OL byen fra 2008

Sidste dag i Beijing var helliget til at se den Olympiske by fra 2008. Vi tog derud kl. 10 og så det store stadion bygget til OL 2008 – og hvor åbningsceremoni mv. var – i dag kaldt The Birds Nest. Det vskulle være verdens største stålkonstruktion og der kan være ca. 80.000 tilskuere. Af gode grunde når du ser det udefra, så ligner det en fuglerede. Når du kommer ind på stadion afspiller de de store scener fra OL 2008 på storskærme, så man får fornemmelsen med. Der var stadig sne på græsset, og selvom solen var fremme var der heftig blæst og 9 grader, så varmt var det ikke helt J Ud over det nye stadion er bygget et svømmestadion til 2008. Men det var firkantet, hvilket ikke passer med kinesernes forståelse af vand. Vand er rundt, firkantet betyder jord. Så svømmestadion blev fyldt med bobler, som så kan symbolisere vand og alle var glade.

Image Thumbnail Image Thumbnail
Image Thumbnail

 

Der var også Asian Games i 1990 hvor flere af de ældre stadions i området blev bygget. Området kaldes derfor stadig i dag for Asian Village. Vi kørte tilbage til byen og skulle finde Silkmarket. Vi fandt en god vegetarisk restaurant som lå i nærheden.

Vi fik at vide, at der var et ægte silkemarked, hvor man kunne finde silke. Det fandt vi aldrig. Vi fandt det meget kendte silkemarked, Xiu Shui Market www.silkstreet.cc/templet/en/index.jsp, som er et varehus med alt og intet. I stueetagen er alt fra kopi T-shirt, skitøj (!!), kinakjoler og den slags. I etagerne oven over var bl.a. en etage med perler mv., hvor man nok skulle have Hannes perleeksamen for at vide, om man købte katten i sækken. Jess havde fra Kenth fået anbefalet at købe solbriller med styrke, og fik på 1 time et par lækre solbriller med styrke (målt ud fra hans alm. briller) for 400 Yuan. Hvis man ville kunne man få Helly Hansen veste og Peak performance skitøj, men det havde ikke den store interesse…….

Jess kan være meget striks med sin datter, hvad angår makeup, bikini og neglelak (som han mener tilhører ældre piger) Men i Silkmarket kunne man få manicure og neglelak på og Jess blev blød og tilbød Inger og Nanna en tøsetur og få ordnet negle. Inger fik også fyldt rynkerne ud i hænderne og super bløde hænder og french nails, og Nanna fik lilla negle med 2 blomster (den stakkels mand, som skulle male blomster på de bittesmå negle).

Til gengæld tog det så lang tid, at Jess & Martin havde brugt alle pengene, så da Inger var veludhvilet og klar til at gå i “krig”, var kontantbalancen i bund og kun kræfter til at kop kaffe. Nu har vi ikke de store behov for indkøb på markeder, vi har prøvet det i Malaysia og Hanoi, og kan styre købelysten selvom det er billigt. Vi gik tilbage til hotellet i koldt solskin. Nu var vi endelig begyndt at føle os hjemme og kunne kende nogle af gaderne omkring os.

Det er tydeligt at de begge forholder sig til at være født i Asien, men på hver deres måde. Nanna er jo en anelse fikseret på sit udseende…..(to put it mildly!) og har i flere år fokuseret på sort hår, men er siden hun kom i skole også været opmærksom på hudfarve, hun er lysebrun, vi er hvide og andre er mørkebrune eller sorte. Her spejler hun sig i de mange piger både de smukke og de hårdtarbejdende med kort hår, og lærer lidt af også deres forskellighed. Martin har ikke fokuseret på det før. Han er jo dreng. Men han er jo også meget bevidst om sit eget udseende – og at være smart – og kan tydeligt bedre få ideer til, hvordan man kan sætte sit hår mv. fra de mange unge drenge, som jo er vildt forskellige i deres udtryk.

De er også gode til at finde rutinerne i det omskiftelige, og en af dem har været at vi har svømmebassin på hotellet, som har været alle pengene værd. Desuden blev vi den første dag opgraderet til en særlig morgenmad, som indebar fri internet, drinks om efter middagen mv., hvilket betyder at vi de eftermiddage ved 5-6 tiden, hvor vi har været hjemme har været oppe og få lidt vin og forretter, mens børnene fik en film med på PC’en. Så kunne vi mere roligt gå ud og spise, for de var ikke ved at dø af sult.

Eftermiddagen blev brugt i pool før børnefilm i longen og ringe til Ida (fødselsdag) og Mormor, og skøn middage i en restaurant med skaldyrsbuffet mv. I morgen vender vi næsen hjemad, og der er vist 2 børn fuld af indtryk, som glæder sig til at se kattene igen 🙂