Familie golf og raketbase

IMG_0180

Onsdagens højdepunkt var familieundervisning i golf! Når vi nu bor PÅ en golfbane, så kunne vi da prøve at se hvad det var og hvordan man kunne komme nærmere. Lad mig indledningsvis sige, at der næppe er chance for at se Jess og mig i skotskternet bukser og sko med kvast foreløbig. Men sjovt var det! ‍♀️

Goldbanen hedder Golf Strelasund Og vist rimelig høj standard – for det utrænede øje en flot grøn bane med lidt naturlige skyggepladser og vandhullerne. Vi blev mødt af en golfinstruktør, der hed Long. Allerede da vi hørte navnet gik vi ud fra at vedkommende var asiat – og ganske rigtigt han var vietnameser, med forældre fra Vietnam (Hanoi) som har boet i Tyskland i alle år. Han smilede ekstra meget da han så Nanna, der åbentbart mindede ham meget om hans egen søster, stort set samme størrelse, selvom hun er 20 år.

Vi blev behørigt instrueret i de forskellige brug af køller, hvor langt de kunne slå og meningen med hver slags. Herefter måtte vi så forsøge med en spand bolde hver at se om vi med det rette greb kunne ramme noget som helst – og i så fald om det kun var græstørv vi fik ramt eller der var en bold med – der ikke kun var en jordfræser. Når det endelig lykkedes – et par få gange – at få det rette sving så kunne man godt se det sjove……men der var bare så længe mellem det sjove Vi fik lov til at konkurrere sammen mod ham, så vi kunne alle 4 skyde så langt vi kunne mod ham med nærmest bind for øjnene (ok ikke helt) men hvor han brugte køen bagvendt. Han skød faktisk skævt, så jeg tror vi vandt. Herefter skulle vi lære at potte. Nyt jern ‍♀️. Her var vi lidt mere på hjemmebane og de mange timers mini golf med ungerne gav delvis pote. Igen ville Han gerne konkurrere. Alle os 4 mod ham, hvor vi kunne bruge det bedste af vores slag til at slå videre fra. Og her vandt familien Thiersen – og således opløftet drog vi videre på dagens færd.

I dag var første rigtige sommerdag med høj sol og varme. Vi tog en stille morgen og fik indviet et nyt brædtspil på plænen foran huset, men da vi senere ville spille Black Jack måtte vi gå indendørs pga. varmen og solen☀️ Eftermidagen blev tilbragt i Stralsund, hvor vi slentrede og fik middag nede ved nogle smukke søer På rest torschließerhaus.

IMG_0182Torsdag besøgte vi Peenemunde. Det er en udstilling i det oprindelige kraftwerk som leverede elektricitet til område med raketforskning i 1936-45 (de beskæftigede op til 15000 mand primært KZ fanger). Jess havde store forventninger til stedet – og jeg som er vokset op med Tom Lehrers version af Werner von Braun havde også forventninger, blot nok nogle andre – Se endelig link!  YouTube  “Once the rockets are up, who cares where they come Down – says Werber von Braun” Det begyndte jo så godt historisk med at forbedre raket teknologi – som senere dannede basis for at sende folk til Månen. Men i de forkerte hænder blev teknologien brugt til at sprede død og ødelæggelse  i oktober 1942, indtil stedet blev bombet af de allierede i 1943.

Og vores forventninger blev nok ikke helt indfriet. Vi så kraftværket, men ikke så meget om raketter, men igen den “let” tunge tyske byggestil trådte klart igennem!

Nu vender vi næsen mod Danmark – i regnvejr – for at sende Martin på Spejdernes Lejr tidlig lørdag og fortsætte anden ferieuge i Danmark. 17 grader og regnvejr er da ikke sommer….?