Tirsdag foreslog jeg en tur med en buggie til 3 personer spændt bag en motorbåd. Jess havde inden foreslået en slags “vandcykel” men jeg synes der skulle være lidt mere action.
Og opdagede hvad angstens sved var. Nanna og Jess jublede jo mere vi hoppede henover bølgerne, og jeg borede mine hænder krampagtigt i stropper og var ikke begejstret 😢
Jo vildere det blev des mere jublede de to jubelidioter og manden med speedbåden tog det som et tegn på mere fart. Ud over at have nærdødsoplevelse blev jeg hånet og de sang “knald gule gummibåd” og lille kattekilling 😡 Min datter har arvet sin fars sangstemme 😜
Jeg overlevede, men må erkende at jeg har fundet en af mine grænser…
