I dag havde vi valgt at tage på tur til at se en meget stor Buddah-figur. Vi tog tidligt afsted, og var ude ved anlægget allerede kl. 9, og kørte ind i en slags lille nationalpark. Her var fine små eldrevne busser, der kørte os fra parkeringspladsen et lille stykke op af bjerget til kablebanen. Det var sjovt at køre i ”skilift” op af bjerget, hvor der var utroligt frodigt nedenunder. Samtidig var det så tidligt om morgenen at vi var de første der kom op på bjerget sammen med de, der arbejder deroppe i kiosk og boder deroppe. Så stilheden op af bjerget var også skøn.
Da vi kom op på toppen var der kun fagter og skilte på vietnamesisk som tilkendegav hvad vej vi skulle gå. Der var kun et par enlige munke at se. Vi gik de ca. 400 trin op og kom først til 3 store hvide helgener figurer og endelig førte stien op til den liggende Buddha som var meget majestatisk! 50 meter lang og på et stille sted i skoven. Undervejs var der flere små bedesteder og et par pagoder, og der hvilede en kæmpe ro over stedet.
På vejen hjem kørte vores chauffør os forbi nogle dragefrugt træer (som der stod i brochuren). Og jo, det gjorde han. Han stoppede ved vejkanten og viste os en mark foran et hus – men det mindede mest om en forhave. Og jo dragefrugttræer var der – og så var det vist det. Senere på hjemturen ville han vise os en pagode. Efter 3 uger i Vietnam har vi set en del Pagoder og havde svært ved at få den helt store entusiasme frem men gik pligtskyldigt ud og kiggede og tog et billede. Så kom en lille fyr og med fagter bad os følge med. Han førte os gennem en byggeplads, forbi pigtråd og ind under stilladser, og der åbenbarede sig en meget smuk hal de var i gang med at restaurere, men som ikke var åben endnu. Desuden var vi forbi det lokale bedested, hvor alle bygningsarbejderne lå og sov, der var jo dejligt køligt, så han tyssede på os og angav igen med fagter at vi skulle være stille og ikke tage billeder. En sjov krølle på turen – som selvfølgelig krævede kontakt betaling, både til Buddha og ham selv!
Middag på Joes – Jess syg
20. december
Sidste hele dag var vi heldige med vejret og havde faktisk næsten skyfri himmel. Vi har haft skønt vejr på turen – indtil nu 2 minutters regn og har vist været meget heldig. Men solen brød aldrig rigtig igennem nordpå, og selv her ved havet var det som regel kun godt vejr om formiddagen, så trak skyerne op. Men varmen var der jo, så det gør ikke spor. Vi er lykkelige over ikke at være her for en måned siden, da der var den store storm på Filippinerne og her.
Vi fik den sidste luksus med fodbad til pigerne og Jess med små fisk, der bider hår hud af. Det kilder helt vildt i starten, men bliver så dejligt. Jess blev også klippet og den sidste neglelak klaret og så er vi ved at være klar til at tage hjem i morgen.
Sidste aften lykkedes det Martin & Inger at få hummer, og det var første gang for Martin – og vist desværre ikke sidste, ikke godt med dyre vaner….gad vide, hvor de har det fra! På vores hotel havde vi lovet børnene isdessert samtidig med at vi lyttede til live musik band, som har spillet næsten hver aften, og haft mine børn som faste fans. Repertoiret var en tur ned af memory lane med meget musik fra 70’erne og 80’erne. Det er 2 piger fra Filippinerne og en mand på keyboard, og de har lært sig sange på vietnamesisk, russisk – og fortalte de også tysk og fransk, hvis der var gæster fra de lande! Børnene fik taget foto med deres nye idoler, og så var der ikke et øje tørt!
21. december
Så er det ved at være tid til at tage hjem efter 3 fantastiske uger!!
Det har været så dejligt at få lov til at fordybe sig i vores lille familie og få så mange spændende oplevelser sammen. Det har også været dejligt at se lidt mere af Vietnam end Jess og jeg havde tidligere, efter 7½ uge i Hanoi (de to gange vi hentede børnene) havde vi ønsket også at se andre dele af Vietnam. Og det er et meget dejligt land at rejse i og kan kun anbefales. Børnene fik lukket lidt op for posen med at finde deres biologiske rødder, og de kan følge op på det eller ej efter eget ønske, når de bliver voksne. Men nu er første vej på stien trådt, og begreberne ”Vietnammor” og –far er blevet afmystificeret. De er der – det ved vi, og sådan vil det altid være. Det må både vi og de leve med, og få det ud af det, de nu har behov for.
Vi ser frem til jul, selvom det nok stadig synes langt væk, men er sikker på at når vi er på Skolebakken med juletræ og efter en tur i Netto søndag eftermiddag, så skal vi nok finde vores indre julenisse frem.
Vi sidder på en meget ustabil linie fra Phan Thiet, men lægger lidt flere billeder op når vi kommer hjem. Det tager bare evigheder!