3.780 m. – 4.720 m. 10 km. 6 timer. 5-100 om dagen minus 5-100 om natten.

Vi blev vækket kl. 6:30 med varm the og vaskevand af Richard. Solen er lige stået op og Jens video’ede og Inger tog foto af Kili – endnu engang. Vi fik morgenmad og der opstod lidt panik i den Kjærgårdske lejr over diverse genstande – herunder et par forsvundne skibukser. Vi sørgede for indkøb af vand – og nu helt parat venter vi på Tobias. Det var 0 grader C, da vi vågnede, og allerede nu er det varmere (men det lille nøglerings termometer er desværre blevet stjålet – øv. Tobias havde advaret os, men Inger ville ikke tro på det.)

Man kunne virkelig mærke den tynde luft, man blev forpustet bare af at snøre sine sko eller gå op på toilettet. Samtidig er udsigten flot, gennem et lag skyer kan man skimte byen under.

Vi gik fra campen kl. 9 og efter 1 time var jeg helt færdig. Stigningen var lidt større end de andre dage, og jeg er sikkert ikke gået langsomt nok. Efter ca. 2 timer kom vi til “sadlen” med Mt Kibo og Mt. Kilimanjaro. Dejligt fladt. Frokosten kl. 12 (med the) var godt, da der var kommet skyer og det var blevet koldt. Vi var nu iført lange bukser og 2 T-shirts og en fleece (bortset fra Jess, der jo var uden sin kuffert) og vanter ind imellem.

Lidt senere nåede vi et månelandskab, det så meget specielt ud. Det begyndte at sne lidt og vi søgte ly bag en sten til lidt ekstra the og chokolade. Man kunne se Kibo campen flot på ret lang afstand, så man hele tiden troede, at man var der. Det sidste stykke havde en stor stigning og trak virkelig tænder ud. Vi havde alle let hovedpine, og snurren i fingrene (af Diamox), men med mange pauser og vand gik det fint.

Kibo hut er i 4.720 m og bygget af sten – det er også alt hvad der er omkring. Luksus er forbi, nu er det 12-mands sovesale – og prisen på vand er gået op (surprise!) Vi fik dog den obligatoriske the, popcorn, nødder og kiks til at blive friske på – skønt.

Vi ankom ved 3-tiden og tiden indtil middag (vist ved 5-tiden) går med the, ompakning, omklædning og mental indstilling på at NU er det NU! Det var svært at sove, dels var det meget koldt og dels var vi spændte. Vi sov i skibukser og fleece – og jeg fik en varmedunk fra en sød amerikaner – og Jess og jeg sov i samme køje for at holde varmen.