En af Jess’ store ønsker hjemmefra var at besøge Prora – den godt 4 km lange beton kolods på Rügen. Byggeriet blev påbegyndt i 30’erne som et feriested for folket med plads til 20.000 feriegæster, men så kom krigen og stoppede byggeriet. Senere i DDR tiden forsøgte man igen at fuldføre den ambitiøse plan. Og nu ser det ud til at man har genoptaget tanken om feriebyggeri. Det er et meget langt og grimt byggeri i beton, men nu er man så gået i gang med en kraftig renovering og modernisering, og der er kommet noget forholdsvis pæne lejligheder ud af – på prospektet på 49-75 kvm. Novasol lejer ud nu….. Der er måske ikke så meget at se, men det var alligevel betagende at se så stort anlagt byggeri. En del af byggeriet er nu en velrenommeret Jungend ungdomsherberg, og der var mange spejdere og andre campister på grunden. Man kunne ikke se byggeriet fra stranden, da en fyrreskov er vokset op i mellemtiden. Vi fik dog dyppet tæerne – men mere blev det ikke til, vandet var pænt koldt, og luften kun 19 grader, så vi venter med havbadet!



Efter besøg tog vi ind til Sassniz for at tage en bådtur ud fra kysten og hen langs “kridtkysten”, hvor vi kunne se den store klit vi vandrede til mandag fra vandsiden. Vi kunne først få en båd kl. 15.30, men så var der tid til en god frokost på havnen – et hyggeligt pizzasnegle hvor de ikke kun servede fisk. Her er virkelig mange små fiskerogn i stil med pølsevogne. Vi prøvede en i går og blev positivt overraskede, men her er rigtig mange fiskesteder ⛴