mange mennesker, og mange tilbyder taxa og andet, og lige med det første bliver man lidt forvirret). Hotellet var et fint muslimsk, østerlandsk inspireret hotel, med pool og udsigt til lille strand og vand, med mange forskelligartede både.
Vi fik værelset (med smukke himmelsenge) og klædte om til lange bukser, da øen er et muslimsk område. Vi gik på må og få i byens gamle del Stone Town – og blev lidt væk. Gaderne er meget krogede, og det er umuligt ikke at fare vild. Vi blev fanget i regnen, og så fisk – og grøntsags marked, juvelérgaden m.v.
Kl. 12 fandt vi en lille restaurant til frokost Baobab Restaurant – under et stort baobabtræ naturligvis. Efter at have bedt om flere ting på menukortet, de ikke havde, fandt vi lidt fisk & kød og passionsfrugtjuice – ingen øl …. Imens vi venter kan vi høre både, CNN-TV og bønner fra moskeen – velkommen til Zanzibar!
Vi ventede 1 time på mad, og tjeneren undskyldte at kokken “var væk” så han havde selv forsøgt sig. Vi fik begge fisk m. chips i kokossovs, Jess’s steak var åbenbart for svært !Han var dog så flov over, at det tog så lang tid (og at Jess fik det gale), at han brugte yderligere 10 min på at regne ud at fratrække 10%. Regningen var i alt på 42 kr. Han fik de 10% igen som drikkepenge.
Efter flere forsøg fandt vi tilbage til hotellet, talte med vore rejsebureau-agent, men da havde vi allerede bestilt Spice Tour via hotellet til kl. 14:30. Vi blev hentet af en guide og chauffør og guiden (en gl. mand med de tykkeste briller og meget få tænder) fortalte om alle bygningerne på vej ud af byen. Vi passerede Livingstones hus, som nu huserer Zanzibars turistkontor. Missionæren boede her i 1866, før han drog ud på sin sidste ekspedition. Vi så Sultanens Palads, Mtoni, hvor sultan Said den store engang boede med sit store hof, i dag er der kun få mure og de resterende søjler. Vi så en næsten færdig Dhow, som vi var oppe i. Meget stor og flot.
Zanzibar er ca. 85 km. lang og 20 km. bred. Sultanatet på Zanzibar blev grundlagt i 1832, men den første moske er fra 1107.
Herefter kørte vi ud i skoven, hvor en ny guide viste os rundt, en meget sød ung fyr, som var meget ivrig. Vi så vanilje (træ), nellikeblomster (busk/træ), chilibusk, bananpalmer (ml. store), kokospalmer, kakaobusk, mayo-træ, peber-slyngplante, kardemomme, kanel, ingefær (rod) sweet potatoe, “brød-frugter”, citrongræs, ananas (jordfrugt 1 gang om året) “jetty” sød frugt (stort som græskar) på træ, muskatnød, avocado-træ, jams, guava, granatæbler mv.
Ud over vores guide havde vi følgeskab af en anden ung fyr samt en dreng. Drengen var stik-i-rend-dreng, og hentede diverse planter til os. Den anden unge fyr gik og snittede et smykke af et blad til mig, et armbånd til Jess og en ring til mig. Men det væsentligste var at han “lige” kravlede op i en kæmpe kokospalme kun iført bare tæer og et stykke reb rundt om fødderne. Her hentede han et par kokosnødder og lidt palmegrene, så vi kunne drikke saften og han kunne flette en kurv til mig af bladene. Det er sikkert meget almindeligt, men det var ret specielt, når man er ude i midten af ingenting med 3 lokale og aldrig har set noget lignende.
Undervejs fik vi følgeskab af en masse børn. 2 gange sang de en sang for os, og var utroligt søde. Det var dejligt, at vi kun var 2, så virkede det mere privat.
Vi fik en kop kaffe på hotellet, mens vi nød solnedgangen ud over vandet. Det er lidt trist at der er myg, for tiden omkring solnedgang er klart det bedste tidspunkt for dem at komme an, så man skal være fuld af kemikalier for at kunne være ude. Vi tog det stille og roligt og gik i bad og klædte om til middag. Efter Kili var det lidt lækkert at tage pænt tøj på og bruge læbestift!
Middagen var på Fishermann’s (lige over for Tembo), som var nævnt i begge vores rejsebøger. Dejlig mad, men kun hvide gæster (mange fra Tembo’s Hotel). Jess fik den største kæmpe-jumbo-reje set, ca. 20-25 cm lang!
Efter middag prøvede vi at reservere bord til i morgen på restaurant Emerson & Green, der var meget berømmet med en tagterrasse, men alt optaget – øv. I stedet gik vi på rest. Blues og reserverede bord til i morgen. Fandt lille bar, v. Nescafe skilt “Versage”, hvor mange unge var samlet – og så os! Kanon musik, og dejligt at observere folk, der var vist lidt match-making i krogene….
Vi fik godnat-kaffe på terrassen med udsigt over det mørke hav og følte virkelig at være kommet til et ægte ferieparadis.