Søndagens udflugtsmål var Elephant Mountain, som ligger meget tæt på hotel og er en park med en anlagt sti, med mange, mange trapper. I guidebøgerne siger de 600 trin – jeg opgav at tælle – Iphone sagde 35 etager, men det føltes som mere. Og vist ikke mere end 200 m, men det var pænt fugtigt.
Vejret var skønt med sol og 25 grader og klar til lidt vandring. På vejen ned til naturparken kunne jeg genopleve nogle bygninger fra min aftentur, hvor alt blinkede med lys og som i dagslys ser mere fredsommeligt ud. Og de gode var, at i dag kunne jeg se udsigten, modsat i går.



Det var en smuk park man skulle igennem og udsigten fra toppen af “bjerget” var fantastisk – især til Taipei 101, som står tydeligt med sin højde set fra bjerget.





Resten af dagen blev brugt på endelig at kunne bruge pool, læse og slappe af.
