Trods fokus på sol og strand er der en del tid og mulighed for at vandre i bjerge og byer.
Søndag skulle vi prøve at nå øens højeste punkt 778 m.
Vi begyndte tidligt efter vores standard kl 9.30. Vi skulle gå op af bjerget langs stien Vidova Gora efter sigende 1:45 fra Bol. Der var ret kraftig stigning (diskuterer om 10% er passende?), varm, meget varmt og grus med store sten, så man skulle koncentrere sig om hvert trin. I kan høre oplæg til hvorfor Nanna og Inger kun holdt til 40% af turen, men Jess fortsatte i fin stil til toppen! Vi mødte et hold som var startet kl 7 (nok klart bedre end vi), men ikke nåede toppen alligevel.
Men udsigten var forrygende fra stien, der snirkler op af klippe og pinjetræer (tror vi nok). Fra Jess’ top kunne man se “Det gyldne horn” Zlatni Rat, som er den smukke strand vi bor ved.
Split
Mandag var der så tid til at besøge byen Split, som vi har set meget frem til. Der bor ca 180.000 i dag, og vi havde fundet en skøn guide, der viste os den gamle del af byen. Byen begyndte som et palads bygget af en romersk kejser, der helt usædvanligt ikke blev myrdet, men abdicerede og levede sine sidste år i paladset. Efter romerigets fald blev paladset brugt af de lokale til beboelse og lign og paladset blev centrum for en lille by (Old town Split)
Klokken 12 hver dag var der på hovedtorvet en kort “Forestilling” hvor de illuderede kejser og legionærer kom frem og blev hyldet af tilskuerne (os). Da forestillingen var slut stillede en japaner sig op og fik et om muligt endnu større bifald.😂
Efter rundvisningen spiste vi frokost og pludselig begyndte det at regne i strid med alle vejrudsigter og vi var uden paraply mv. Så vi kortede besøget lidt ned til de to teenageres tilfredshed – de havde set det de skulle af Split.
Blaca Monastary
Onsdag var det igen tid til at vandre – det vidste vi bare ikke!🙃
Programmet stod på sejltur med turistbåd udtil øde strand og se et kloster. Lyder meget tilforladeligt, men det var fuldstændig som i søndags, dog kl 11 i mere varme og dårligere sko (sandaler). Nanna og jeg holdt denne gang til halvdelen af turen (🥵sat til 45 min) og gik tilbage, mens Jess igen var familiens bjergged 🤪 og tog hele turen op og fik rundvisning i det gamle kloster.
Nede på den hemmelige strand var de tre øvrige familiemedlemmer ved at smelte og var i vandet over 10 gange på et par timer.
Vi så også nogle menneskeskabte grotter lavet i tresserne og halvfjerdserne under denne kolde krig som den jugoslaviske flåde kunne ligge i sikkerhed i hvis de blev angrebet af Italien (det var de vist seriøst bange for). Det var tophemmeligt dengang – nu er det forladt og bruges af nogle lystfiskere.
Sejlturen tilbage var utrolig smuk, med bløde klipper med begrænset bevoksning, da der for 8 år siden var en voldsom skovbrand på grund af nogle dumme campister, så nu er al camping uden for campingpladser forbudt.
