En uge i Taiwan – og mulighed for i weekenden at se lidt af landet på egen hånd.
Jeg ankom torsdag og når jeg rejser alene er det altid svært at skulle spise måltider på restaurant. Jeg har haft min første solo middag, og det gik efter omstændighederne godt. Jeg skulle jeg finde lidt mad – egentlig ikke sulten men for at sikre, at jeg ikke får jetlag gik jeg op af næste gade og søgte fx en nuddelbox. 🥢🥡 Men det var ikke så nemt, gik gennem en sportsbutik og to etager ned of fandt alle restauranterne – heldigvis med foto. Og fik en nuddel+kød+majs og lidt suppe – dejligt. 🥢Men så kom det svære – at komme ud af denne Food-hall igen – og finde den rette etage for at komme ud. Engelsk kundskaber er ikke forrygende hos butiks personale, men nu er jeg på hotel og har nydt min middag sammen med CNN news om Trump-høringerne. 📺
Limestens figurer
Lørdag havde jeg bestilt en tourguide til at vise mig lidt af øen og vi kørte til den nordøstlige del. Taiwan er i dag “næsten” selvstændig, men har indtil 1. Verdenskrig været styret af Japanerne (og flere har bedsteforældre der stadig taler japansk) og fra 2. Verdenskrig styret af China. De sidste 30 år har TW fået en mere selvstændig status.
Første stop var Yehliu Geopark. Langs kysten med store bølger findes en naturpark med mærkelige limestens figurer på grund af vind og havet påvirkning, flere med sigende navne, Skoen, Dronningens hoved, Prinsessens hoved. Smukke men også skrøbelige, “Queens head” har en revne, der ser ud til at efter en tyfon eller to så vil den vælte.
Te og boder
Næste stop var Jiufen, hvor der tidligere har været en guldmine, som ikke længere er aktiv. I dag er der store forekomster af jern, der farver floden helt gul/rød. Byen ligger også langs havet, og man kan se at havet er farvet. Byen var meget velhavende i Japans regeringstid, og man kaldte byen “Little Shanghai”. I dag er det den smukke natur der er kendetegnede – og det jeg kunne se var smukt – men skyerne var MEGET langt nede og alt var tåget ….
Selve landsbyen er nu et kæmpe marked med boder af alle slags, med en meget berømt trappe-gade Shuqi St. og tehuse. Min guide havde reserveret bord i et tehus, og vi fik en skøn oplevede. I hans bedsteforældres tid var te-brygning noget, der tog lang tid, og faktisk sprogligt taler de om at spise te (ikke drikke). Dels var det en længere proces og dels behov for lange samtaler, når man sås sjældent. Som tilbehør til Oolong te var kandiserede blommer, grøn bønne kager (trods sin farve forbløffende god) og sesam kiks.
Lanterner
Herfra kørte vi til Pingxi / Shifen for at prøve en lys lanterne. Man skal ønske og sende afsted i lyslanterne og det vil gå i opfyldelse 😉 Det er kun ganske få steder man må sende lanterner op pga. brandfaren, men i denne lille by – på selv togsporene – er der vokset en industri med lanterner. Toget kører stadig, så hver halve time, skal toget forbi og lanternerne væk.
Jeg fik en lanterne med 4 farver, helbred (rød), økonomi (gul), uddannelse (lilla) & lykke på arbejde (blå) og ønskede hvad jeg kunne for mine kære børn.
Senere nåede vi Shifen vandfald
Dejlig tur – og lidt træt i benene efter mange trapper.