Vi er gode til at køre bil – alle 4! (Opdateret fra Supetar færgehavn)
Mandag drog vi afsted fra Skolebakken kl 04.00 og alle mand var på pletten (med lidt kærlighedskvaler, der lige skulle rystes af). Morgenmad på færgen og så med kun et par tisse/benzin pauser og en frokost kørte Toyota gennem Tyskland. Vi havde ca 18 timer foran os. Alt gik godt – trods mange vejarbejder – men så 2 timer fra mål stod vi HELT stille i 1/2 time.
Ungerne sov det meste af turen – med lidt afbræk af film og den gode madkurv med slik, kager, frugt og sandwich – der må spises i vilkårlig rækkefølge! 🍬🍫🍒🍇🥕
Vi nåede til Gorizia kl 23.30 efter 1600 km og de søde udlejere sad og ventede. Lynhurtigt var alle i seng og nød at få benene op.
Byen er hvor Wilma kommer fra og hvor Miki har mange gamle venner fra kollektiv-tiden. Vi fik set byen både fra slovensk og italiensk side, og det utroligt smukke landskab. Den grønne flod giver næring til stor rigdom af afgrøder.
Vi fik set Mikis “badekar” i floden, som hans ven Dario viste os, og bagefter besøg på en gård, hvor vi fik den berømte vin med ferskner – en slags kold gløgg.
Og så kørte vi igen, torsdag. Med aftale kl 08.00 og det passede på minuttet! Her endnu bedre udnyttelse af tid, selv frokost blev indtaget i bilen kørende. Så vi nåede Split (ca 650 km i bjerge) efter 6 timer, men… lidt spænding skulle der til.
Split er en meget livlig by, meget sydeuropæisk. De mange biler og horn stressede chaufføren lidt og vejskiltene var ikke tydelige. Mange færger mod mange destinationer, så vigtigt at lande i rette kø/ø. Og så var der skilt til Supetar (på “vores ø” Brac) og vi drejede skarpt til venstre. Det lignede ikke en vej, men en indkørsel, og pludselig stod det klart at dette var en privat blind vej med biler parkeret på begge sider, så vi kun liiige kunne komme igennem når sidespejle var inde…… Men derved umuligt kunne vende. Ingen havde lyst til at bakke samme tur vi var kommet fra. Angstens sved meldte sig – og kun enkelte spidse bemærkninger 😟 truede familiehyggen, og situationen forværredes ved at vi havde fået en autocamper til samme fejl! De lokale var pænt ligeglade med vores panik og efter millimeter vending fik vi vendt vores for tiden alt for store bil🚙 og kunne kæmpe os tilbage til det alm mylder, som ved færgen også var stress fremkaldende.
Men – vi er gode til at køre bil, og trods pludselig varme i Split på 30 grader tog alle det pænt og nød isen på færgen! 🍦Og nåede vores lejlighed i Bol ved 17-tiden.
Supetar havn
På vej hjem var det igen ballade!
Note til mig selv: Ikke skulle med færge til fastlandet en lørdag!!!🥵🥵
Vi sad i kø 3 timer til at komme om bord i (kun) 30 grader – køen begyndte 1 km før færgelejet.
Da vi var “tæt på” og skulle køre ombord, ville bilen ikke starte, oh no 😥😓 Det skabte en vis panik i familien…. men med hjælp fra nogle venlige lastbilchauffører løb vi den igang (det var vist tændingen).
Nu var spørgsmålet om vi havde misset en afgang og skulle vente 1,5 time mere🤫Men det lykkedes og med lidt (forventelig) kaos i havnen i Split er vi nu på motorvejen 🚙 mod Plitvice vandfaldene 6 timer efter afgang fra Bol. Lettere svedige 😂
