Hævet ansigt

Da vi vågnede var Inger hævet i ansigtet omkring øjnene og i næsen, ligesom hun opdagede et væskefyldt sår på låret. Vi havde dog lavet en aftale med at besøge Inge & Rasmus, som boede i nærheden af Montespellier (ca. 60 km væk), og det så vi frem til.

De boede i en stor 2 etages lejlighed, hvor der var muligt at få morgenmad og spise, men også selv at lave mad. Desuden var der en lille pool i de smukkeste omgivelser. Vi badede, fik en dejlig middag og ungerne spillede yatzy. Vi kørte inden det blev helt mørkt, da de sidste 2 km var en grusvej, der var MEGET stejl!

Næste dag

Nu var mor MEGET hævet i ansigtet, hvorfor hun gik op til pladsens læge, der skulle komme 10.30. Trods forsinkelse lykkedes det og jeg blev undersøgt meget nøje inden hun gav mig pencillin og kortison med betændelse og allergisk reaktion.

Efter frokost kørte vi til Figline for at købe mere medicin og var inden på torvet i den gamle del af byen, meget charmerende.