Torsdag den 15. juli 2010
Sidste dag i Äspelunden…… Vi skulle nå begge strande i dag, men kom sent af sted, da vi blev ringet op af Lilian, om at der havde været indbrud i huset hjemme. Ikke rart, navnlig ikke for hende var det voldsomt at opdage det. Vi fik tilkaldt Miki, så han kunne hjælpe hende, når politiet kom.
Vi kunne jo dybest set ikke gøre andet, så vi tog på stranden i det skønneste vejr. Der var mikroskopiske skyer på himlen, mens vi hørte at regnen var nået til København. Frokosten blev indtaget i huset, hvor vi pakkede vores ting sammen, så vi kun skulle gøre rent, når vi kom tilbage fra den anden strand.
På vej til Vimmerby, fandt vi et hyggelig lille gæstgiveri, da Nanna for 10. gang på 2 minutter havde erklæret HVOR sulten hun var. Martin sov iført sovedyr og dyne og kunne have fortsat længe, hvis ikke vi var stoppet.
Nu sidder vi udenfor vores lille bitte hus på 8-9 kvm. og spiller Uno, Martin leger med naboens børn – og hjælper moderen med at få ild i hendes grill. Jess og jeg synes at legepladsen var mindre end vi husker den, men vores børn er jo nok også vokset en del, vi er usikre på om det er 3 eller 4 år siden vi var her sidst, og vores børn er klart i den høje ende aldersmæssigt. Men de røde træhuse lyser op i aftenlyset.