Lørdag den 26. februar 2005.
Vejret: ca. 25 grader og let skyet. (Iflg. DMI 23 grader kl. 19)
Dagen: Sørens fødselsdag.
Dagens opgave var at tage til Fivi Market (supermarked) og købe mad. Vi gik derhen (Martin gik faktisk det meste af vejen – og sled ikke så meget på sin fars nakke). På vejen kom vi forbi ”Jess’ frisør”, og Martin blev også klippet, det var SÅ flot, og var meget omhyggeligt, med barberkniv i hårgrænsen og i nakken mv. Efter indkøb fandt vi en lille restaurant hvor vi fik frokost og tog en taxa hjem.
Det var så anstrengende at far og søn måtte have en lur, mens mor fik tid til at træne. Hefter blev der tid til at købe grøntsager på det lokale marked, og et var den dag, så skulle der laves mad. En af hovedgrundede til at vi ville til netop det supermarked var, at vi håbede at kunne købe noget godt kød. Vi købte kød, men efter at have tilberedt det ville ingen af os dog rigtig spise det.
Dagen store tragedie var da vi efter aftensmaden manglede Martins hygge/sovedyr Fido, og stor var ulykken da han skulle sove. Vi var bange for at den var glemt i taxaen, men efter en del gråd fandt vi den bag et gardin og alt blev godt igen.
Vi sang fødselsdagssang for Søren, men Martin var meget ulykkelig over at vi ikke var med sammen alle de andre. Mens han ikke kunne sove spurgte han om de sjoveste ting: kommer hele børnehaven til min fødselsdag? (ja) og hvor er den Spiderman jeg fik af mormor (som vi ikke troede at han havde så nært et forhold til… og jo den kom ikke med).
Søndag den 27. februar 2005.
Dagens opgave var at tage til det store marked Doung Xuan, en markedsplads i 3 etager, bl.a. for at Inger skulle ud og købe takser – og jo hun gik amok i en taskebod. Det blev til 2 tasker til egen brug og en til Sanne som bryllupstaske, og 4-5 som gaver. Desuden købte vi kuffert, pung, små (lege)stel, spisepinde, North Face rygsæk, legetøj til Martin. Og inden da havde vi købt nogle træ-dukker og figurer.
Martin gik selv helt derud, hvilket dog krævede at han fik lovning på legetøj, når vi nåede frem. Men ellers gik han fint.
Han fik sovet da han kom hjem og vi gav ham nudler inden vi skulle ud og spise med de andre danskere, nok sidste gang inden vi får vores børn. Vi var på en meget fin restaurant Induchine, hvor Jess og jeg var sidste aften før vi fik Martin og havde meget gode minder fra. Det var god mad, men idyllen blev brudt lidt af at vi hele tiden skulle hysse på Martin, der ville råde, banke eller på anden måde skeje ud. Efter at have smadret to porcelænsskeer, og væltet et glad og lidt andre ting, var vores tålmodighed lidt slidt, og i stedet får at nyde betjeningen bukkede Jess og jeg vores hoveder af skam hver gang tjeneren kom ind. De tog det pænt, og til slut fandt Martin et sted han kunne grave med sin medbragte gravko – der kom lidt jord udenfor bedet, man han var glad og stille. Alle sted blev fordelt i nye bede, men det var vist OK.
Vi tog alle her hjem bagefter og Martin fik lov at se film inden han sov (og derved kom for sent i seng….)