Tipsklubben har længe sparet penge sammen til endnu en spændende oplevelse, og i år blev det til en rejse, hvor det tidligere år har været en god middag. Og rejsen gik til Sevilla!
Vi var afsted med Kåre & Ulla og boede lige i centrum en kæmpemæssig konstruktion med lameller af træ, Las Setas. Navnet betyder ’svampene’, og bygningen kan vitterlig minde om en gruppe kæmpestore lyse kantareller. Las Setas eller Metropol Parasol er 28,5 meter høj og stod færdig i 2011.
I bunden, 5½ meter under gadeplan, ligger Antiquarium, som er et 5.000 kvadratmeter stort arkæologisk museum. I gadeplan er der indrettet et indkøbstorv, mercado, med skønne fødevarer, og oven på det er skabt et moderne stortorv, plaza mayor.

Vi besøgte både palads i Sevilla (Alcazar de Sevilla) og Alhambra – tydeligvis samme arkitekt.

Sidste nat var vi i Malaga – og her var modeuge, med en cat walk på over 300 meter! Og en dejlig lille restaurant nær domkirken. Med de sødeste og mest håbløse tjenere.
