Sidste år på skiferie i Sestriere “brød Ingers knæ sammen” på sidste dag. Det var en voldsom smerte, som havde præget hele ugen, men blev ulidelig om fredagen. Jeg blev bange for om det var korsbånd eller lignende, men efter ufattelig mange læge- og fysioterapeut besøg herunder skanninger, måtte vi konstatere at der ikke var nogle led, der var knækket, men tydeligt at knæ gjorde mega ondt.
Og efter års træning og forsigtighed de første par dage, kunne jeg nu igen løbe på ski! – Åh, det hele værd 😉
De sidste dage på ski blev forstyrret af en dag med ufattelig tåge, blæst, regn/sne og slush-ice at stå på. Jess og jeg gav op efter 1-2 timer, hvor vi ikke kunne se mere en 2-5 meter frem, og risiko for skader meldte sig. St. Anton er en hyggelig by og vi boede midt på hovedgaden, så vi brugte dagen på at læse bøger, gå på bar og lidt shopping.
Som nævnt i tidligere blog havde vi hjælp af Jakobs ven Henning til at vise os by og landskab, og vi nåede også at finde den skønneste lille kirke lige midt på pisten.
Solen var med os de fleste dage – men det betød at vi måtte være på toppen, for at have god sne.
Og endnu et par afterski steder:
Du kan læse mere om “reparationsalderen” på min blog