Firenze

Firenze!!

Vi tog bussen kl. 9 til Firenze, så var vi på hovedbanegården kl. 9.45 (uden de store forsinkelser) og havde 45 min til at gå til Uffizierne. Vi nåede det – fik ombyttet de købte billettere på nettet og audio snegle til 10.30. Uffizi er et KÆMPE museum med meget gamle malerier og skulpturer, men hvad jeg ikke var klar over, var at selve museet i sig selv er gammelt og seværdigt. Selve bygningen er fra 1560 og blev til museum i 1769.

Galleria degli Uffizi er et af de vigtigste museer i Italien, et af de mest kendte i verden og det sted man finder verdensberømte kunstværker af mestre som Botticelli, Leonardo da Vinci og mange flere. Her finder man smukt dekorerede sale opdelt efter forskellige skoler og stilarter. Vi holdt til 2-3 timer, så var alle trætte og sultne.

Vi spiste frokost på den anden sidde af Ponte de Vecchio (samme sted som for 2 år siden). Vi så den renoverede doumo (domkirke) nu uden stillads, og den var blevet meget flot. Vi fandt et sted at spise is og få et glas vin og slentrede igennem markedet tilbage til bussen kl. 17. Vi nåede det lige inden det (igen) begyndte at regne!!

Om aftenen spillede vi scrable og kl. 22 var der VM semifinale, hvor Jess gik op på pladsen, mens Martin tegnede og Nanna gik i seng.