Fredag den 11 marts 2005-03-11
I dag flyttede vi så fra Sommerset Hotel (Hanoi Tower) til Jena Garden (hvor de andre tre danske familier bor). Det var noget anstrengende at pakke, selv om vi havde lavet meget dagen før. Vi blev ved med at finde ting, der skulle i kufferterne. Så selv om vi troede, at vi havde meget plads fordi vi havde købt en ekstra (stor) kuffert, og havde afleveret gaverne til børnehjemmet, så endte vi næsten med ikke at have plads nok. Det viste for alvor, at vi virkelig har købt mange ting på denne tur – nok fordi vi ved det varer en del år før vi kommer tilbage, og så vil det hele ydermere nok være meget anderledes.
Vi var også om formiddagen ude at gå en tur rundt om blokken, og Nanna og Martin legede så det var en ren fornøjelse. Hun spurtede rundt, hvilket nok er første gang vi vedblivende har set hende løbe. Martins indflydelse desangående skal nok ikke undervurderes. De legede også trappeleg, hvor de på skift løb ned af en trappe hen til Jess for at få flyvetur.
Det var jo ren fryd.
Da vi kom ud til Jena Garden (ca. kl. 12.30) var Martin faldet i søvn i taxaen, og Nanna faldt hurtigt i søvn også. Da børnene vågnede tilpassede Martin sig hurtigt de nye omgivelser, mens Nannas verden brød sammen og hun trak sig tilbage til sit Zoombie trick; muligvis fordi de andre danskere dukkede op. Hun er ikke rigtig tryg ved nye mennesker helt tæt på, men det bliver hun jo nødt til at vende sig til, men vi må tage det stille og roligt.
Den nye lejlighed er elles fin. Stor og med alle faciliteter, men måske en anelse kønsløst, og servicen er ikke helt på Sommersets høje niveau, og i særdeleshed er fitness centret ikke dette navn værdigt, når man har set Sommersets. Vi er også placeret i udkanten af byen, så man skal køre et stykke vej for at købe ind. Vi havde imidlertid glemt en kuffert, så vi var nødt til at køre tilbage til Sommerset for at hente den, og så kunne vi jo købe stort ind, da vi alligevel var i centrum. Af særlig interesse er her, at Nanna her for første gang fik softice, og det var en kæmpesucces. Det startede med at Inger gav hende en bid af sin is, og endte med ikke at få mere af den. I det hele taget nød Nanna turen og var faktisk svær at styre i stormagasinet og var pilfinger II, så da Inger var væk i 5 minutter for at finde det rette vaskepulver, var Jess meget træt efter 2 børn, der løb hver sin vej, og pillede ved alt på de omkringliggende hylder.
Turen gavnede Nannas humør og tryghed, så hun har herefter været i fint humør. Martin er også lykkelig, især efter at hans mor kom frem med den sidste gave – en bay-blade. Problemet var blot, at den skulle samles, og så var Inger aktiveret den næste halve time, mens Martin hoppede rundt på gulvet om hende og spurgte til, hvornår den var færdig. Da han skulle i seng, kunne han ikke sove, men det er helt sædvanligt. Hver gang vi flytter et nyt sted hen, når vi er ude og rejse, så skal han have en dag eller tre for at tilpasse sig, at der er her vi bor.
Lørdag den 11. marts 2005.
Vejret: 25-30 grader og sol
Formiddagen blev tilbragt i haven og da pigerne havde været tidlig oppe trænge alle til en middagslur ved 12-tiden, og det lykkedes også at få Martin til at sove, mens far var nede og træne lidt i det nye fitness center (som dog ikke er nær så god standard som det tidligere). Om eftermiddagen var vi ude og gå en tur alle 4 for at se på omegnen, ikke meget at se, men dog mere lokalt end inde i byen!!
Efterhånden går det fint, og vores familie er ved at fungere bedre, selvom vi helt har glemt hvor meget en 1½ årig kan pille ved alting, tvære mad ud over det hele og kommandere rundt med sine forældre trods manglende sprog med en lille strittende pegefinger og orale lyde, der siger “hvis ikke I gør hvad jeg siger, så stiger volumen”.
Vores datter har vist sig at være en meget livlig og glad pige, som forældrene samtidig jo synes er både charmerende og køn. Hun griner meget når vi pjatter, og har fået det der drilske glimt i øjet, som får en til at dåne af begejstring. Samtidig er hun blevet rimelig spilopmageragtig, og det kan godt være sin sag at sikre at hun ikke tænder for fjernsynet, aircondition eller tager telefonen, trykker på computeren, tænder for vaskemaskinen eller vælter alt på sofabordet kun for efterfølgende at hive alle bøgerne ud af reolen.
Men vi var jo lidt bekymrede for hendes manglende kræfter og bevægelse, så det stakkels barn har været ude og gå hver dag den sidste uge, og hun er glad for det og vil hele tiden gå mere. Hun har rutschet på mini rutschebane, og jublede af fryd i går, da hun midt i et bleskift fik vendt sig rundt og kravlet ned af sengen i nøgen tilstand og løb hvinende af fryd rundt i lejligheden (det var åbenbart hendes nøgendag!)
Ofte går vi med Nanna i hånden, mens Martin er træt og vil sidde på sin fars skulder. Folk på gaden kigger af gode grunde meget efter os pga. 2 vietnamesiske børn, men kombinationen med stor og lille morer dem helt tydeligt meget. Det er jo ikke fordi Martins kræfter eller kondi fejler noget, men han føler sig åbenbart mest tryg hos os, og det har vi nu (efter en del skænderier med ham) måtte acceptere. I det hele taget er vi nu nået til at fokusere på Martin den sidste uge, for Nanna har det fint og trives, og nyder at gå og tulle, mens vi leger med Martin og ind imellem giver ham særlige privilegier, som ikke kan få. Samtidig arbejder vi på at få de to i stand til at lege/kommunikere sammen, og det går meget fremad, men kræver lidt “oversættelse” begge veje. Der er dog ingen tvivl om de begge er meget fascineret af hinanden og Martin er glad for sin søde søster. Det morer ham også lidt at hun får mange af disse evindelige: “Nej, Nanna”, når hun er ved at pille ved en stikkontakt eller åbne for køleskabsdøren for 10 gang, og han kan selv blive lidt gammelklog og politiagtig og sige, at det må hun ikke, vel?
Ud over at hun nu rører sig mere, spiser hun nu som en lyst, og er ved at være et fuldgyldigt medlem af familien, dog fortsat sker det enten på køkkenbordet eller køkken gulvet før eller efter vi andre spiser. Et par gange har hun indvilliget i at sidde ved bordet, men man forstår hende jo godt, sådan et findes ikke på børnehjemmet, bordskik endnu mindre. Plejerne spæner rundt efter børnene med en ske, og nøder dem i tide og utide, trods at på det skema vi fik om hendes vaner før gik 3 timer mellem hvert måltid, har vi ved selvsyn set en mere eller mindre konstant madning.
Flytningen i går var et mindre cutback for Nanna, der lige var blevet tryg det andet sted. Men vi havde oprindeligt kun booket 1 måned, og da vi ville forlænge var der udsolgt. Vi er flyttet lidt udenfor byen, hvor de andre danske par bor, og den helt store fordel er at her er altan og have. Så i dagtimerne er det et godt bytte. Om aftenen er indretningen af værelset i møbler og især lys, ikke særlig hyggelig, men det er OK for en uge. Det er hyggeligt at være lidt sammen med de andre ofte 1 time om formiddag og/eller eftermiddag i haven, og sjovt at se hvor forskellige børnene er og hvor forskelligt det håndteres af os 4 sæt forældre. Vi er de eneste der har en storebror, de andre er førstegangs forældre. Nanna blev skræmt af alle de andre børn, og trak sig ind i sig selv igen, men så snart vi var alene er hun OK igen. Nu har hun vænnet sig til haven, så må de andre også godt være der.