Tirsdag den 22. februar 2005.
Vejret: Hanoi – Overskuet 15 grader. Hoi An – diset og ca. 22 grader
Morgenen gik med træning, legeplads mv. og vi spiste frokost hos Jack’s, da vi faktisk havde alt klart 1½ time før taxaen ville komme. Alt gik fint og turen til Danang er på 55 min, og herfra 45 min. i taxa (kun 35 km)…..
Vi blev kørt til vores ”lille hotel ”Thuy Duong Hotel II”, som Martin senere omtalte det som – fine manerer herren har fået. Herfra kunne man gå ind til den gamle by, og denne aften var fuldmåne festival, og alle var af huse – der var utrolig mange folk på kajen, og stimer af mennesker på vej må havneområdet. Vi fik spist middag og efterfølgende var vidne til og delvis med til en slags ”sang-bingo”. To sangere messede en dang, mens en tredje person trak figurer op af en kurv, som matchede de udleverede ”bingo-plader”, som var en slags bordtennisbat med 3 dyr på hver. Hvis man havde et af de dyr, som blev trukket ud fik man et gult flag. Hvad man skulle gøre med det ud over at vifte og pifte højt fattede vi ikke helt, men vi viftede med flaget til stor jubel for de omkringsiddende.
Onsdag den 23. februar 2005.
Vejret: Hoi An – Sol/diset og ca. 26 grader
Inden morgenmad skred vi af sted for at finde en skrædder, der kunne sy efterligning af Ingers favorit Bitte-bukser. Efter at have taget mål og valgt stof fik vi tid til morgenmad, lidt sent for de flestes blodsukker. Men vi fandt et dejligt lille sted på den anden side af floden og med udsigt over byen og til et piloteringsarbejde, som optog ca. 12 arbejdere og som kunne få det danske arbejdstilsyn til at gå helt i sort. Men de fik da hevet et par piller op, og banken dem ned i flodbredden i løbet af vores morgenmad. Martin fandt en veninde, en pige på 10-13 år, meget smuk og sød, og han talte om hende i dage efter.
Herefter tog vi ud til det ressort, Hoi An Beach Resort, v/ Cua Dai Beach, vi havde fået anbefalet af nogle finner vi mødte på vores hotel. Og det var skønt. Værelset var med altan og udsigt over floden og ”ejendomsmæglerudsigt” til havet. Vi skyndte os på stranden, hvor det blæste ret kraftigt med deraf følgende bølger. Men vandet var skønt, men Martin var hunderæd. Så efter lidt tid gik vi op til Poolen.
Aftenen blev tilbragt på hotellet i restaurant, hvor der var et lille 6-mandsorkester og efterfølgende dans med 2 forskellige dansere. Martin var meget betaget, og vi fik i mellemtiden mødt 2 canadiske par, der var på rundrejse, og som var utroligt hyggelige, og vi efterfølgende fik hyggesnakket med. De var på vej til HCMC fredag morgen, hvor vi tog nordpå.
Torsdag den 24. februar 2005.
Vejret: Hoi An – Blå himmel og ca. 28 grader (måske lidt mere)
Dagens program i korthed: morgenmad (skøn), strand, frokost på strand, pool og endelig middag i byen.
Hoi An er et gudeskønt sted, med sol (og lidt røde pletter på arme og kinder), strand, pool, og skønne butikker mv., og vi nød utroligt at være ude af storbyen. Ud over “dårligt” vejr, tåge, fugt og “kulde” er der ikke så meget skidt at sige om Hanoi 🙂 Men Hoi An er af andre omtalt som Vietnams Skagen og beskrivelsen er meget rammende på stemningen. Martin er fortsat bange for vand, og især bølger, men efter at have lokket længe ville han godt svømme på fars ryg i poolen. Nature kid come on….I øvrigt har fars skuldre være et fast opholdssted for Martin, og efter 2 dages sol gjorde både ryg og skuldre ondt, men det havde sønnike vist ingen medlidenhed med.
Desværre måtte vi afkorte besøget med en dag, da vi med meget kort varsel fik en SMS fra vores rejse fæller om, at vi skulle på besøg på børnehjemmet i dag. Vi fik om booket flybilletter til morgenflyet, og nåede “hjem” til Hanoi i tide.