Søndag den 6. marts 2005.
Vejret: 21 grader og sol
DAG 5
Natten gik OK, og først efter lidt tid gik morgenhyleriet i gang. Nanna fik spist lidt morgenmad, i dag både lidt toast m. smør (og lidt os), ricekrispies m. mælk og mandarin. Endelig ville hun igen tage sin sutteflaske, som hun hidtil har afvist.
Efter morgenmad besluttede vi os for at gå ud til den nærmeste park om formiddagen, hvor begge børn er mest friske. Martin var dog træt, så det blev med begge børn på nakken, Nanna i rygsækken hos Inger og Martin på nakken af far. Turen der ned gik fint, Nanna ser ud til at nyde disse gåture, og se på menneskemylderet. Og da vi kom til parken var det en forlystelsespark, hvor Martin sprang rundt som en gazelle, og fik lov til at prøve nogle af forlystelserne, hvor de fleste kostede ca. 1 kr. pr. stk. Der var karrusel i forskellige varianter og vi gik rundt alle 4. Nanna gik faktisk fint og langt efter hendes standard 20 min.
Men efter middagslur er det svært og hun knirker igen uden at vi kan finde årsagen.
Vi fik gæster kl. 15.30, et nyt ankommet par Birgitte & Torben fra Snekkersten, der er kommet fredag og tirsdag skal ud og besøge børnehjemmet. De ville gerne se Nanna og Martin og lige høre om vores erfaringer herude, bl.a. med hotel mv. Det var mægtig hyggeligt, men Nanna ville kun acceptere mors arm, og i den situation med gæster lader man hende jo ikke bare græde igennem indtil hun ikke får sin vilje, så jeg var ret øm efter besøget.
Der var igen nogle gode stunder, hvor Nanna kunne lege, og hun er blevet mere udforskende, åbner alle skabe i køkkenet (og har allerede fået sin første finger i klemme i skuffen). Generelt er hun er stærk bedring og er begyndt at gå selv, smile (lidt), spise mere (dog fortsat som en meget lille fugl) og varieret, kommunikere mere med pege og lyde, lege og pille ved al ting og undersøge det. Vi troede at vi havde et barn, der elskede at selv gå i køleskabet – nu har vi to. Hun nyder at rører ved varerne i døren og det bedste hun ved, er bolcher pakket ind i plastik – ikke bolchet, men plastikken!
Efter bad blev hun lagt i seng, og trods et par hyl og en meget hurtig vending op på knæene, sad hun stille og accepterede sin skæbne og faldt i søvn i denne stilling (hvilket er sket før). Så kan jeg ”vælte” hende ned, og håber at hun ikke er for tæt på puden, men hun får vendt sig, så hun kan trække vejret.
Martin klarer det fortsat flot, og det er ikke mangel på fokus på ham, at vi ikke har værdiget ham mange linier de sidste par dage, men intet nyt er godt nyt i denne sammenhæng. Han er meget glad for hende og viser ikke det store tegn på jalousi. Men når det er sagt er det anstrengende, for vi tør på INTET tidspunkt lad de to være alene, hvis han er under 5 meter fra hende. Han har fået en vane med at hver gang han går forbi hende får hun et lille venligt klap i numsen, maven eller andet steds. Uden tvivl ren hygge, men ind imellem er det bare lidt for hårdt, og hendes balanceevner er ikke så udviklet, at der ofte ikke skal meget til, før hun vælter. Hun accepterer nu også de små klap, men græder hvis det bliver for voldsomt. Han er meget lidt begyndt at gå i ”barndom”, og vil ind imellem bære af far på samme måde Nanna bæres af mor, dvs. på armen – det er ret hårdt, men foreløbig accepterer vi det, han skal have lov til at få nogle af de samme privilegier når det er muligt. Han vil gerne i seng sammen med Nanna, og da han jo snurrer rundt i sengen i 1-2 timer før han sover, går det jo ikke. De gange hvor han bevidst har slået hende eller skubbet hårdt, har vi slået hårdt ned på det, og han bliver meget ulykkelig.
Mandag den 7. marts 2005.
Vejret: 21 grader
DAG 6
Morgenerne blevet bedre, det er muligt at få hende ud af sengen uden hyl, og selv gå ud i køkkenet og vente på at få sin mælk.
Truan ringede og sagde at vi nu kunne hente pasansøgningen på politikstationen. Så i dag kl. 13.30 har mændene hentet børnene pas og afleveret dem på immigrationskontoret (udrejsetilladelse?) og det lyder til at vi får dem igen næste mandag. Det afgørende er så hvor længe ambassaden skal bruge på visum, men superoptimisme siger samme dag, men ellers til dagen efter. Så hvis Thai Airways og ambassaden vil kan vi rejse hhv. mandag eller tirsdag aften. Vi glæder os MEGET, efter til den tid har vi været 4½ uge i Hanoi, og kan vi kun sige som tidligere, i alle rundrejse beskrivelser i Vietnam, er der foreslået et ophold i Hanoi på 3-4 dage – DET ER DER EN GRUND TIL!!! Byen er jo fin, men med børn er det ikke nemt at gå på gaden, når man på hvert fortov skal ud på gaden pga. parkerede motorcykler, der er lidt svært med en 3½ årig.
Da Truan ringede lykkedes det ham at fange os lige mens jeg var i bad, og Jess var ”alene” med 2 børn. På den korte samtale lykkedes det Martin at splitte alt ad. Jess stod med Nanna på armen, og Martin viste at der var frit spil. SÅ dels kunne Jess ikke nå ham og Martin kunne nå at nive Nanna i foden uden at Jess kunne gøre noget. Mrs. Minh Nguyet ville også spørge til om det gik bedre med lillepigen, og alt dette mens et større kaos herskede om fødderne på ham. Desværre en af mange frustrationer hos Martin, men denne så bevidst at han fik voldsom skældud, eller prøver vi at bære over med ham, hvor det er muligt, og rose ham for at være en god storebror mv.
På turen m. Truan fik Jess rapport fra de andre familier om hvordan det går. Det er vist heller ikke så nemt. Henrik & Mai-Britt’s Nanna er blevet syg med hoste, og samtidig sover hun ikke om natten, så de er oppe hver 2 time, det er ret udmattende. Anne & Bjarnes Ida Christine er efter sigende meget stædig, og peger også ud af vinduet og siger lyde, der kunne minde om hjem til børnehjem. Hun nægter at stå på egne ben endnu. OG Peter & Bentes Peter Minh har et voldsomt så i nakken, og kradser sig meget i huden generelt, og nu har de fået klippet negle på den ene hånd, i dag skulle de vist klippe på den anden hånd.
Hjemme på hotellet gik det efter omstændighederne fint. Eftermiddagen er ikke Nannas bedste, der er en del gråd, og jeg gik da også en 2 timer med hende for at få hende til ro. Lige før Jess gik var jeg for første gang ”ude” uden børn, nede og købe ind (dvs. en 10 minutters tur…) Nanna var ligeglad (opdagede det næppe og far gav hende mad i køkkenet), men Martin var helt ulykkelig, og stod i flere minutter og græd på gangen, da jeg var væk. Også han blev dog kureret af en ostemad. Generelt får han lov at se lidt mere film nu end før, og ofte når han 2 film på en dag, men der er nødvendigt for at få lidt ro i lejren, mens vi går rundt med Nanna. Jess har fået lov til at træne næsten hver dag, og det er mens hun sover og jeg kan lege med Martin imens.
Martin har fået en del legetøj, faktisk noget hver anden dag eller så. Godt nok ofte skrammel, men han er meget glad når han får noget. Desværre betyder det at han nu næsten forventer at få noget legetøj eller slik hver gang vi er på gaden, hvilket naturligvis irriterer os meget. Men den rytme er jo nem at bryde, når vi er hjemme, så det er med forholdsvise åbne øjne, at vi gør det.
Martin sover ikke mere middagssøvn, men har så svært ved at holde sig oppe omkring kl. 17/18. og er de sidste to dage faldet i søvn på sofaen her, hvilet betyder at han er helt umulig at få i seng om natten. I i dag sad han og så to voksenfilm til kl. 24 med sin mor, bar for at få lov til at være oppe. På den anden side, hvis vi havde kommanderet ham i seng, havde vi blot haft skænderi i 4 timer og frem og tilbage til sengen, på denne måde var det lidt hyggeligt i sofaen.