Trafikken i Hanoi er ret speciel. Som mange storbyer er det ikke så velordnet med lyskryds og biler der holder tilbage for fodgængere. Det er nok snarere tvært imod. Når vi skal over gaden skal man beslutte sig – og så bliver ved med at gå og et fast blik, for så kører de rent faktisk udenom os. Dog gælder det ikke for biler, de har nok forkørselsret, og her venter man til de er kommet forbi. Men som tidligere nævnt er også det at gå langs vejen en prøvelse, da man stort set altid går på kørebanen og igen skal vogte sig for scootere og passe på hvis der er biler. Begge børn har lært at færdes i trafikken, og er faktisk nu så hjemmevante, at når vi er 200 m fra hotellet løber de selv hjem og får nøglen – det er med en blanding af luivet i halsen og stolthed, men det går jo fint 🙂
De transporterer også alt på cykel/scooter, og evnen til at pakken en hel tøjbutik på en cykel eller en kæmpe ægge-last på en motorcykel er imponerende og vækker jubel hver gang vi ser det.
Samtidig morer vi os over deres påklædning her i vinteren – vi taler store læderjakker, flere dynejakke og enkelte med pelskant – i 25 graders varme – dog 18-19 om aftenen 🙂 Vi indrømmer at der er brug for en let trøje om aftenen, men så er det vist også rigeligt 🙂
Samtidig er deres tøjstil meget mere differentieret end i 2005. Der er klart kommet mere vesterlandsk mode på banen, både i tøjstil, hår og andet. De fleste har mobiltelefoner, selv sælgerne med stråhatte og ingen tænder har en telefon i lommen. Men selv med de mange kontor-folk i chick tøj er de gamle og fattige der stadig i en tøj stil (og nok også klæde) der ikke er ændret de sidste 10-20 år. Der er også mere forskel på by & land, hvor der på landet stadig er folk med stort set ingen forbindelse til omverden ud over deres egen landsby – og så det TV, som kører alle vegne.
Dagens sightseeing var besøg på Ho Chi Minh s mausoleum, hvor man skulle tidlig op, da de lukker kl. 11 og køen kan være enorm. Vi ankom ved 9-tiden og klarede os igennem den lange kø og havebesøg på en halv time/tre kvarter, så det var hurtigt. Børnene forstod højtideligheden omkring hans person, og hvordan han stadig står som landsfader i mange vietnameseres øjne.
Vi besøgte også Dong Xuan marked – som vi var meget betaget af sidst med mange gode og billige varer (bl.a. de mange perletasker Inger købte i sin tid) – det var nu (efter vores mening) en værre omgang skrammel og plastik tøj og efterligninger. Det er som om butikkerne ude i byen nu har et bedre udbud, hvor det før nok kun var på markedet, og at alt ikke længere kan gøres så billigt som tidligere. Vores smag kan også have ændret sig, men næppe SÅ meget. Børnene kæmper med at omregne pengesedlerne – det lyder så godt at have 100.000 DONG, men når det kun er ca. 25 kr. føler man sig hurtig rig – og hurtigt få brugt et par millioner!!