Vi startede stille og efter frokost drog vi mod Limone for at bestille billetter til Opera og for derefter at se nogle grotter.
Vi ankom til Limone og havde fået adressen på rejsebureauet til GPS. Så den fulgte vi slavisk. PÅ et tidspunkt vil den vise vej ned af en stejl og smal gade. Efter lidt diskussion vælger vi at følge GPS i stedet for vores sunde fornuft og pludselig er vi midt på den stejleste bakke nedad – til gengæld var den så også smal med huse på begge sider!! Jess var tæt på at gå i panik, til tidrer var vejen så stjel at man ikke kunne se vejen for kølerhjelmen…., men efterhånden ville det være værre at skulle tilbage og op, så der var kun en vej – frem – og ned. Undervejs møder vi en lokal dame, der først ryster på hovedet over at vi er på hendes lille gangsti i bil, men efterhånden forstår panikken og hjælper os ned til et sted, hvor vi kan parkere kortvarigt, mens Inger løber hen til rejsebureau. Det viser sig at de foreslår at vi køber billetter direkte i Verona, da man her kan få børnerabat – og der er 3.000 billetter tilbage. J Tilbage til bilen for nu at finde ud af, hvordan vi kommer ud igen. Vi er havnet ved havnen i de smukkeste og mest romantiske gader – til fods. Og vi havde blot følgeskab af vores alt for store bil. Pludselig bliver ønsket om en Fiat 500 meget stort! Vi ender med at Inger går foran bilen og fjerner butiksudstillinger løbende så kæmpe bilen kan komme forbi, og vi lande trygt oppe på strandvejen – altså den der er beregnet til biler. Vi har beklaget over smalle landeveje – men har nu set hvor smalle gader kan være. Morale: Dejligt med GPS, men når der står skilte med ”Restricted access” skulle man nok overveje, hvad det betyder næste gang….
Næste stop grotter. Igen har vi adressen som indtastes i GPS – som denne gang ikke vil acceptere adressen. OK vi bruger kort, det gjorde man da før hen, så det må vel stadig kunne bruges. Afsted det går og mange rundkørsler senere er vi godt klar over at man ikke ”bare lige” kan fortryde valg af vej, da der om oftest er et bjerg eller en dal mellem to veje. Vi kører mod den nærmeste by og kommer igen op i nogle heftige bjergveje, men hårnålesving i massevis. Samtidig en masse motionscyklister på disse smalle veje, så Jess bliver holdt oppe på dubberne. Da vi efterhåndende har kørt en del længere end forventet stopper vi første gang og spørger om vej – og vi er 3 km fra målet. OK prøver igen og nu kan vi se vi har været ovre på en andet bjerg før vi nåede frem til rette by. Vi er nu 1 km fra målet og er midt ude i ingenting, og ved at give helt op. Børnene sidder på udkig efter skilte og endelig er vi ved grotterne Parco Grotta Cascata Varone! Tæt på byen Riva del Garda (Trento) hvis man havde kørt den rigtige vej op. Grotterne var fantastiske og dejligt med koldt vand i valmen, men køreturen er nok alligevel det mest bemærkelsesværdige ved turen i dag. Grotterne er eroderet over 20.000 år med vandet fra Lake Tenno med et fald på næste 100 meter. På vej op til den øver4ste del af grotterne var en dejlig botanisk have med stor variation af blomster. På vej hjem kører vi ned til Riva til frokost (kun 3 km – hvor vi på vej op nok kørte 10 km!) og skulle ”lige” over Tremisione hjem, hvor der også var flotte grotter. Dem så vi så ikke, men kørte i 45 på de mindste veje på stejle skråninger, inden vi nåede vore egen bjergby, og Jess var meget træt og ikke var i humør til mere bilkørsel foreløbig.