Brullupsdag, ridning og Segway

Torsdag den 25. juli – bryllupsdag 🙂

Blev vækket med kys og tillykke af min søde mand – tænk 15 år 🙂

Men morgenen begyndte tidligt, Nanna, Nicoline og Per stod op kl. 6.45 da de skulle ud os spille golf, eller rettere Per skulle og pigerne skulle være caddies og køre golfbilen! Jess og Alexander skulle ud og cykle og jeg kørte dem ind til byen kl. 9, hvor de havde leje cykler. Martin og jeg tog det stille og roligt med morgenmad og senere lidt dagbog. Martin ville gerne over og se byen xxx, og desværre fik vi formøblet formiddagen ret sløvt så vi var først derovre kl. 11.30. Der var dog ikke så meget at se, en meget anderledes by en Pont Aven, som jo er meget turistet, er xxx med en forholdsvis lille bykerne, en smuk lille kirke og de nødvendige butikker, ikke mere. Vi fik købt en crepe og tog så mod Pont Aven. På vejen fandt vi en vinbutik, vi havde længe ledt efter en xxx cognac, og fik købt en 12 år gammel til Jess, de havde desværre ikke en 15 år gammel…. 🙂

Desværre betød det at vi kom for sent til at hente Jess og Alex kl. 12. Vi ventede og prøvede at ringe 100 gange. Vi ankom ca. 12.20 og de to cyklende herrer var væk. Da vi ikke kunne komme i kontakt telefonisk som aftalt, blev vi på stedet, i mellemtiden fik jeg en mekaniker til at se på hjulene, hvor det ene ”gav en mærkelig lyd”. Han kom (vist hjemmefra i sin middagspause) og afbalancerede alle 4 hjul for kun 10 Euro! I mellemtiden ingen Jess og Alex. Til sidst kørte vi byen rundt for at lede og endelig søgte vi på vejen hjem til huset. Her fandt vi dem efter 4 km, og det viste sig at Jess telefon slet ikke havde forbindelse, men det kunne han ikke se med linser på – tror nok nu at han er bevidst om den feuture på sin telefon….. Begge parter var vist lidt skumlende, men efter lidt tid gik det over.

Hjemme i huset blev Inger ringet op af Fælledgården plejehjem at de har en plads til mor fra 1. august! Jeg fik ringet til mor og til Miki for at høre om han ville sørge for at mor fik set lejligheden. En dels snak frem og tilbage, godt mobiltelefonen er opfundet. Miki fik arrangeret at mor så den fredag kl. 10.30. Men meget hast for en så stor beslutning skal klares på 3 dage! Hun skulle svare mandag kl. 15, hvor jeg var kommet hjem, men Søren ikke var.

Om eftermiddagen tog vi ud mod en ny strand, hvor der skulle være bedre sandsynlighed for at kunne snorkle – dvs. klipper mv. Det var nede langs kysten i xxx, og der var klipper – og koldt vand – men ingen særlige fisk. Vi tog fra stranden kl. 18.30 og havde reservation på restaurant kl. 19.30, så der var lidt travlt. Men vi fik 7 mand i bad på rekordtid og nåede frem rene og velduftende. Restauranten var valgt på grund af sin placering ved vandfaldet – desværre ikke pga. maden – endsige serveringen. Den unge pige der serverede var vist meget ny, og måske datter af huset, men vi fik spist godt og havde en meget hyggelig aften alle 7. Da vi skulle hjem tilbød Per at tage alle børnene og Jess & Inger gik ”på bar”, det var dog lidt svært at finde noget, det meste af byen var gået i seng kl. 22, vi fandt dog et flot sted med også placering ved floden og fik et glas godt rødvin og lidt tid til alene snak.

Hjemme spillede børnene Afrikas stjerne og Per prøvede for 17 gang at få kontakt til det aktivitetscenter vi skulle besøge fredag, hvor vi skulle bestille plads online – svært med en MEGET langsom internetforbindelse på telefonen. Alexander havde udtrykt ønske om at han gerne ville paintball og jetski/vandski og de sidste to kunne vi ikke finde – det viste sig at Bretagne vist aktivt havde fravalgt disse sportsformer for ikke at få de negative følger med larm på stranden. Derfor var det vigtigt at han fik sit andet ønske opfyldt.

Fredag 26. juli 2013

Fredag eftermiddag skulle vi prøve en masse aktiviteter, som der var brugt lang til på at planlægge og tilmelde os over nettet. Så formiddagen var lidt stille, og vi fik for en gangs skyld nået at lave lidt skolearbejde.

Stedet med de mange aktiviteter var en campingplads hvor der var kano/kajaksejlads, heste, tennis, paintball og meget mere. Vi prøvede først Segway – dette lille tohjulede køretøj, som man bestemmer fart og retning med tyngden på fodballerne. Super sjovt at prøve! Derefter gik nogen i poolsektionen og andre skulle ride. Nanna var på et begynder-hold og klarede sig flot alene på engelsk/fransk. Nicoline og Per red i skoven i 2 timer, Nico kan ride, Per mente at det var vel ikke så svært, men han var ret øm efter 2 timer! Lex og de spillede Paintball, vist rigtig drengeleg! Martin ville SÅ gerne have været med til det, men man skulle være 14 år, og det ville være svært at forstå regler mv. hvis det kun var på fransk. Jess, Martin & Nico prøvede wire xxx, hvor de rutchede mellem høje træer, og det var ret voldsomt for Jess som lider af højdeskræk.

Det var en god dag, selvom stedet efterhånden var lidt trættende af for mange englændere med ubehagelige vaner.

Efter alle var færdige kørte vi til den strand vi var på første dag og Nicoline havde set et dejligt bålsted. Vi spiste på restauranten og havde lidt tørt brænde med hjemmefra og havde det skønneste bål til solnedgang over vandet. Ufatteligt smukt!! Og en værdig afsked med Bretagne.

Hjemme fik vi ryddet op i huset og skulle sige farvel til Per, Alexander og Nicoline, det har været en dejlig uge. Vi var lidt spændte på om vi kunne få det til at fungere med så mange i huset og derved så mange interesser. Men vi prøve de alle at få det til at gå, og det gik fint. Det var en fornøjelse at lære Alex og Nico bedre at kende – skønne børn!