Frankfurt

Første stop på turen var Frankfurt hos Per.

Vi blev modtaget af Per, Jannie, Alexander og Nicoline og havde en hyggelig stund med fodbold (1/4 finale) og herefter skulle Nicoline i biffen med en veninde og vi fik grill på altanen. Herefter var det tid til endnu en ¼ finale, som vi dog ikke så færdig, da de skulle ud i forlænget spilletid.

Søndag morgen var Per ude og løbe og Jess cyklede sammen med ham. Da de kom tilbage gik vi ned langs floden og fandt en dejlig restaurant og spiste brunch. Herefter gik vi langs vandet ud til en park med masser af legende småbørn og da vi nåede tilbage til huset kunne vi undervejs se de mange løbere, der deltog i dagens Ironman i Frankfurt. Vi blev helt trætte af at se på dem løbe – de sidste var ikke kommet i mål, da vi kørte kl. 20!!

I lejligheden kunne vi slappe lidt af og lege og far fik en middagslur, inden Per serverede frikadeller og vi kørte vi sydpå med far ved rattet og det blev han ved med til vi nåede nord Italien. Det var et frygteligt uvejr, med meget voldsom regn. Der var relativt lidt trafik. Dog på det sidste stykke hvor der kun er to spor og en del lastbiler, var det lidt heftig trafik.