Vejret: Solskin for første gang i lang tid, da vi vågnede!!
DAG 4
Nu går det bedre – meget bedre. Natten gik nogenlunde – ingen skrigeri, eneste opvågning var, at Nanna kravlede rundt i søvne og på et tidspunkt var på vej ud over fodenden, så jeg måtte flytte hende tilbage. Dagen begyndte i stilhed og blev dog ændret lidt da Martin og Jess kom ind, og Martin kom lidt for tæt på – det er fortsat lidt skræmmende. Men morgenen var god. Jeg fik leget lidt med Martin (han har stærkt mor-underskud) og Far og Nanna legede og det lykkedes ham at få hende til at spise lidt mandarin – foreløbig favoritspise. Men efter i går, hvor hun spiste ret meget er vi ikke så nervøse for at hun spiser. Hun er begyndt at gøre tegn til os og peger på glas, at hun vil have vand i mv. så en miniature konversation er iværksat. Hun nyder at putte ting ned i noget, Martins farver i hans plastikpenalhus fra flyveren, legetøj op i kurven mv. og tænker, at vi kan bruge hende til at rydde op efter storebror!
Motorik og hørelse er der ikke noget galt med, hun mangler kræfter og kan nok ikke helt alderstilsvarende ting, men ikke mere at hun hurtigt kan få det lært.
Eftermiddagen gik ikke helt så strømlignet, da hun ikke ville sove til middag, og derfor blev ret pivet og skreg meget bestemt, da hun blev lagt (og prøvede at kravle ud af sengen). Så efter flere forsøg puttede vi hende i rygsækken og gik en lang tur alle 4 – vi havde regnet med at hun ville faldet i søvn, men hun sad stille og betragtede bylivet. Hun er ikke nær så skræmt af trafik og lyde, som Martin var, og ser ud til at nyde at der sker noget foran hende øjne uden at hun behøver selv at gøre noget. Hun sov så lidt da vi kom tilbage, desværre fald Martin også i søvn, hans middagslur er faktisk ophørt, så det var ikke meningen, men det er OK. Efter at have fået begge børn på højkant efter alm. ”morgentræthed” efter søvn havde vi igen en guld-time, hvor vi sad og legede med Martin primært og Nanna kiggede beundrende til og fulgte nøje med i det hele samtidig med at hun gumlede på lidt chips og jordbær. Der bliver flere og flere momenter hvor hun kan lave andet end at sidde på mors arm, og faktisk til formiddag lykkedes det far at kunne gå lidt med hende, og hun ikke strittede imod for første gang. Vi går ud fra at hun i første ombæring kun har kræfter til at knytte sig rigtigt til en person, men at hun langsomt er ved at acceptere både Martin og Jess. Da vi sad i eftermiddag, så hun ud til at nyde at være medlem af sin nye familie, selvom hun nok undrede sig over at det var sådan en familie hun er havet i J
Aftensmaden fik vi fra Jacks i dag og herefter leget Martin en lang leg med at være tjener, med den efterladte STORE tjenerbakke og vi måtte åbne døren for tjeneren 7-8 gange for at få ny mad og tjeneren ind og ud. Han har haft en uheld med sin søster i dag, som nok nærmere var mors skyld (da hun løb på toilettet mens begge børn var i køkkenet og Jess ikke var tæt nok på), hvor han hev eller skubbede til hende (på køkkenbordet) hvorefter hun var ved at falde ned af bordet – men Jess greb hende inden det gik galt.
Martin kaster fortsat op når han dels bliver for ivrig og dels spiser for meget slik eller chips. Vi hyggede og han fik lov til at spise flere chips end normalt, og efter lidt voldsom leg, så pludselig kastede han op igen. Det sker faktisk tit, men er vist ikke ualmindeligt.
Nanna måtte igennem endnu en skrigetur før hun sov, men den var dog kortere, og hun opgav måske fordi hun blev ignoreret, da jeg læst godnathistorie for begge børn i koret til hendes gråd. Men hun sov da ca. 20.30.