Skiskole

Søndag den 13. februar 2011

Alle kom op i god tid og vi kunne nu i ro og mag gå op til liften (ca. 400 m) i alm sko og skifte ved gondolen. Børnene skulle være i skiskole kl 10.15. Desværre kom sk lærerne 15 minutter for sent, men børnene tog det Ok. Martin var meget opsat på ski og skiskole, Nanna mere vægelsindet på begge dele “jeg vil bare være sammen med Jer 3 og ikke andre”. Der var dog så mange børn at de kunne niveauindele dem meget præcist både på niveau og alder. Martin var på et hold med 10 børn og de fleste på sammen alder, hvor han vist var den med dårligst teknik (ikke helt parallelle ski endnu) men jo ikke bange for at køre og kunne sagtens følge med når de kørte stærkt. Nanna var nok den ældste på sit hold men var klar og fandt hurtigt en pige der talte lige så meget som hun selv J Mad som styrede det lille hold har stor sympati hos os, en ikke helt let tjans.

Skiskolen er 3 dage i 4 timer plus frokost, så i princippet 5 timer. Første dag tog vi med op til frokoststedet, for ar se om vores børn kunne håndtere selv at købe frokost. Det gik fint, men det er tydeligt at der skal meget lidt til at ryste Martin. Han spildte sodavand på hånden og skulle tørre op med flere servietter. I kampens hede var den 10-Euro han havde fået til frokost væk! Han var helt ulykkelig og jeg kunne hjælpe ham videre, men han var dog stolt ved situationen om selv at kunne købe og bestemme hvad han kunne købe. Efter frokost gik han alene op i køen og købte noget slik for de resterende penge, og fattede glæde ved denne nye frihed, og kunne se fordelene. Nanna glemte at tisse efter frokost og endte med at tisse i sin flyverdragt og køre våd rundt om eftermiddagen. Men det lærer man også af, mandag tissede hun HVER gang læreren spurgte om nogen skulle tisse. Martin lærte at putte pengene i bukselommen og først tage dem frem ved kassen.

Jess og jeg fik lidt godt skiløb de 2 x 2 timer og fik set terrænet lidt mere. Men om eftermiddagen bliver sneen meget tung, og sjappet. Vi sad i en hytte ved børnenes skiskole efter skiskolen og hyggede længe med glühvein, sodavand, chips og kinderæg og faktisk så længe at vi næsten kom for sent til sidste lift hjem kl. 16.30. Inger havde råbt på stroh rum hele eftermiddagen, hver gang vi passerede en af de mange hytter med tyrolermusik helt ud på pisterne for at lokke lette sjæle tid. endelig fik hun sin Jagatee og det var dejligt, men vist lige lovligt stærkt.

I dag lavede vi selv mad, og børnene hoppede i bad lige da vi kom hjem og var i bad næsten en time. Igen nok for længe, for da Martin skulle spise var han træt. Han vågnede op igen og de lå og så en film inden de faldt omkuld ved 9-tiden (lige som de voksne), som dog nød at ligge og læse bog.

 

Mandag

I dag ville vi voksne stå på ski i Kaprun (kitzenhorn) da sneen er bedre på gletcheren og højere. Men det blev til meget transport og for lidt ski. Børnene skulle aflevere kl 10 lidt inde i terrænet, og så vi skulle op med en lidt og køre helt i bunde i dalen for at komme videre.

Vi havde bilen på parkeringspladsen, og var ovre ved Kaprun ca. kl. 11. men der var jo fyldt med biler, så der var kun plads på en parkering, hvor man skulle med bus det sidste stykke. Det gik OK, men med igen 2 gondoler op før man kunne sætte skiene på sne, havde vi brugt alt for meget tid på transport – og skulle jo være tilbage og hente kl 15. Men Kaprun var skøn, meget bedre sne, og høj solskin. Vi tog et hvil med Volvos ice bar – super speciel med igloer med icebar og is restaurant og is skulpturer. ret syret, og så står der et par fine røde biler i 3000 meters højde, specielt!!

Volvo Ice camp: http://www.volvo-ice-camp.com/

Jess ved baren der er lavet helt af is

Vi fik løbet lidt, men var begge lidt trætte i benene (Inger gav skylden til støvler, briller/tåge og sneen og på ingen måde det faktum at den meget jævnlige, periodiske træning ikke helt er nok – hver år i uge 7!! )

Hjemme fik Jess købt ind og lavet mad, så i dag alle var vågne, og vi nåede at få spillet kort (som Nanna så meget frem til) og spillet Afrikas Stjerne, som er blevet en fast skiferie tradition.

Tirsdag

Regelmæssighed er sagen på skiferie, op, morgenmad, på skiskole, på bar og hygge, hjem og spise, lege og sove – det er vel den korte version af et dagsprogram.

I dag var sidste dag i skiskolen, og begge glædede sig, især Martin, Nanna strittede ikke imod, men vi får hende nok næppe til at juble. Børnene var i går stolte over at selv kunne købe frokost for de medbragte penge, Martin var endda i stand til ud over sin pasta med kødsovs at se at der var penge til lidt ekstra, så han havde råd til lidt vingummi. Martin havde svært ved følge på sit hold i dag, og det gik fint med at vende på den ene side, men svært på den anden side. Han blev derfor flyttet på et andet hold, så han bedre kunne følge med. Fantastisk at der er så mange hold, at der er mulighed for at skifte uden at det bliver alt for små børn. Det vist sig også at han var på et hold for advanced (lige nummer under ekspert) hvilket nok også var lige i overkanten J Men de havde begge en god dag i skiskolen og fik diplom og medalje, og så alting jo godt!

Her kan man se skilærerne – Nanna havde Mads og Martin hhv. Kris (pige) & Nanna. http://www.outdo.at/pages/en/winter-team/profile.php

Vi voksne fik i dag en masse skiløb, da vi blev på bjerget og der igen var solskin, så så længe vi blev oppe i højderne var det helt fint. Vi startede morgenen med de 2 sorte worldcup løjper der gik ned til byen og de var super gode!! I dag var det desværre Jess’ tur til at være lidt ugidelig, så vi fik holdt både frokost og kaffepause inden vi kl. 15 skulle hente børnene.

Det er dejligt at Martin er blevet så stor så han selv kan klare alt det praktiske med at tage skistøvler på om morgenen, selv bære sine ski i liften osv. Nanna kan desværre ikke bære sine ski endnu, og det er lidt bøvlet at skulle bære egneski og stave plus hendes små ski, ikke så meget vægten, men mange dele at holde styr på. Martin er også ved at forstå at han er så hurtig til at tage tøj/støvler på, at han går udenfor og venter, fx når vi skal hjælpe Nanna med skistøvler, så går han udenfor skiudlejningen og sætter sig og venter, og når vi skal af sted oppe på løjpe, og Nanna skal have hjælp til vanter og skistave mv. så står han og venter til vi er klar – han lærte nok også af 1. dag hvor han kørte ned for tidlig og blev væk J Hvad han desværre ikke har lært, er når vi skal ud af lejligheden om morgenen, så den forvirring der opstår når vi alle skal være færdige, så stresser han og skal hele tiden røre, kramme, skubbe og andet til Nanna, men det kommer vel……måske.

Da vi kom ned til lejligheden tog vi rigtig tøj på og kørte ind til selve Zell am See. Vi fandt centrum og fandt en hyggelig restaurant. Det er en super hyggelig rigtig by med masser af charme. Vi var også nede ved søen og kigge ud over det sorte og kunne se byerne på den anden side af søen. Der er is på søen og de mente at man kunne gå over til den anden side, men der var dog mange våger imellem, så vi skulle ikke prøve noget.

Der er lidt uorden ved sengetid, da Martin bare ikke kan ligge og falde i søvn inde på deres værelse og kommer ind til os 5 sek. efter at vi er gået i seng. Nanna kommer på et tidspunkt, hvor hun vågner og opdager at hun er alene, og så udvandrer Jess til de ledige senge i børneværelset. Et faktum som vi jo kender, men er lidt belastende.