Asserbo og pulsen ned

Som altid er ugen op til sommerferie et hestevæddeløb for at nå at få afsluttet så meget som muligt på arbejde for os begge. Børnene fik sommerferie 2 uger før os og var HELT nede i tempo. Samtidig har vi en historik med at have håndværkere op til deres ferie, i år står den på nyt tag i udestuen (nu uden huller) og maling når vi nu var igang.

Fredag kl 18.30 kom vi afsted til Asserbo og aftalen var at spise ude første dag. I de 13 år vi er kommet i Asserbo er det ikke lykkedes at spise på HC Andersens rest. (måske heller ikke passende da børnene var små), men i år – som mange andre år – hørte vi om der var bord – og det var der! Meget meget lækker mad! ?? Og en god start på ferien. Da vi kom tilbage trak Martin strandtæppet frem på plænen og kunne ligge og være sammen med os på sin egen måde ?

I det hele taget involvering af de unge i planerne for dagen, og lørdagens højdepunkt var middagsindkøb og minigolf på den gamle – og meget ramponerede bane. Og i år fik vi ny mester: Nanna vandt!! ? Vi havde indgået en alliance, ungerne og jeg, om at Jess ikke skulle vinde som altid!

i

Søndag besøgte vi Kåre og Ulla i Liseleje i det – ja skønneste vejr! ☀️ Allan og Anders var der også til VM finale, og vi nåede bordtennis og boccia (igen lå Kåre/Nanna i front). Med en solnedgang som kulisse, så vi fasanerne passere og den kølige aften sænke sig.