Fredag den 11. februar 2011
Årets skitur går i år til Østrig, og vi har valgt at køre selv, hvilket dog er lidt at en øvelse, da Inger er bange for at køre i mørke, bange for lastbiler og kan ikke se i rgnvejr. Så det kræver en del af Jess, som ndog gerne ville køre om natten.
Vi kørte hjemmefra fredag kl. ca. 20.30 i forbløffende god stil. Vi havde stort set ikke pakket før vi kom hjem fredag, Jess hentede skitøj og kufferter torsdag og Inger gik i krig fredag kl. 16, da vi kom hjem.
Fredags middag var pizza fra Vangede og så var vi klar efter Disney Sjov. Børnene kunne ikke spise alt popcorn – så en vis nervøsitet havde indsneget sig her allerede. Men resterne kom med i bilen. De kom i hver deres sovepose og med en film (som lige skulle afstemmes med enighed….) Martin så ½ film og faldt i søvn og vågnede så til gengæld kl. 4 om morgenen og nød selv at kunne disponere over film og mad pose. Efter et gedint indtag af mad og en kort film faldt han i søvn igen. Nanna holdt til 1. film og sov til gengæld igennem i fra kl. 22.30 til ca. 7 og var dejlig frisk J Jess tog prisen med at køre i 11 timer, og så blev han træt…..og Inger måtte overtage de sidste par timer. Inger kunne endda sove igennem et bensinskift på et tidspunkt uden at vågne – lidt træt har man vel bæret, både spjæt i benene, lidt stress fra arbejde og alt, så fik hun da dejlige 5-6 timer !!
Lørdag
Da vi ankom til dalen, var det hamrende regnvejr!! Det høvlede ned!! Og alle bjergene var meget brune, så pessimismen bredte sig blandt de voksne. Vi havde ikke mange forsinkelser, vi havde en times stau omkring München (vist et uheld – vi så da redningskøretøjer) og en times morgenmad før vi kørte fra motorvejen da alle trængte til lige at komme ud af bilen. Men vi ankom ved 11.30 tiden til byen og fandt lejligheden og kunne ringe til guiderne og få kontakt. Lejligheden var klar kl. 15, men vi ville gerne nå at leje ski mv. OG en tur på bakken for at få “1 dags bøvlet” overstået. Og vi var på vej op på bjerget kl. 13.30. Det var bare skønt, selvom vi – måske især Jess var lidt brugte 🙂
Og det var alle pengene og besværet værd. På den måde fik vi klaret bøvl med at slæbe ski hen til pisten, finde skikort, finde gondol og alt det der. Vi fik kørte et par ture, og her startede vi med en meget mørk rød løjpe, der var ret heftig for Nanna og hun faldt et par gange. Jess ville køre med hende, men havde også en del bil i benene og en meget tung sne. Så han faldt også. Det hele tog en del tid og Martin lagde sig for at vente, men ventetiden blev for lang. Da Nanna-krisen var ovre – var Martin væk!! Normalt vil han jo aldrig køre fra os, og vi stod under det sted, hvor vi sidst havde set ham. Jess var på vej op af bakken for at tjekke, da Martin heldigvis ringede på mobilen – tak til mobiler. Han var kørt i forvejen og da han opdagede at han var alene havde han kontaktet en dansk dame og de ringede. Problemet var at vi – endsige de – ikke kunne beskrive, hvor de var. Så Jess og jeg måtte dele os og køre hver sig vej i krydset og Jess fandt Martin – og dame 🙂 I panikken var der ikke tid til at Nanna hylede over at være faldet, så hun måtte mande sig op 🙂 Så da familien var samlet var de i faktisk rimeligt godt humør. Og 1. dagen var OK og vi gik på bar og nød lidt sodavand og øl i en solstråle.
Da vi kom tilbage kunne vi få vores lejlighed, som lå lige ved siden af hotellet, hvor de fleste rejsende med Højmark hører til. God stor lejlighed med 2 værelser og stue/køkken. Jess købte ind inden velkomstmødet kl 17, da alt skulle være lukket søndag (det er åbenbart ikke er så stor turistby – men jo en rigtig by). Efter mødet gik vi på restaurant, lige på den anden side af gaden. Vi fik bestilt mad, og på menukortet stod, at hvis man havde børn der ikke kunne vente kunne man sige det til tjeneren. Det gjorde vi og de fik nogle fine tegninger de kunne farvelægge. Da Martin var færdig var der 3 minutter til maden kom – og det var for længe. Han fik lagt sig ned på bænken og sov trygt da maden kom. Selvom vi prøvede havde det ikke muligt at få ham op igen 🙂 Han blev båret hjem i seng, og alle 3 lå i deres senge og sov kl 19.00 !! Inger sov næppe senere end 19.30…….



