Vi skulle nå færgen kl. 9.30 fra Limone, som vi næsten missede, da vi jo ”bare” skulle ned til søen og til venstre – det tog over ½ time. Men med let hævet blodtryk kom alle ombord. Der var både mulighed for at side ude og inde, og Martin havde fået en del sol dagen før og behov for at være inde – og nok gerne bare ville være sig selv uden resten af familien….. L
Vi sejlede først i 1½ time ned langs den vestlige kyst og fulgte bjergene og det ufattelig smukke kystlinje. Første stop var Sirmione – en halvø nede i den brede del af søen. Gardasøen er 51 km lang, 17 km bred (og på det smalleste sted 3 km) og på det dybeste sted 350 m!
En charmerende lille by med et middelalder slot/borg, Scaliger Rocca, som er genopbygget i 1450. Slottet har også en lille havn, der bruges af fiskerbåde. Man kunne komme op på borgkanten – og helt op i tårnet med en fantastisk udsigt over halvøen og søen. Efter borgen gik vi rundt for at indsnuse byens atmosfære og det var primært turist butikker, så ikke stedet at lede efter ballerina sko til Nanna (igen). Hun nåede til den konklusion at vi nok måtte vente til hjemme i Danmark. Så vi fandt en god restaurant til frokost og nød at kunne tage det langsomt, inden vores båd blæste til afgang i gen 13.40 til næste mål.
Næste stop var Bardolino på den østlige del af søen syd/øst for Garda by. Dette er et vin- og oliven landskab, og Jess fandt også en lokal butik med vin, som måtte prøves. Og pludselig var der indtil flere butikker der faldt i familiens smag; solbriller, tasker, kjoler og til slut ballerina sko! Der var ikke et øje tørt, også da datteren fik en taske, som hun længe havde udset sig – mere end halv pis end set i Salo dagen før.
Hjemme blev det pizza i byen på Rest. Apollo XI, da slagteren havde lukket, da vi nåede hjem.
På vej til restaurant blev Jess og Martin uvenner, da Martin (igen, igen) talte utroligt grimt. Til sidst kunne Jess ikke holde til mere, og måtte forlade bordet før vi havde bestilt. Jeg gik med og Nanna sad alene med Martin og viste ikke hvad hun skulle gøre. Inger gik tilbage og Martin måtte ud og sige undskyld. Da han kom tilbage ville han så have dyr krebse menu – som ”betaling” for at have sagt undskyld. Den gik ikke! Til sidst ville han have en bøf – selvom alle andre fik pizza – det var vist et kompromis.
Da vi havde spist gik vi ned på tovet og mødte Trille, Birk og Falk og deres mødre og snakkede lidt sammen inden vi vendte hjem for at spille