Søndag skulle vi besøge Plitvice Nationalpark. Der er utroligt mange flotte vandfald, smukke tyrkise søer og – desværre – urimeligt meget vand fra oven.
Vi boede på Green Lake House, et dejligt pensionat i selve nationalparken 2-3 km fra indgangspunkt.
Her burde jo stå en masse om de mange smukke vandfald, men det vi husker mest var, hvor våde vi var!
Alle (bortset fra Inger) havde husket regnjakke, men vi kunne købe regnslag ved indgang. Efter vejrudsigten ville det regne fra kl. 10-16, så vi tænkte det var bedst at starte tidligt. DMI har før taget fejl og med silende regn fra starten af turen og allerede nu lys himmel her kl 15.30, hvor vi ligger i sengen efter et varmt bad. Vi klarede turen på ca 4 timer, den var sat til 5-6 timer, men vi stoppede jo ikke så meget op og nød naturen, når regnvandet løber ned af ryggen.
Det imponerende med de mange vandfald var især at det blev ved! Ved hvert hjørne var der nye vandfald og ofte gik vi ganske tæt henover små fald og kunne se fisk og klart vand. Sejlturen på søen tabte også lidt i værdi når sigtbarheden faldt.
De 16 søer, som tilsammen dækker godt to kvadratkilometer, er indbyrdes forbundet af 92 vandfald, floder og bække. Takket være højdeforskellene mellem den højest beliggende sø i omkring 1200 meters højde og den lavest liggende i omkring 600 meters højde virker søerne som forbundne kar.
Stierne fortsætter ad træbroer, der krydser lavvandede bassiner, så man næsten føler, man går på vandet.
Udgangspunktet er ved den sydlige indgang af parken (indgang 2). Efter en kort gåtur og panoramisk togtur går man til fods langs Øvre Søer, en bådtur over Kozjak-søen og gå gennem Nedre Søers canyon hele vejen til “Det Store Vandfald” langs toppen af kløften østsiden og igen tage panorama toget.
Sådan ser det ud, når det ikke regner:
