Kl. 2:00 om natten kom én kuffert – Ingers! Så da vi vågnede kl. 6 måtte vi pakke og finde tøj til Jess, herunder flere ScanPihl Colas-trøjer. Alle var meget flinke til at låne Jess tøj, navnlig Charloitte var en meget stor hjælp med tøj, barbergrej mv. Det kunne lade sig gøre, da vi forinden havde sendt vores skitøj herned. Kl. 7:30 kørte vi fra camp’en os 4 samt Raymond, som er en af deres masai-venner, der skulle med 2 timer. Han havde kort tid før inviteret Ulla, Jens og Frederik til en Massaifest, hvor de havde været med til rituel slagtning af køer og optagelsesceremoni af de unge mænd i stammen. Efter sigende en meget stor oplevelse. Han sørger for kød til campen.Undervejs så vi Jens’ gamle camp fra da han byggede en anden vej i 1990-91. Man kunne næste ikke se, at der havde været beboeligt, der var nu helt naturgrund bortset fra tennisbanen! Køreturen var spændende, selve landskabet var meget varieret. Der var både sletter og flat landskab og bjerge.Vi havde mad med, og stoppede et par steder undervejs for toilet og sodavand. Men kort tid efter at vi var kørt ville drengene fejre den nybegyndte ferie med en øl. Men den var dårlig, Charlotte måtte have givet dem en gammel øl. Det viste sig efterfølgende, at der var intet galt med øllen, men den (og sodavand) smagte helt forkert pga. de højdepiller vi var begyndt at tage. Rædslen gik hurtigt op for os, vi skulle tage de piller i 5 dage! Vi besøgte også mama Benny (dvs. Bennys hustru), der har åbnet sin egen tankstation og hun fik et lift til banken 40 km. (gad vide, hvordan hun ellers var kommet i banken..?)Kl. 14:00 ankom vi til Moshi og tog ud til Paulos hus. Vi besøgte hans hustru og datter. Det var et flot beton hus på ca. 50 m2, med 5 værelser. Han havde arvet grunden fra sin far med masser af bananpalmer, og ved hjælp af en aftrædelsesordning fra efter han i 25 år havde været chauffør for den norske “DANIDA-chef”, havde han kunnet bygge det nye hus. Det var sparsomt møbleret, og der var el. Men maden laves fortsat i det gamle hus ved åben ild, da el til kogeplader er alt for dyrt. Byen Moshi virker generelt som en mere rig by end Dar es Salaam.Allerede efter kort tid kan vi ses forskel på de forskellige stammer. Landets to store stammer er Suhuma og Swahili med ca. 40 % af befolkningen. Af de mere let genkendelige er Chagga-satmmen (ca. 7%), der kommer fra Moshiområdet, og de farverige Masai-folk, der i følge bøgerne kun udgør 1 %, men nok er den mest kendte stamme. De er meget slanke og høje og går klædt i meget farverige stoffer og lever næsten udelukkende af kvægbrug.Vi var ovre på Key’s Hotel kl. 4. Fik en hytte hver, sad og fik øl (nu smagte den!) og talte med vores guide Tobias. Vi lejede vandrestave fra hotellet til turen af en ældre person Wilson. Han belærte os at vi skulle betale tips til guider og bærere med 75 $ til guiden, 50$ til ass. guide og 25 $ til hver af bærerne. Vi fandt senere ud af at det var aftalt spil, og de “rigtige” takster var under det halve. Inger sov middagslur, Ulla gik tur og drengene så fodbold, inden middag på hotellet kl. 19.30. Vi holdt til kl. 21.30, så var alle trætte og vi gik i seng, meget spændte på de næste dage.
Rejseblog for Thiersen
