Tid til årets ferie – desværre altid lidt af et hestevæddeløb for os begge at få ”lukket” på arbejde, men burde nok som anbefalet af andre sætte out-of-office på en uge før man rejser. Jess fik pludselig nye sager ind, som han gerne ville servicere plus en virksomhedsoverdragelse, og Inger havde et par projekter ud over den almindelige Wind Power projekt support. Og så skulle vi jo også lige klare en tur til Roskilde festival – for første gang i mange år (jeg nægter at skrive hvor mange…) og for Jess første gang. Vi havde endagsbillet, nok primært for at høre Paul McCartney. Men vi nåede 3 koncerter inden aftenens store navn og det var skønt at høre 3 bands, som vi ikke kendte eller havde forhold til, og som alle hver på sin måde leverede skønne koncerter. DOG var aftenens hovednavn en meget stor oplevelse!! Det var storslået at stå på en mark uden for Roskilde i den skønneste sommernat og høre over 35 numre fra 60’erne til i dag i en meget varieret samling af musik, både med lidt tråd tilbage til Beatles tiden – og et nummer til hver af de ”3 andre” – og alligevel stod vi side om side med unge i tyverne og sang med på de samme numre! At vi samtidig var sammen med skønne venner og kunne stå og rocke til musikken sammen gjorde kun aftenen om muligt endnu bedre. Vi er klart på til næste år – men nok mere til selve festival stemningen – og føler måske ikke at vores pas til Backstage Village var nødvendigt/pengene værd. Men måske forstod vi ikke at udnytte det.
Søndag var vi trætte – men mere i tæerne af at stå op i mange timer – og fik pakket. Men altid ikke HELT så planlagt som man kunne ønske sig. Inger konstaterede da vi kom herned at sommerkjolerne ikke var kommet med – så meget desto mere grund til at købe en ny! Check ü Martin havde glemt tyk trøje/sweat (foreløbig ikke nødvendig) og klip klapper – er købt trods liiiige købt nye klip klapper inden afgang. Men han ses (endnu) helst i sine lærredssko med sokker.
Køreturen gik fint – vi klarede det på 18 timer med færge, stop og et forfærdeligt uvejr. Det lynede, tordnede og var nærmest skybrud fra himmelen og betød at Jess i lang tid kun kunne køre 80-90 km/timen på motorvejen, og det var endda kun fordi han skulle følge i hælene på en bus, der virkede stedkendt, så vi var sikker på at være på vejen. Inger kørte i de lyse timer og fik kørt i det nordlige Tyskland og hen over Brenner passet i morgengry (mandag morgen) med ufattelig mange lastbiler, som hun jo ikke er helt trygge ved at køre ved siden af. På en to sporet motorvej op af bjerget måtte man vænne sig til at overhale. Som altid fik børnene set utallige film, spist fra ”madkurven” – der indeholder meget lidt fornuftig føde og meget frugt, yoghurt, kiks og slik, et eldorado for to børn som ellers kun får slik som belønning for at have lavet lektier eller huslige pligter J