Søndag den 12. marts 2005.
Vejret: Overskyet og ca. 15 grader. I går var det meget varmt og lummert, sol 25-30 grader. Om aftenen blæste det op og temperaturen faldt drastisk til 10 grader søndag morgen. Dagen har dog været på omkring 15 grader, de lokale er iført støvler, halstørklæde, vanter og elefanthue til børnene. Vi går rundt i en ekstra sweatshirt, det er som en god aprildag.
Natten har været lidt skidt, Nanna vågnede et par gange og Martin sov også skidt og nåede at tisse igennem og skulle have nyt nattøj på. Så alle var trætte da vi vågnede ved 7-tiden.
Henrik og Majbritt kom forbi efter morgenmad og Inger nåede i bad inden vi gik i haven med børnene. Nanna er fortsat meget begejstret for at gynge og blev meget bestemt vred, når vi forsøgte at tage hende væk. Var også i legerummet med de andre små børn, og nu turde Nanna godt være der, og hun ville både kaste bolde og vise hvad hun i går havde lært på rutschebanen for de andre.
Vi fik begge børn op i lejligheden til mad og sove, og mødtes med de andre danske kl. 15 for at tage i Zoo. Der er nok en grund til, at Hanoi Zoo kun er nævnt med 3½ linie i Lonely Planet! Vi prøvede at holde forventningerne ned hos Martin, der talte om løver og tigre, men han nød det, selvom på dyresiden var der kun nogle pjuskede fugle, afplukkede strudse, snavsede aber og et par marsvin. Der var også en rotte, men den var vist ikke i bur. Ærlig talt var det sølle og trist at se at dyrene havde det så dårligt. Folk måtte gerne fodre dem (de gjorde det i hvert tilfælde alle) og det så ud til at det stort set var al den mad dyrene fik. Men det var en lille park med et par rustne forlystelser, som især Martin nød. Nanna ville også prøve (når far og Martin skulle!) og hun prøvede en karrusel, hvilket var OK. Så ville hun også prøve et meget lille tog, der så harmløst ud, men det bumpede og skramlede og larmede mere end forudset, og hun blev meget stille igen. Men en hyggelig eftermiddag og vi fandt et par taxaer hjem til hotellet.
Vi skyndte os op for at lave mad, men med to meget trætte børn, var det lidt af et arbejde for Jess at styre dem den ½ time, det tog at få maden færdig. (også her er kun en pande, så det tager sin tid….)
Mandag den 13. marts 2005.
Vejret: koldt – ca. 13 grader og lidt fugtigt og tåget i vejret.
1 dag tilbage
Til morgen ringede Inger til Thai Airways for at høre, om vi alligevel kunne komme hjem tirsdag, hvor vi stod på standby. Og jo, nu var der plads – så vi rejser nu 2 dage før beregnet – SKØNT!!!!
Inger (og Nanna) skulle ind til byen til sin skrædder og prøve kjole og jakkesæt. Men tog hen til Thai først og fik ændret billetten (igen). Kjolen var næsten færdig og vil blive leveret på hotellet tirsdag morgen.
Jess og Martin var ude og gå i omegnen og besøge den lokale busstation, som vi har så meget glæde af når de annoncerer ture over højtaleranlægget, især kl. 5 om morgenen. Det er et centralt knudepunkt for trafikken i omegnen, og bar ikke på nogen måde præg af turister, det var stort set kun lokale.
Jess og drengene (inkl. Martin) tog kl. 13.30 ud og hentede pas og afleverede det til den danske ambassade for at få visum til Danmark.
Ved 4-tiden kom mrs. Minh Ngyet og Truan og besøgte de nu 4 familier her på hotellet (stordriftsfordele!!) Den sidst tilkomne familie er flyttet ind mandag, men vi har ikke set dem endnu. Det var hyggeligt, dog med 5 børn lidt larmende, og svært at holde en konversation med Minh Ngyet samtidig med at ungerne jubler eller græder i baggrunden. Nanna var meget glad for at sidde hos Truan og senere også hos Mai-Britt, så vi havde ikke meget besvær ud af hende. Martin forelskede sig også helt i Truan. Problemet opstod imidlertid, da Mai-Britt skulle gå og Nanna blev helt ulykkelig, det var lidt hårdt at se, at hun havde nået at binde sig sådan, men hun blev hurtig god igen.
Vi bestilte mad fra en lokal restaurant og det lykkedes at få alle 4 til at sidde ned på samme tid. Da børnene sov ompakkede ved de to kufferter, der ikke var blevet rørt for at luge ud i papir mv. og vi er efterhånden meget bagage, tasker og lakting vejer ufattelig meget. Vi skal nok have en del med i håndbagagen igen……