Tirsdag den 8. marts 2005.
Dagens Avis: International kvindedag fejres også her.
DAG 7
Hyggelig morgenstille med først Nanna i stuen og siden begge børn. Som sagt er vi forsat meget OBS på, at Martin ikke gør hende ondt, men Jess skulle mødes med de andre drenge kl. 13.30 og gå ned til Thai for at ændre vores biletter så vi kunne rejse tirsdag i stedet for torsdag. Men øv, der var ikke plads. Så i stedet kom de her hjem og fik en gravøl.
Inger var ude og gå med Nanna ned til foto manden for at få papirbilleder til Nannas forældre af den nye lille familie.
Prinsessen sover faktisk godt, ca. 11-12 timer om natten plus en lille middagslur. Det er godt både for hende og os, for der er ikke rigtig kræfter til mere. Først accepterede hun Inger, og nu som morfigur, hun har hvert fald peget på hende og kaldt mig ”me”= mor på vietnamesisk. Martin accepterer hun også, og finder sig i en del fra hans side. Jess har hun også accepteret, og i går fik han som den første hende til at grine højt ved at fjolle rundt og lege hund sammen med hende.
Hun er også begyndt at kopiere nogle af vores bevægelser og sige lyde (ud over når hun græder…). Hun prøvede også en “cykel” i legerummet i dag, og ville så gerne, men havde ikke kræfter nok til at få den drevet frem.
Endelig spiser hun også især frugt, brød, nudler mv., faktisk går hun og smånipper hele tiden, hvilket er godt, men det totale input er stadig alt for lille efter vores smag. Den risgrød de påstod hun fik på børnehjemmet NÆGTER hun pure (før hun har smagt den), hvilket kun vidner om en smule god smag. Hun får også stadig sutteflaske, som dels giver lidt ”mad” og giver tryghed. Hun nægter at sidde og spise ved bordet, eller sidde ned i det hele taget, bortset fra på køkkenbordet. Så hun spiser mens vi laver mad og vasker op, og står ved siden af bordet og ser undrende til (eller hyler) mens vi spiser (eller bliver båret af den ene – man kan faktisk godt spise stående…). Vi veksler mellem at få maden bragt eller lave den selv, restaurant orker vi ikke med begge børn, men gjorde i ugerne alene med Martin. De dage vi selv laver mad er det kødløst eller med et par skiver bacon, da vi ikke rigtig føler os trygge ved kødet på markedet. Vi var en dag i et af de fineste supermarkeder og købte noget, der lignede svinekød i tern. Det var fyldt med brusk og lignede ved nærmere eftersyn grisetæer, og ingen af os havde rigtig lyst til at sætte tænderne i det. Men nudler med lynstegte grøntsager er jo også dejligt (Jess er dog begyndt at drømme om store bøffer).
Men men men men, der er stadig lange passager med hyl eller piben, og hun har stadig en tendens til at stå foran vinduet og kigge ud (efter sit børnehjem eller bare på trafikken……?). Alt går bedre og med stormskridt fremad. Hun spiser og går og leger, men har naturligvis fortsat sine sørgmodige øjeblikke, hvor alt bare er galt, og græder som pisket. Men de bliver færre og færre.
Martin er meget optaget af hende, og også sød ved hende, men han kommer nemt til at være for voldsom, da han er så fysisk, og hun er sådant et lille nips. Endelig er han begyndt at blive lidt jaloux i nogle situationer, og søster får et par niv eller puf. Så rigtig at lege sammen kan de ikke endnu, dels fordi hun ikke rigtig kan lege med nogen endnu (men godt med sig selv) og dels fordi vi ikke helt tør lade dem være alene endnu. Han får derfor så meget opmærksomhed, som vi overhovedet kan presse ind (for Nanna kræver grundlæggende at én af os har en eller anden fokus på hende i alle hendes vågne timer), og indimellem må Jess slæbe rundt på begge børn, for at han ikke føler sig udenfor. Endelig har han en tendens til ikke at ville sove om aftenen, måske fordi han der har os helt for sig selv. Så vi har faktisk ikke nogle minutter for os selv uden børn/barn.
Alt i alt går det godt, og egentlig bedre end vi frygtede, da vi vidste, at den første uge ville blive hård, og hvor det ville være nødvendigt at bure os inde. I den næste uge forventer vi at kunne tage på nogle ture ud af lejligheden et par timer hver dag. Her er efter 3 ½ uge faktisk ret kedeligt efterhånden, så enhver adspredelse er velkommen. Vi har fået læst de gode bøger, nu er der kun de finkulturelle tilbage…., læser Berlingske på nettet og lidt Weekendavisen – men det er godt nok ikke så læsevenligt på skærmen, Jess har fået set nogle Premier Leage fodboldkampe, og jeg har set film med sjove undertekster (jeg tror det er thai-tegn eller Singapore malaysisk?). Vi har købt et spil kort, men foreløbig har kun Martin haft tid til at lege med det. Til gengæld kan vi lave en sammenlignede analyse af Løvernes Konge I, II og III og kan faktisk efterhånden anbefale dem alle tre. Ud over at Martin elsker dem, er de også sjove for voksne. Melodierne fra Hugo og Emil fra Lønneberg er også blandt den aktuelle sangskat.
Den helt store gode nyhed er, at papirerne skulle gå i orden til om en uge, den dårlige nyhed er at vi ikke kan få en flybillet tirsdag aften, som håbet men må vente til torsdag aften, (den 17/3), så vi er hjemme fredag morgen, og det imødeses med længsel .Vi er på standby til tirsdag aften, men tvivler på at det lykkes.